Status på sundhed og trivsel

Midt i corona-nedlukningen udkom Skolebørnsundersøgelsen. Den øger indsigten i børn og unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd – så fik du den ikke læst i maj, kan du med fordel gøre det nu.

Når verden står på gloende pæle, er det naturligt, at statistik ikke er det første, som vi griber til. Under forårets nedlukning har der været nok at gøre med at omlægge undervisningen til digitale former, at forberede sig på genåbning under nye forhold og at arbejde konkret med både børns og voksnes mentale sundhed, når vi ikke kan ses i de normale fællesskaber.

Men skolerne er åbnet, og selv om smittetrykket er steget efter ferien, er der alligevel al mulig grund til at kaste et mere generelt blik på børn og unges helbred og trivsel. For der er så mange andre ting i spil end afspritning og fysisk afstand, for at sundheden kan bedres.

Rapporten ”Skolebørnsundersøgelsen” udkom den 19. maj 2020 og præsenterer resultater fra data, der er samlet ind ved den danske skolebørnsundersøgelse, der fandt sted i 2018. Der er tale om det danske bidrag til det internationale studie ”The Health Behaviour in School-aged Children (HBSC)”, hvor mere end 40 lande deltager, primært europæiske, men også nordamerikanske. HBSC gennemføres gennem indsamling af spørgeskemadata fra 11-, 13- og 15-årige skoleelever i repræsentative stikprøver i hvert af de deltagende lande. Den har fundet sted hvert fjerde år siden begyndelsen af 1980’erne, i alt ti gange, og den store datamængde kan således både fortælle noget om udviklingen over tid og det aktuelle tidsbillede, hvad angår børns og unges sundhed.

Tallene for de 11-, 13- og 15-åriges helbred, trivsel og sundhedsadfærd bør give anledning til alvorlige overvejelser. For eksempel ser det ikke godt ud i forhold til livskvalitet, hvor to ud af tre elever ikke scorer sig selv højt på livskvalitetsstigen. Med hensyn til selvværd viser undersøgelsen, at hver fjerde dreng og hver anden pige ikke kan karakteriseres ved at have et godt selvværd. Hver tiende 13- og 15-årige pige føler sig ofte eller meget ofte ensom.

Der findes godt nok forbedringer i børns helbred, set i forhold til sidste rapport med tal fra 2014, men er de tilfredsstillende og det, man burde kunne forvente i et samfund, der har vedvarende fokus på børns sundhed? I rapporten nævnes som eksempel, at selv om færre børn og unge nævner, at de har sygdomssymptomer, er det hver femte dreng og hver tredje pige, som fortæller om vedvarende symptomer.

Et af de vigtige parametre, der kan bestemme kvaliteten i et socialt netværk, er, hvorvidt man har personer, som man kan tale fortroligt med, når livet synes udfordrende. I undersøgelsen ses, at rigtig mange elever har gode og vigtige relationer i deres liv.  For eksempel er det positivt, at de fleste har en ven at være fortrolig med. Men det er bekymrende, at hver tiende 15-årige elev ikke har en ven, som de kan tale fortroligt med. Her ses – som i så mange andre af de undersøgte parametre en ulighed, idet der er flere børn fra lav socialgruppe end fra høj socialgruppe, som mangler en tæt ven.

Der er således mange børn, som har det godt og trives… men der er en social skævvridning. Skolens ansvar og opgave i forhold til at spotte mangel på sundhed og trivsel er derfor mere påtrængende end nogensinde. Skolebørnsundersøgelsen kan give inspiration til områder, hvor vi kan have særlig opmærksomhed, og hjælpe med til at målrette vores indsats for børns sundhed og trivsel - og dermed øge deres mulighed for læring.

Så brug lidt tid på at læse undersøgelsen helt eller delvist - den er interessant læsning med en tydelig og væsentlig rød tråd til hverdagen, corona eller ej. Og det er mere, end man kan sige om så meget andet statistik!