Naturfaglig undervisning i Kenya

Vi er ankommet til Kenya, nærmere bestemt Murang’a, hvor vi skal undervise og være en del af både Murang’a Primary School og Murang’a Teacher Training College de næste tre uger. Vi har nemlig valgt at tage vores 4. års-praktik som udlandspraktik her i Afrika - en mulighed, som vi har kæmpet og knoklet for, og som har været vores drøm i vores tre år sammen på studiet.

Efter knap 24 timers rejsetid og en lang mellemlanding i Doha nåede vi endelig frem til Nairobi og herefter Murang’a. Vi havde knap sat kufferterne, før vi blev omringet af lærere, som var nysgerrige og gerne ville møde os. Allerede ved den første rundvisning på læreruddannelsen gik det for alvor op for os, at vi altså var kommet til en fuldstændig anderledes skolekultur med anderledes regler, normer, værdier og sidst, men ikke mindst anderledes midler.

Vi havde på forhånd fået at vide, at vi skulle være omstillingsparate, og det måtte man sige, at vi fik afprøvet vores evner i allerede første dag. Før afrejse havde vi planlagt et såkaldt ”Scheme of Work” og ”Lesson Plan”, som de bruger som forberedelsesværktøjer - modsat den danske målstyret undervisning, arbejder de i Kenya med indholdsstyret undervisning - som skal beskrives ned til det enkelte minut og godkendes af rektor med et stempel, før de får lov at gå i gang. 

Hjemmefra fik vi at vide, at vi skulle undervise i idræt, engelsk og deres fag kaldt Science. Særligt det sidste glædede vi os til, da dette er deres fagkombination af de danske naturvidenskabelige fag. Med afsæt i noget, der minder om den sorte skole, fik vi udarbejdet vores planer og fik dem godkendt. Al vores undervisning skulle tage udgangspunkt i deres pensumbøger, som er små årbøger, som dækker alt, hvad alle elever skal lære. En tvungen kanon, hvis man skal sammenligne med noget derhjemmefra.

Vores emne var varmetransport, herunder konvektions- konduktions- og strålevarme. Vi havde bestilt materialer til de eksperimenter, som var beskrevet i deres fagbog. Allerede da vi læste om eksperimenterne gik det op for os, at niveauet var tilrettelagt efter de midler, som de har til rådighed på skolerne. På vores liste stod der: søm, madlavningsfedt, noget brændbart, stearinlys og mel.

Science-timerne var fantastiske! De kører normalt med lektioner på 35 min, hvilket gør det nærmest umuligt at gennemføre et ordentligt eksperiment. Vi måtte nytænke mange ting og redidaktisere vores normale vaner og undervisningstilgange. Der var kun én ting af hver til eksperimentet, så det blev udført på det første træbord, hvorefter børnene måtte stå i kø for at komme op og kigge. Konduktionsvarme blev vist ved, at eleverne fik lov at stikke et søm ind i flammen på et lille lys, hvorefter de langsomt kunne mærke varmen. Strålevarme blev vist ved, at de fik lov at holde hånden over et stearinlys. Konvektionsvarme viste vi ved, at vi kogte vand i en kolbe over et gasblus, hvorefter vi puttede mel i. Primitivt og begrænset, men mere skulle der ikke til for at fænge deres interesse, og motivationen var stor. Aldrig før har vi set sådan en glæde i en naturfaglig time. Det var hjertevarmende!

Herefter gav vi eleverne den opgave, at de skulle tegne eksperimentet og skrive ned, hvad der skete. Det var tydeligt, at denne opgaveform brød med deres normale ”udenadslære”, hvor fakta og færdigheder er langt vigtigere end refleksion og fordybelse. Det var næsten skræmmende at se, hvordan konkurrencementaliteten i at være hurtigst færdig og få et rødt flueben var vigtigere end, hvad de rent faktisk skulle.

Men vi gik hjem derfra med oprejst pande og brede smil. Det var en udfordring, men samtidig også en helt ulig mulighed at få lov til at afprøve en naturfaglig undervisning under sådanne forhold. Det sætter tingene i perspektiv.