BLOG
Empty article - Subtitle
Prøve i Idræt?
KOSMOS har i samarbejde med 7 skoler erfaret og påvist, at en afsluttende prøve i faget Idræt kan bidrage til at motivere elevernes deltagelse og læring i skolens eneste kropslige fag. Desuden kan en prøve medvirke til en øget systematisering og målrettethed for både elever og lærere - kort sagt styrke fagets status! Således kan Idrætsfaget ved indførelse af en afsluttende 9.klasses prøve komme på niveau med skolens andre fag.
KOSMOS udviklingsarbejdet(2010 – 2012) omkring Prøve i idræt? er netop afsluttet og fremlagt for Ministeriet for Børn og Undervisning ved fagkonsulent i Idræt, Rikke Stobbe, og i dag modtager de politiske ordførere indenfor undervisning en mail med rapporten vedhæftet.
Konklusionerne er bl.a.:
· at skolernes konkrete udmøntning af de foreslåede prøvemodeller faldt forskelligt ud, som forventet i et udviklingsarbejde.
· at en afsluttende prøve i idræt får positiv og stor indflydelse på undervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse og evaluering.
· at en afsluttende prøve i idræt får positiv indflydelse på fagets status.
· at en prøve i idræt kan være med til at motivere eleverne i deres deltagelse og læring i faget idræt.
· at en prøve i idræt kan være med til at målrette og systematisere idrætsundervisningen i folkeskolen for både elever og lærere.
KOSMOS har i samarbejde med de deltagende idrætslærere udarbejdet et forslag til, hvordan en idrætsprøvemodel anno 2013 med tilhørende vurderingskriterier skal udformes i idræt ud fra udviklingsarbejdets resultater og erfaringer.
I dette korte blogindlæg vil vi beskrive, hvilke perspektiver KOSMOS ser i at indføre en afsluttende prøve i idræt.
Først og fremmest vil vi fremhæve gløden og gnisten, der tændtes i idrætslærernes øjne i arbejdsprocessen med at målsætte og arbejde fokuseret og ambitiøst med idrætsfaget samt oplevelserne på selve prøvedagen, når eleverne præsterede og præsenterede deres viden, færdigheder og holdninger til idrætsfaget .
En generel kommentar fra lærerne i projektet er:
”Vi kunne jo slet ikke få armene ned”
Dernæst er elevernes klare kommentarer omkring et fornyet engagement og meningsfuldheden i at kunne se slutmålene med et fag et bidrag i diskussionen om, hvordan man kan motivere ikke mindst de ældste elever i folkeskolen til større deltagelse i idrætstimerne.
I og med at Idrætsprøven var målet med undervisningen, så kom opbakningen fra forældrene helt naturligt. Ligeledes var ledelsen positivt stemt overfor prøven og udviklinbgsarbejdet. Disse to interessenter er væsentlige medspillere for om ting lykkes omkring et fag og ikke mindst fagets status – idræt er ikke nogen undtagelse! Således er det nemmere for lærerne at få budskabet om idrætsfagets vigtighed igennem, når opbakningen fra forældre er til stede og skolens ledelse står stærkt.
Man kan også spørge sig selv: Hvad skal idrætsfaget med Fælles Mål, når der alligevel ikke skal prøves i om slutmålene nås? SKUDs udviklingsarbejder har flere gange vist, at når der er synlige mål med idrætsundervisningen, så stiger elevernes motivation fordi de føler, at de lærer noget og undervisningen dermed giver mening. En prøve i idræt kan således give faget en berettigelse som dannelsesfag og bringe idrætsfaget i folkeskolen på niveau med de andre prøvefag.
Med afsæt i KOSMOS udkast til en idrætsprøve anno 2013 ses en prøveform, som rummer nye og andre perspektiver end de prøver som pt. eksisterer som prøvefag. Idrætsprøven er først og fremmest en gruppeprøve, dernæst er prøven baseret på en prioritering af både proces og resultat og sidst, men ikke mindst er udgangspunktet for idrætsprøvens indhold alsidighed, hvilket ikke er typisk for prøvefagene ellers.
Udviklingsarbejdet er blevet mødt positivt og har måske været længe ventet – i hvert fald opdagede KOSMOS undervejs i udviklingsarbejdet et ret autonomt felt, hvad karakterer i idræt angår! Jf. KOSMOS SPIF-rapport oplyses det, at 25 % af lærerne i udskolingen giver karakterer i idræt, alene af denne grund burde Ministeriet for Børn og Undervisning være interesseret i at forbedre de nuværende vurderingskriterier og styringsredskaber som idrætslærerne har til rådighed (elevplaner og udtalelser). Mange idrætslærere giver udtryk for, at disse er utilstrækkelige til at skabe anerkendelse, respekt, status, motivation og en større fag-faglighed for idrætsfaget både hvad angår eleverne, andre lærere, ledelse, forældre og omverdenen generelt.
KOSMOS ser en prøve i idræt som en mulighed for at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre idrætfaget i et fremadrettet perspektiv. Ser vi på skolereformen Ny Nordisk Skole herunder Læring i bevægelse – hvem skal så løfte denne opgave? Ja, det skal idrætslærerne vel! Idrætslærerne bør ses som kapaciteter indenfor idrætspædagogik og idrætsdidaktik og bør dermed være de naturlige frontløbere for indsatser indenfor dette felt.
Hvad angår ekstra forbrug af ressourcer, så fortæller lærerne, at de naturligvis har været optaget af arbejdet med prøven og forberedt idrætsundervisningen – nok også mere grundigt end vanligt. I forhold til prøvernes afholdelse så har skolernes lærere været censorer hos hinanden inden for de enkelte kommuner og et sted har der været intern censur – begge dele med succes. Ingen af lærerne ønsker at fremhæve deres tilstedeværelsestid på skolen efter almindelig undervisningstid for at kunne føre tilsyn med elever som arbejdede og forberedte sig, som negativt. De fleste skoler har kunnet klare sig med ca. en skoledag pr. klasse til prøve i idræt.
Med afsæt i de resultater og konklusioner som KOSMOS er nået frem til efter to års udviklingsarbejde fremstår det klart og tydeligt, at KOSMOS har ramt hovedet på sømmet. Ministeriet for Børn og Undervisning bør i deres kommende reform og særligt indenfor området om nye prøveformer generelt for udskolingen også indtænke idrætsfaget som en stærk og faglig medspiller blandt prøvefagene.
Læs hele rapporten og erfaringerne fra arbejdet med prøver i idræt på www.vicekosmos.dk.
