BLOG
Empty article - Subtitle
Da børns sundhed forsvandt fra nationalstrategien
Man kan kalde det et politisk kup, som ingen opdagede! For da den borgerlige regering i 2016 udskiftede den tidligere socialdemokratiske regerings nationale sundhedsmål, var børns sundhed helt skrevet ud af den officielle, nationale intention for sundhedsområdet i den nye strategi. Og det har der ærlig talt været talt alt for lidt om!
Er sundhed så ikke stadigvæk en integreret del af folkeskolens virke og beskrevet i det obligatoriske, ikke-timedelte fag ’sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’? Jo, ingenting er for så vidt ændret i forhold til skolens rolle. Det er stadig målet, at en deltagelses- og handlingsorienteret undervisningsstrategi i sundhedsundervisningen samt gennemførelse af sundhedsfremmende tiltag i skolen skal styrke børn og unges handlekompetence og refleksion over egen og andres sundhed.
Men skønt forskning viser, at en tidlig indsats er væsentlig for at skabe sunde borgere, fremgår det nu ikke mere i de nationale mål for sundhed, at Danmark skal satse på sundhedsfremme i forhold til målgruppen børn. Sætter man de tidligere og de nuværende mål op i forhold til hinanden, ses en tydelig glidning til et udpræget patient- og ældreperspektiv i den borgerlige strategi, hvor børn tidligere blev nævnt i to mål: ”flere børn skal trives og have god mental sundhed” og ”færre børn skal være overvægtige”. Målet om at ”den sociale ulighed i sundhed skal mindskes” og om at ”flere skal bevæge sig mere i dagligdagen” er ligeledes forsvundet i den borgerlige sundhedsstrategi.
Men skolen ER et vigtigt indsatsmiljø vedr. sundhed. For det første kan skolen gennem undervisningsprocesser fremme elevernes viden om og indsigt i sundhedsmæssige forhold og understøtte, at børn udvikler kompetencer til at træffe sunde valg. For det andet er uddannelse et middel til øget lighed i sundhed, idet der er påvist en sammenhæng mellem individets sundhed og uddannelsesstatus: Mennesker med høj uddannelse lever et både længere og sundere liv end mennesker med lav eller ingen uddannelse. At gå til en ren naturvidenskabelig forståelse af sundhed, hvor sundhed handler om at udrede og behandle sygdomme, er et stort tilbageskridt. Vi skal holde fast i og arbejde for, at skolen fortsat udvikler børn og unges kritiske og visionære kompetencer til at skabe sundhedsfremmende forandring på baggrund af deres egne handlinger – sådan som det fremgår af fagets fælles mål. Og så kan vi forsøge at råbe politikkerne op, så børns sundhed igen bliver en væsentlig del af Danmarks sundhedsstrategi.
Læs mere:
Regeringen (2014): Sundere liv for alle - nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. København: Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Schulz, A. og Pedersen, U (2017): Sundhed og sundhedsfremme i skole, fritidsordning og klub. I: Gravesen, D.T. (red.): Pædagogik i skole og fritid. København: Hans Reitzels Forlag.
Simovska, V.; Pedersen, U.; Jensen, J.M. & Broström, S. (red.)(2015): Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats. Frederikshavn: Dafolo.
Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (2016): Nationale mål for sundhedsvæsenet. København: Sundheds- og Ældreministeriet, DR og KL.
Undervisningsministeriet (2014): Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Fælles Mål. Set d. 11.05.17 på: http://www.emu.dk/modul/sundheds-og-seksualundervisning-og-familiekundskab-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning .
