Fremtidens idrætslærere

Ministeriet for Børn og Undervisning har lanceret et projekt de kalder ’Læring i bevægelse’. Udgangspunktet for projektet er den voksende konsensus omkring det potentiale for ’boglig læring’, der ligger i idræt og bevægelse. I første omgang efterspørger ministeriet eksempler på god praksis (kan indtastes på: http://www.uvm.dk/I-fokus/Laering-i-bevaegelse). Senere følger et symposium og ganske givet en lang række tiltag med afsæt i de eksempler ministeriet modtager. Hvad senere skal ske, er der vist endnu ingen der ved.

Dette projekt er blot en af flere indikationer af en generel trend – nemlig at fysisk aktivitet i større og større omfang tænkes ind som et vigtigt værktøj i skolens boglige fag. Ideen om helhedsskoler, som den nævnes i regeringsgrundlaget, peger også i retning af et øget fokus på idræt og bevægelse, ligesom Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini i flere omgang har nævnt, at dette er et område hun ønsker at prioritere (bl.a. på konferencen: Idrætsfaget – myter og muligheder, den 18. april 2012).
En af udfordringerne med at generere mere viden på området samt gøre brug af den viden der allerede eksisterer, er at de færreste skoler har ansat personale med denne specifikke viden. Hvis idræt og bevægelse skal bruges som et værktøj til at optimere den boglige læring, er der nogen der skal vide noget om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. I mine øjne er idrætslærerne den oplagte faggruppe til at oparbejde disse kompetencer. Jeg tror derfor, at ministeriets fokus på området er en gylden mulighed for danske idrætslærere for at påtage sig en strategisk vigtig rolle som formidler af et fagligt område, der vil vokse i de kommende år. Hvem skulle det ellers være?

Måske er idrætslærerne ikke den eneste faggruppe, der kunne ønske sig at påtage sig en strategisk god position i fremtidens faglige landskab, og jeg tror derfor ikke, at man som idrætslærer kan tage for givet, at det bliver idrætslærerne som faggruppe der får denne nye opgave (hvis der i realiteten opstår nye opgaver – det må fremtiden vise, men meget peger i den retning). En anden udfordring er, at der ikke findes gode bøger eller andre tekster, der hurtigt kan give et overblik over hvordan det egentlig forholder sig med sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Ønsker man sig et overblik, er man således tvunget ud i en større litteratursøgnings/læsnings-manøvre. En manøvre som dårligt passer ind i en travl hverdag. En af ministeriets dagsordner er netop at forsøge at skabe et overblik, og jeg vil derfor anbefale alle de idrætslærere der har interesse for området, og som kan se et fremtidsperspektiv i at oparbejde en faglighed omkring fysisk aktivitet og læring, at følge med i projektet på UVM’s hjemmeside og deltage i de aktiviteter man har mulighed for. Jeg vil også anbefale idrætslærere med interesse for dette område at være proaktive og opsøge viden og opbygge kompetencerne til at dække denne opgave i fremtiden. Hvis ikke idrætslærerne gør det, er der ganske givet andre der påtager sig opgaven i stedet.