BLOG
Empty article - Subtitle
Implementering af trivsel og bevægelse: to centrale begreber i skolereformen. Resultater fra to workshops.
Følgende er en kort beskrivelse af to workshops omkring implementeringen af trivsel og bevægelse i folkeskolen
Af Jesper Von Seelen og Jeanette Magne Jensen
KOSMOS, det nationale videncenter for børn og unges sundhed, kost og motion, UCSyd afviklede den 4. november, 2014 i samarbejde med Aarhus Universitet/DPU konferencen Den nye skolereform i et Sundhedsfremmeperspektiv, hvor sundhedspædagogik og sundhedsundervisning i grundskolen blev perspektiveret i lyset af den nye skolereform.
Vi (Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik; DPU & Jesper von Seelen, lektor ved UC Syddanmark) gennemførte under overskriften Varieret Skole to workshops på konferencen, hvor vi diskuterede temaerne: Bevægelse i skolen - hvorfor og hvordan? og Trivselsfremmende skoleudvikling. Formålet var fra en pædagogisk vinkel at bidrage til refleksion over de perspektiver i skoleudvikling, som bevægelse og trivsel bidrager med. Deltagerne blev bedt om på baggrund af egne praksiserfaringer samt inspiration fra to faglige oplæg at beskrive indsatser, de mente kunne gøre en forskel i folkeskolens hverdag i forhold til bevægelses- og trivselstemaerne. Deltagerne skrev forslag ind efter nedenstående matrixfigur, hvor den ene akse i figuren er et udtryk for, hvor svært eller let forslaget kan implementeres og den anden akse markerer, hvor vigtigt forslaget er eller hvor ’meget det vil flytte’. På den måde opstår fire felter, der hhv. repræsentere, 1. det der er let at virkeliggøre, men ej heller vil flytte så meget/vil gøre en forskel, 2. det der er let at implementere og flytter meget/gøre en stor forskel, 3. det der er svært at fuldføre og ikke flytter meget og 4. sidst det, der er svært at implementere, men som samtidig vil flytte meget i forhold til bevægelse og trivsel.
De to workshops deltagere havde meget forskellige bagrunde: sundhedsplejerske, lærer, interesseorganisationer, forvaltninger og andre. Der opstod derfor mange forskellige perspektiver på, hvor mulighederne ligger og hvor barriererne bliver uoverstigelige. Forslagene var interessante og rummer mange gode refleksioner. Se nedenstående figur.
Der fokuseres i følgende tekst på nogle af workshopdeltagernes forslag, som de anså for meget vigtige og har stort gennemslagskraft i forhold til at sætte bevægelse og trivsel på dagsordenen i skolen/klasserummet. Inden for kategorien ”Flytter meget, er vigtigt/er let at gennemfører” ses, hvordan det er væsentligt at skolen understøtter kompetenceudvikling blandt både lærere og pædagoger, så de er i stand til at varetage såvel det trivselsfremmende arbejde som arbejdet med at implementere mere bevægelse for eleverne i skoledagen. Et ønske omkring dette tema er, at der udvikles konkret undervisningsmateriale til brug for undervisningen. Workshopdeltagerne fremhæver endvidere, at en let vej til at arbejde kvalificeret med bevægelse og trivsel i skolen er at basere arbejdet på en systematisk anvendelse af viden fra forskning, som skal gøre sig gældende på såvel kommunalt som skole- og klasseniveau.
Under kategorien ”Flytter meget, er vigtigt/er svært at gennemfører” peges på, at skolerne internt må klarlægge rammerne, hvorunder bevægelses- og trivselstemaet bedst muligt kan implementeres, ligesom personbundne ressourcer må præciseres. Desuden tydeliggjorde deltagerne væsentligheden af en intern definition af det bevægelses- og trivselsbegreb, som arbejder skal guides af. Tværfagligt samarbejde både indadtil på skolen mellem fx lærere, pædagoger og sundhedsplejen og udadtil med relevante samarbejdspartnere i lokalsamfundet. Deltagerne var endvidere optagede af, hvordan arbejdet med at øge elevernes bevægelse og trivsel er afhængig af en kulturændring på skolen, hvor opmærksomheden især skal rettes mod lokalernes indretning, så bevægelse muliggøres i skolens forskellige rum og mod et opgør med dogmet om, at eleverne ikke må løbe på gangene. Idrætsusikre børn skal desuden have særlig opmærksomhed gennem en kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, så de kan identificere disse børn og arbejde med udgangspunkt i børnenes individuelle forudsætninger. Desuden peger workshopdeltagerne på et helt centralt tema. Ejerskab af såvel trivsel og bevægelse skal sikres i hele skolen kultur, så arbejdet med disse temaer ikke hænges op på enkelte ildsjæle.
Ideerne fra deltagerne i de to workshops er hermed givet videre til almen gavn for skolerne, der lige nu har udfordringen med at indarbejde de to centrale begreber i skolereformen: trivsel og bevægelse.
For yderligere informationBevægelsesfremmende skole: Jesper von Seelen (jvse@ucsyd.dk)Trivselsfremmende skole: Jeanette Magne Jensen (jema@edu.au.dk)
