Ikke drenge og piger – men børn!

Tænk, hvis danske børn kunne vokse op i en verden, der mødte dem med nysgerrighed i forhold til hvem de var, hvad de kunne lide, hvem de ville lege med og hvad de var gode til og mindre gode til. Men det gør børn som regel ikke. I stedet bliver de dagligt begrænset i deres udfoldelse af voksne omgivelser, der har faste ideer om, hvad de kan og hvilke præferencer, de skal have. 

Børn bevæger sig i et net af mere eller mindre usynlige konventioner for deres udfoldelse. For drenge forventes ikke at lave 'pigeaktiviteter', og omvendt. Kønsroller og kønsnormer bliver derfor ofte livsbegrænsende, fordi de indsnævrer børnenes råderum og skaber unødige barrierer for især de børn, som falder uden for normen. Det kunne være den stille dreng og den vilde pige, men også de piger, der helst vil lege med drenge og vice versa.

Kønsroller og -normer videregives i høj grad ubevidst fra voksne til børn. For selvom mange i den bedste mening går ud fra, at en altafgørende forskel på piger og drenge retfærdiggør denne forskelsbehandling, peger i hvert fald en del af forskningen ikke i retning af, at børns hjerner skulle udvikle sig forskelligt. 

I en kronik i Information fra 2011 skrev dr.psych. Christian Gerlach eksempelvis:  

"Aktuelt findes der ikke viden, der på solid og overbevisende måde demonstrerer, at der overhovedet findes kønsforskelle i mentale evner, som kan forklare de forskelle, der måske eksisterer mellem piger og drenge i skolen. Og langt mindre støtte er der for antagelsen om, at sådanne forskelle skulle afspejle medfødte hjernemæssige kønsforskelle."

Det at 'kønne' børn er altså ikke nødvendigvis i tråd med den gældende viden på området. Alligevel finder mange det både normalt og ønskeligt at understrege børns tilhørsforhold til en bestemt kønskategori ved at definere både det enkelte barn og dets aktiviteter som kønsrelaterede. 

Det betyder, at ikke blot i børneopdragelsen, men også på institutioner, skoler og i reklameverdenen ser vi ofte tilgange, der søger at fastholde børnene i de gængse kønsstereotyper, måske helt uden at der ligger nogen bevidst årsag bag. 

Misforstå os ikke: Selvfølgelig mener vi ikke, at piger og drenge skal være ens – og de skal alle have lov til at følge præcis deres egne interesser. For som det fremgår, ser vi det som en helt grundlæggende præmis, at børn bør gives maksimal frihed i forhold til at følge deres lyst og nysgerrighed. Men køn bør så afgjort ikke i sig selv være en begrænsning for børns livsudfoldelse - tværtimod. 

Heldigvis er der begyndt at spire initiativer frem, hvor de vante forestillinger om køn udfordres og nuanceres. Børnehaven Jordkloden på Nørrebro er blevet fremhævet flere steder. Men selv om der er et lille tøbrud i København, er der stadig lang vej endnu. Der er brug for, at den kønsneutrale tilgange bredes langt mere ud.

Vi vil derfor foreslå en eksperimentalzone i hovedstadsområdet, hvor en række børnehaver, SFO'er og folkeskoler på frivillig basis kunne arbejde ud fra et ikke-kønnet perspektiv ud fra disse fem guidelines: 

1) Vi laver ikke grupper på basis af køn alene.

2) Vi inviterer altid begge køn med i lege og aktiviteter.

3) Voksne er rollemodeller, og det afspejles i fordelingen af opgaver og ansvar.

4) Vi stræber efter at undgå et kønsspecifikt sprogbrug.

5) Vi forskelsbehandler ikke børn på baggrund af deres køn.

Disse guidelines kunne bidrage til at skabe en hverdag blandt børn, hvor det ikke er afgørende at have et bestemt køn for at få adgang til alle aktiviteter og læringsrum. Samtidig kunne alle fem guidelines på hver deres måde være en hjælp i en ofte travl hverdag, hvor alle de voksne nemt falder tilbage i rutiner og ubevidste handlemønstre. 

Med en eksperimentalzone mener vi et område, hvor en række institutioner på samme tid og i samme periode kan indarbejde disse guidelines, hvorefter en evaluering af de opnåede resultater kunne finde sted. En sådan evaluering kunne ligesom selve tiltaget foregå fuldkommen uformelt, idet der næppe vil være brug for lovgivning for at få initiativet til at spire og sprede sig – på sigt også udenfor Københavnsområdet.

Vi ved godt, at det kan være svært at bryde med de gamle, indgroede vaner, som kønsstereotype forståelser ofte er et resultat af. Men vi finder det vigtigt at eksperimentere, sådan at både forældre, lærere, pædagoger, ledere og politikere kan blive klogere på hvorvidt børn opnår en bedre trivsel ved at få mulighed for at vælge aktiviteter, legetøj, venner, påklædning med mere uafhængigt af deres køn.

Ulempen ved en sådan eksperimentalzone kan være, at børn kan opleve en forvirrende modsætning mellem den kønsidentitet, som de bliver pålagt fra hjem og familie, og så den ikke-kønnede tilgang, som institutionslivet møder dem med.  

Men fordelen vil være, at børn bliver rustet til tilværelsen på en måde, hvor hver enkelts kønsidentitet er præget de omstændigheder, der er fælles for kønnene, ikke hvad der skiller dem ad.

Derfor: Skoler og institutioner søges til kønsneutrale eksperimentalzoner.