BLOG

Empty article - Subtitle

Hvorfor er naturfag vigtig i folkeskolen?

Naturfagenes har været på noget af en rejse for at komme ind i den danske skolehistorie. Indholdet i naturfagsundervisningen bliver stadig diskuteret - det samme gør omfanget af timer samt opdelingen af fagene. Men hvorfor er naturfag egentlig vigtig i folkeskolen? Og hvad kan disse fag, som de andre ikke kan?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I vores undervisning er vi nået til fagdidaktikken i naturfag. Det er enormt spændende og interessant, men også et stort og indviklet område. Det siger sig selv, at eleverne skal lære naturfag, da det er en del af skolens opgave som en samfundsmæssig institution. Undervisningen i naturfag bidrager til opfyldelsen af Folkeskolens Formålsparagraf, hvor der bl.a. står, at folkeskolen skal bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen. Men naturfagenes vej ind i skolehistorien har ikke været helt nem. Det har nemlig ikke altid sagt sig selv, at eleverne skulle lære naturfag. 

Naturfagene har været på noget af en rutsjebanetur for at finde deres plads på skoleskemaet. De er relativt nye, da de først i 1871 så deres lys i ’den lærde skole’ på en matematisk-naturvidenskabelig linje. Siden da har de både været taget helt af skemaet igen eller blevet samlet som ét fag, for siden hen at blive skilt i flere igen. Men det endte heldigvis med, at fagene fik lov til at beholde deres plads på det danske skoleskema.

Efter diskussionen om naturfagenes plads endelig faldt til ro, startede en ny diskussion: naturfagenes undervisningsindhold. Indholdet skal jo stemme overens med de overordnede mål for faget, og dette er ikke nogen nem opgave. På studiet har vi diskuteret balancegangen mellem ikke at gøre naturfagsundervisningen til en forenkling af faget, men samtidig heller ikke at skyde for langt over, hvad eleverne egentlig skal kunne og bruge faget til. Her har vi talt om de forskellige argumenter; det økonomiske og demokratiske argument, nytteværdien, det sociale og kulturelle argument. De taler alle sammen for, at naturfagene skal have en plads på skoleskemaet, men skal naturfag være for alle eller skal det være mere rettet mod de elever, som vil noget inden for denne verden? Alle skal jo ikke samme vej i livet, og det er vel egentlig også dét, at vi som undervisere skal hjælpe vores elever med at finde ud af?! Dog er det vel også vores opgave også at give eleverne mulighed for at snuse til så mange forskellige aspekter af ”voksenverdenen” og dennes mange muligheder for videreuddannelse og jobs i både humanistisk, samfundsfaglig og naturvidenskabelig retning?! Her bør naturfagene altså også have deres plads på skoleskemaet for at vise eleverne, hvilke muligheder disse fag kan give dem i deres fremtidige voksenliv.

Nu hvor vi læser ét af de mange spændende naturfag, så synes vi selvfølgelig, at naturfagene har en vigtig rolle på skoleskemaet. Naturfagene giver på hver deres måde eleverne en mulighed for netop at få forståelse for vigtigheden af menneskets samspil med naturen, og derudover får eleverne også lov til at være både ’minds on’ og ’hands on’, da naturfagene har både en teoretisk og praktisk dimension. Så selvom der ikke findes noget entydigt og universelt svar på, hvorfor naturfagene skal have sin plads i det danske skolevæsen, så føler vi, at vi har fundet vores ståsted i denne diskussion.

- Frederikke og Mia