BLOG

Empty article - Subtitle

Hvilket ansvar pålægges børnene af de voksne ved at ”undervise” i LGBT?

Det kunne da være fantastisk, hvis børn måtte få lov til at være børn.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

(Foto af: Krynowek Eline/Flickr.com)

Der var engang hvor man anså børn for at være små voksne, hvor børn skulle ’civiliseres’ til at blive voksne i en hastig fart. Vi blev dog som samfund klogere. Vi begyndte at tro på, at barnet har krav på en ’barndom’.

At barnets udvikling skulle være noget som kom indefra i form af barnets naturlige anlæg, hvilket Jean Piaget (psyklog) redegør for i sine udviklingsstadier.

Dog tyder LGBT-debatten i Danmark og England på, at børn endnu engang skal forventes at skulle civiliseres i raketfart. Debatten i England er affødt af, at man har indsat hvad der kan kaldes for ’LGBT-curriculum’ I Parkland School, Birmingham.

In order to be able to think, you have to risk being offensive

Således bevæger man sig (i min optik) ud på faretruende identitetskrænkelses-dybder med disse udtalelser. Jeg må derfor komme med en åbenlys disclaimer: Jeg mener selvfølgelig, at LGBT-personer skal have lige vilkår i Danmark som alle andre, det er et grundprincip i et demokrati som vores.

Nu til mit ”MEN”.

MEN jeg mener ikke der er behov for at børn i 2. klasse skal have undervisning i LGBT-personers forhold.

Jean-Jacques Rousseau (filosof) skrev: ”Drag omsorg for den unge plante og vand den […].”

Vi (voksne) drager omsorg for planten (barnet), vi vander dem med opdragelse. Pas på planten ikke får for meget vand, for så kan vi drukne den. Jeg mener, at hvis vi pådutter børnene en agenda eller for meget ”voksen-snak”, så kan vi ende med at barnet har for meget om ørerne for tidligt.

Her må jeg give reference til Piaget, m.fl., der omtaler naturlige stadier i barnets udvikling. Derfor mener jeg, at en sådan undervisning burde vente til et passende ’udviklingsstadie’ (tættere på udskolingen).

Frygt scenariet er det der sker i Birmingham, hvor forælde har afholdt protester i fem måneder foran Parkland School.

Kritikkerne vil kalde mig ”curling”, det vil jeg heller ikke benægte. Kald mig curling, men kalder du mig curling må du også kigge indad, og se om du kan kalde dig selv for ’tyran’. Tyrannisere du et ufuldkomment væsen med samfundet og kulturen, når barnet ikke trænger til andet end at være barn?

Samfundet har lykkeligvis udviklet sig, LGBT skal naturligvis accepteres, men børn må og skal være børn. Seksualitet behøver ikke undervises, før kroppen og sindet er klar til seksualitet.