BLOG
Empty article - Subtitle
Delebørns ønsker til forældrene er nogle gange bedre end fagpersoners anvisninger
Forældre forstår nemmere deres børns direkte meldinger – som kan meget mere end min samlede viden og færdigheder tilsammen
Jeg talte for nogle år siden med Marie på dengang 14 år. Hendes far blev ved med at afvise Maries og min anmodning om, at forældrene mødtes, heller ikke med min hjælp. Marie var konstant budbringer af forældrenes beskeder til hinanden, fordi de ikke ville have noget med hinanden at gøre.
Mine klare budskaber til Maries far – om hvor dårligt Marie havde det, hvor bekymrede de i skolen var for hende, og hvad det ville få af konsekvenser for Marie, måske også helt ind i voksenlivet – rykkede ikke ved hans beslutning om, at han ikke ville mødes med Maries mor.
Vendepunktet var, da jeg havde en fælles samtale med far og datter, hvor Marie grædende så på sin far og sagde:
”Jamen I vil ikke engang bare prøve – ikke engang bare for min skyld. Jeg er jeres barn, og I vil ikke mødes eller tale sammen om mig.”
... Sådan en melding fra ens kæreste eje – sit eget barn – skulle gerne være en øjenåbner for forældre! Hvad enten barnet taler direkte til sine forældre, eller om fagpersonen refererer elevens udsagn.
I mit næste indlæg beskriver jeg, hvordan vi helt konkret kan tale med eleverne om, hvad netop de har brug for. Hvordan vi som fagpersoner hjælper dem med at servere budskaberne på et sølvfad til de voksne.
Til de læsere, der vil have endnu et eksempel, indsætter jeg her til slut to identiske budskaber – formuleret af henholdsvis barnet selv og af Statsforvaltningen:
- ”Jeg kan se på min mors øjne, når hun er vred på min far – selv om hun smiler med munden. For eksempel når hun har talt i telefon med ham. Jeg ville virkelig ønske, de holdt mig helt ude af alt det, som de skal diskutere om mig. For selv om de ikke siger noget til mig, opdager jeg det. Og så er det, jeg får ondt i maven og tænker på det næsten hele dagen i skolen.”
- ”Mange skilsmissebørn udvikler særlige ’antenner’ for, om far og mor kan lide hinanden. (…) Alt dette kræver en del energi af barnet, og barnet kan for eksempel få svært ved at koncentrere sig i skolen. I værste tilfælde kan barnet gå i stå i sin udvikling, fordi det bruger al sin energi på konflikterne mellem far og mor.”
