BLOG
Empty article - Subtitle
Fyraftensmøde om danskernes madlavningskompetencer
Hvordan står det til med at kunne lave mad? Århus Universitet har undersøgt sagen, og MadFællesskaberne gør noget ved den. Kom til gratis møde på Metropol med forskningsbaseret oplæg efterfulgt af konkrete eksempler på praktiske projekter som MadAmbassadørerne og MadGuiderne. Der er tid til debat og til at netværke.
Tirsdag d. 15. november 2016 kl. 16:30 - 19:00 i Salen, Pustervig 8 tæt på Nørreport station, er der fyraftensmøde med fokus på danskernes madlavningskompetencer. Mødet er gratis og åbent for alle - også studerende, men man skal melde sig til hos DK-IFHE's formand Anna-Lise Strøjer alst@phmetropol.dk
Forsker Georg Tsalis giver oplæg om kortlægningen af danskernes madlavningskompetencer - hvad er der målt på, og hvordan står det til?
Projektleder Charlotte Siiger orienterer generelt om MadFællesskaberne bl.a. med udgangspunkt i MadGuiderne. Det er et projekt for unge, der skal lære at lave mad og mødes om et måltid. Her udvikler studerende i ernæring og sundhed aktiviteter på produktionsskoler sammen med eleverne.
Bodil Espersen fra Suhrs Højskole fortæller om et andet projekt, hvor unge bliver uddannet til MadAmbassadører på skolen. De skal skabe fællesskaber i hele landet med maden som centrum.
Læs mere i programmet.
Fyraftensmødet er arrangeret af Den danske komité for International Federation of Home Economics. DLF er repræsenteret i DK-IFHE.