BLOG
Empty article - Subtitle
Børns bevægelse – et didaktisk tilvalg!
Af: Kandidat i pædagogisk psykologi, Camilla Sif Freja Petersen og videncenterchef i Det nationale videncenter KOSMOS, Børge Koch Med denne artikel håber vi at inspirere til overvejelser omkring arbejde med værdier i børns egen bevægelse: Kan – eller bør – børns kreativitet og selvkonstrueret bevægelse være et didaktisk tilvalg?
En søgning i Folkeskoleloven (2016) på ordene ’læring/lære’ og ’undervisning/undervise’ resulterer i henholdsvis 15 og 443 hits.
Med vægtningen af de to begreber i loven kan man få den opfattelse, at der er en tendens til at have mere fokus på undervisning og det at undervise; end på børns læring, kreativitet og egne udfoldelser.
I folkeskolens formålsparagraf (LBK nr. 747, 2016, § 1) fremgår det, at folkeskolen sigter mod at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling.
Desuden fremhæves fænomener som udvikling af fantasi, tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle (stk. 2).
Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (stk. 3). I § 16 a. kan man læse, at understøttende undervisning blandt andet sigter mod at styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel.
I dag befinder vi os i et skolesystem, hvor bevægelse, der kan indbefattes i de lovbestemmelsesmæssige, gennemsnitligt 45 daglige minutter (LBK nr. 747, 2016, § 15), er eksklusiv pauser, og kan gennemføres som en del af:
- Den faglige undervisning
- Den understøttende undervisning.
Som en del af den faglige eller understøttende undervisning kan bevægelsen varetages af lærere, pædagoger, foreningsliv eller medarbejdere med relevante kompetencer (LBK nr. 747, 2016; L52, 2013, bemærkninger til § 1; Undervisningsministeriet 2016). Der er altså tale om bevægelse, der planlægges og igangsættes for børn, men af voksne som en del af den faglige eller understøttende undervisning.
Som følge heraf, kan vi spørge os selv: ”Hvis vi som voksne fagpersoner bestemmer hvad børnene skal gøre, hvornår de skal gøre det, hvor længe de skal gøre det, hvordan de skal gøre det og med hvem, de skal gøre det – arbejder vi så hen imod vores faglige mål; eller imod dem?”
Det er relevant at overveje, om voksenstyret bevægelse kan forbindes med børns udvikling af fantasi, kreativitet og skaberlyst? Deres udvikling af tillid til egne muligheder? Deres udvikling af baggrund for at tage stilling og handle? Eller om børns selvkonstruerede bevægelse i højere grad kan bidrage til at forberede dem til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund baseret på frihed og folkestyre?
Når børn klatrer over skolegårdsmuren for at hente den bortsparkede bold eller når de tilegner sig en ny skateboardfærdighed – kan der da ikke være tale om udvikling af tillid til egne muligheder? Indeholder selvkonstrueret bevægelse, der ofte involverer flere børn samtidig, ikke netop mulighed for udvikling af sociale kompetencer – og for at stifte bekendtskab med fænomener som deltagelse, medansvar, rettigheder, pligter og demokrati?
Der er uden tvivl vægtige værdier forbundet med den bevægelse, der varetages af voksne og for børn i forbindelse med faglig og understøttende undervisning; men det bør overvejes grundigt, om børns selvkonstruerede bevægelse indeholder tilsvarende vægtige værdier i forbindelse med det enkelte barns udvikling og trivsel – og om disse bevægelsesformer i samme grad bør tildeles en egen faglig værdi.
”Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte”, fremgår det på Undervisningsministeriets hjemmeside (2016). Vi er helt enige – blot mener vi, at børns selvkonstruerede bevægelse kan være et velbegrundet didaktisk valg.
Kan vi mon vinde noget, hvis vi slipper børnenes bevægelse fri fra tid til anden? Det er vores påstand, at børn er i besiddelse af enorme potentialer. Spørgsmålet er, om vi ødsler dem bort? Kreativitet og egne udfoldelser er måske af lige så stor uddannelsesmæssig værdi som læsefærdigheder. Vi ved i hvert fald, at hvis vi ikke er parat til at begå fejl, så skaber vi aldrig noget originalt. Er vi ved at danne et uddannelsessystem, hvor det, ikke at begå fejl er vigtigere end at udfolde sig, og skabe noget nyt?
Litteraturliste
LBK nr. 747 (2016). Folkeskoleloven. Hentet fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=182008
L 52 (2013). Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse). Hentet fra: http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L52/20131_L52_som_fremsat.pdf
Robinson, K. (2006). Do schools kill creativity? [TED Talk]. Hentet fra: http://www.ted.com/talks/ken_robinson_says_schools_kill_creativity?utm_source=tedcomshare&utm_medium=referral&utm_campaign=tedspread / http://www.ted.com/talks/ken_robinson_says_schools_kill_creativity/transcript?language=en
Undervisningsministeriet (2016). Bevægelse. Hentet fra: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Bevaegelse
