BLOG

Empty article - Subtitle

Lev sundere - følg kostrådene

Mottoet for de officielle kostråd ’Lev sundere følg kostrådene’ prydede T-shirts og info-materiale fra Fødevarestyrelsen ved lanceringen af de nye kostråd. Kostrådene har været imødeset med interesse, for de trængte til faglig revision og fornyet formidling. Desværre fik nydelsen af maden ikke en selvstændig og fremtræden plads i rækken af kostråd.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kostrådene har gennem årtier været den officielle rettesnor for sund mad. Først var der 5, så var der 7, så 8 og nu er der hele 10 kostråd. Eksperter inden for ernæring, kost og sundhed har arbejdet systematisk og grundigt i 2 år for at være sikker på evidensgrundlaget, som også inddrager fysisk aktivitet. Jeg anbefaler gerne DTU’s rapport ’Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet’. Den er guf for fagfolk med hang til referencer og et behov for at kende de videnskabelige resultater, der netop førte til de nye kostråd.  Hent den her: http://www.dtu.dk/~/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2013/Rapport-evidensrapport_for_kostraad.ashx

Når der skal 10 kostråd til at guide danskerne til sund mad og fysisk aktivitet, giver det et fingerpeg om, hvor kompliceret sagen er – også formidlingsmæssigt. Eksperter inden for kommunikation, andre fagfolk, fokusgrupper m.fl. har derfor været med til at oversætte den komplekse faglige viden til kostråd, der kan formidles. De fleste danskere skal jo kunne bruge dem på en eller anden måde i en konkret hverdag.

Hvert kostråd er ledsaget af forklaringer og sunde tips til at undgå spild af mad m.m. Selv om det er sympatisk og slet ikke forkert, så er jeg lidt ambivalent over for gode råd, der kræver indtil flere uddybninger for at glide ned.

Kostrådene har alle dage bragt sindene i kog, og de nye råd bliver ingen undtagelse, selv om de er stringente og mere konkrete end tidligere. Jeg medgiver, at sagen er så kompleks, pædagogisk og formidlingsmæssig vanskelig, at den er umulig at løse, så alle bliver tilfredse. I forskellige sammenhænge har jeg været med en på lytter eller talt om kostrådene i denne uge. Mange bemærkede faktisk mediedækningen. Her er nogle tilfældige bemærkninger fra lægfolk og enkelte undervisere i sundhed:

- Hvad er nu det for noget med 500 g rødt kød om ugen, så mange bøffer spiser vi da ikke.

- Hvor er kartoflerne, nåe nu ve’ jeg det, det er jo grønsagerne.

- Mættet fedt, hva’ snakker du om?

- Mad smager da ikke godt uden salt.

- Vand ka’ aldrig skade.

- Hvor er det godt med overskriften om at spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktiv.

 – Ja, det er jo essensen, også selv om der er tre budskaber i sætningen, den køber jeg.

Bemærkningerne og misforståelserne taler sit tydelige sprog for folk med forudsætninger for at vurdere og anvende den viden og de forslag, der ligger i kostrådene. Jeg er sikker på, at kostrådene vil blive brugt flittigt med afsæt i det inspirerende info-materiale. Her er rigeligt stof for fagprofessionelle og andre, der vil bruge rådene på arbejdet fx som undervisere, vejledere og behandlere. Men kostrådene kan ikke stå alene, når de skal ende med sund og velsmagende mad, der bliver nydt.

Læs mere, se kostrådene, pjecer og undervisningsmaterialer her: http://www.altomkost.dk/NR/exeres/F92AB255-C2B1-45B6-BAD6-2748AD00B881.htm