BLOG

Empty article - Subtitle

Næbdyret i skoleidræt…

Behovet for at tydeliggøre uddannelsesdimensionen i skoleidræt og inddrage teori i den daglige undervisning er øget markant med indførsel af vidensmål og en prøve i faget. Men teori er et ”næbdyr” i skoleidræt! Læs her kort om hvorfor og læs evt. videre om udfordringer og potentialer, som didaktiske læremidler til eleverne har, når skoleidræt skal gå fra at tage sig ud idræt som træning til i højere grad at fremstå som idræt som undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indførelse af 9. klasse prøven i idræt i folkeskolen er med til at skrue op for uddannelsesdimensionen i faget, fordi der også prøves i elevers idrætsfaglige viden. Dermed får fagets vidensmål og teoriintegration konsekvenser for undervisningen, foreløbigt i hvert fald i udskolingen. Men hvordan håndterer idrætslærere at integrere teori og dermed skrue op for fagets sproglige dimension i et fag, hvor den kropslige dimension i årtier har domineret? Det er jo ikke lige til højrebenet, for hvordan harmonerer den kropslige dimensions bærende værdier som: a) at være i bevægelse, b) at arbejde med idrætslige færdigheder og c) at blive begejstret,

…med at reflektere med teori (den sproglige dimension)? Jf. SPIF11-rapporten (von Seelen og Munk 2012) er teori hverken elevers eller læreres kop te. I idrætsundervisningen er teori et ”næbdyr”! Næbdyret er et usædvanligt pattedyr, fordi det lægger æg (pattedyr føder normalt levende unger). Med andre ord: Hvad skal vi stille op med det? Det passer ikke ind, men forstyrrer vores verdensorden, og giver ikke 100 % mening. Men hvis ikke udskolingslærere skal kæmpe alene med næbdyret i idræt, så bliver vi nødt til at finde en måde at håndtere det på – også på mellemtrinnet, så det ikke bliver en alt for brat opvågning at overtage klasser eller blive elev i udskolingsidræt.

Flere velmenende didaktiske læremiddelforfattere (heraf undertegnede) har de sidste par år forsøgt sig med at hjælpe lærere og elever på vej med læremidler til undervisning, dvs. til eleverne. Vi ved dog ikke meget om, hvorvidt vi ”rammer skiven”, herunder i hvilket omfang og hvordan disse læremidler er taget i brug. Det bliver vi snart lidt klogere på, da det nationale videncenter KOSMOS i april igangsætter SPIF17 (KOSMOS 2017) – en ny statusrapport på idrætsfaget, der udkommer i sensommeren.

Med SPIF17 får vi en pejling, i hvilken retning faget udvikler sig mht. teori-integration. Og hvis det lykkes at håndtere næbdyret, er der værdifuld læring i idrætsfaget i vente, og faget kan udvikle sig fra at tage sig ud som ”træning” til i højere grad at tage sig ud som ”undervisning”. Du kan læse mere om hvilke udfordringer og potentialer lærebøger kan have i den sammenhæng i en faglig artikel i det nye tidsskrift ”Forum for idræt” (se Knudsen 2017 nedenfor eller her:  https://vicekosmos.dk/nyheder/nyhed/artikel/idraetsfaget-i-skolen-under-forandring/)

God kamp med næbdyret! Martin Elmbæk

Litteratur Knudsen, Martin Elmbæk (2017): Lærebøger i skoleidræt – på vej mod ”idræt som undervisning”?, i Forum for Idræt, 32. årgang

Pedersen, Ulla: Status på idrætsfaget i skolen 2017. Det nationale videncenter KOSMOS, fundet 30. marts 2017 på https://vicekosmos.dk/nyheder/nyhed/artikel/status-paa-idraetsfaget-i-skolen-2017/

Von Seelen, Jesper; Munk, Mette (2012). Status på idrætsfaget 2011, Det nationale videncenter KOSMOS