BLOG
Empty article - Subtitle
Hvor vigtige er gode relationer i forhold til børn og unges bevægelse?
Hvordan kan vi skabe fokus på de rollemodeller, som ikke er børnenes egne forældre, i indsatsen for at gøre børns hverdag mere fysisk aktiv? En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at forældre spiller en markant rolle for deres børns fysiske aktivitet. Forældrenes overbevisninger, egen adfærd og støtte til deres børn har stor indflydelse på deres børns holdninger og adfærd i forhold til fysisk aktivitet. Men hvad så med de børn, der ikke har forældre, som centrale rollemodeller?
Af Nicoline Klokker studerende på Idræt og Sundhed ved SDU, Sofie B. Thougaard, studerende på Idræt og Sundhed ved SDU og Børge Koch, videncenterchef ved Det nationale videncenter KOSMOS
I dag bliver der mange steder i Danmark gjort en stor indsats for at få inaktive børn og unge til at blive fysisk aktive, og fælles for mange af de tiltag er, at forældrene spiller en central rolle. Denne artikel har til formål at belyse nogle udvalgte tiltag, der bliver gjort i dag, samt se på hvilke centrale faktorer, der er væsentlige for at skabe de gode rammer for flere fysisk aktive børn. Afslutningsvis er det artiklens håb, at lægge op til debat om, hvilke andre muligheder, der bør undersøges eller afprøves for de børn, hvis forældre ikke umiddelbart er en støtte.
Hvad ved vi fra litteraturen?
For de børn, hvor det er væsentligt, at der er støtte fra andre end deres forældre, kan skolen være et nyttigt værktøj til at styrke børnenes bevægelsesvaner, også ud over idrætstimerne (Børn og unge i bevægelse - perspektiver og idéer, s. 46. Udgivet af kulturministeriet, 2003). Lærerne/pædagogerne kan være en inspirationskilde for eleverne, specielt hvis de går forrest i bevægelsesaktiviteterne, og agerer rollemodeller for børnene/de unge (“Sydskolen: Rollemodeller motiverer elever til at bevæge sig, 2015” fra EMU Danmarks læringsportal). Desuden har ”bedste venner” stor betydning for, om børnene/de unge dyrker motion (Børn og unge i bevægelse - perspektiver og idéer, s. 19. Udgivet af kulturministeriet, 2003). Venskaber spiller nemlig en afgørende rolle, især for teenageres fysiske aktivitetsniveau. Vennegrupper kan derfor ses og bruges som et virkemiddel til at øge teenageres aktivitetsniveau. (“Kampagner om fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge - litteraturstudie af medier, budskaber, målgrupper og virkemidlers betydning for effekt” udarbejdet af Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen, 2017)
Hvordan ser det ud i virkeligheden?
I forbindelse med denne artikel er en række nøglepersoner blevet kontaktet for at høre, hvordan praksis ser ud i bl.a. nogle af landets kommuner.
Fritidsvejlederne i Odense hjælper rigtig mange børn og unge til fritidsaktiviteter. Hos dem skal forældrene inddrages, for at børnene kan få hjælp:
....“Vi tager altid udgangspunkt i barnets ønske og behov, men vi foretager os ikke noget før vi er sikre på, at forældrene er enige i- og indforstået med det. Det vil sige, at forældrene skal sige ja-tak til at vi hjælper dem med at finde en forening eller klub til barnet, og i fællesskab løser vi de problemer, der eventuelt kan være forbundet med økonomi eller transport”.... (citat fra interview med en fritidsvejleder fra Odense Kommune)
Der bliver dog også peget på andre faktorer, der er vigtige for børn og unges fysiske aktivitet, udover forældrene. En fritid- og integrationskoordinator fra Haderslev Kommune fortæller, at børn bliver påvirket af deres omgangskreds:
....“Børnenes valg af fritidsaktiviteter, afhænger ofte af, hvad deres venner går til”... (citat fra fritids- og integrationsmedarbejder fra Haderslev Kommune.
Fritids- og integrationsmedarbejderen oplever yderligere, at dét som holder børnene forankret i en fysisk aktivitet på længere sigt, er hvis børnene selv får kompetencerne til at tage ansvar for deres egen fysiske aktivitet. Eksempelvis gennem et frivilligt job, som kan dække deres eget kontingent i klubben.
Både fritidsvejlederen fra Odense og fritid- og integrationskoordinatoren fra Haderslev nævner i interviewene, at venner og ildsjæle i foreningerne er vigtige nøglepersoner i børns fritidsliv. Specielt for de ældre elever er vennerne meget betydningsfulde.
Maria som blev aktiv på trods af inaktive forældre
Maria, som i dag læser Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet, blev inspireret til at blive mere aktiv og gøre en forskel for andre. Hun var overvægtig som barn, og i 5. klasse deltog hun på Camp Fanø. Her modtog hun en masse værktøjer til en sundere livsstil. Værktøjer, som hun også har med sig den dag i dag. På campen blev instruktørerne hendes rollemodeller:
”Jeg så dem jo som rollemodeller. Jeg kan huske, at jeg var ude at løbe med hende Grethe, og Grethe var god til at løbe. Hun sagde til mig: Maria, en dag kan du måske blive lige så god som mig. Så tænkte jeg, ja – fuck ja, det skal jeg. Instruktørerne var unge, og som barn tænker man bare, at der ikke er så mange år til, at man selv er i den alder. Det var bare så sejt, at de løb og kunne alle mulige ting.” (citat fra interview med Maria, studerende på Idræt og Sundhed ved SDU).
Hvad skal vi gøre fremadrettet?
For langt de fleste gør det en forskel, at blive tilbudt hjælp, og for mange børn er det nok, at deres forældre er støttende og har kompetencerne til at hjælpe dem.
MEN hvordan skal vi få de børn med, som ikke har forældre, der kan bistå denne opgave? Litteraturen peger på, at rollemodeller og venner er vigtige faktorer for, om børn er og bliver fysisk aktive. Hvordan skal vi i fremtiden skabe tiltag, der giver vores børn evnerne til at ændre deres livsstil, på trods af, at de ikke har opbakning eller kompetencerne med hjemmefra? Har du en idé eller nogle tanker i forhold til det?
