Kan vi blande os i forældres skilsmisse?

”Vi fornemmer, at I har været en del igennem i forbindelse med jeres skilsmisse, og det har vi naturligvis kunnet mærke på Anton. Men faktisk klarer han det rigtig fint her i skolen. Og I siger selvfølgelig bare til, hvis der er noget, vi bør være ekstra opmærksomme på.”

Vejen til at kontakte sit barns lærer er kortere, når læreren først har rakt hånden ud. Desuden kan det være en lettelse for forældrene at høre, at deres barn trods omstændighederne fungerer. Måske særligt når forældre ihærdigt forsøger at skåne barnet mest muligt undervejs i familiens brud.

Ikke mindst har lærerne med sådan en melding inviteret til samarbejde. Og udfordringer når ikke at vokse sig lige så store, når der tidligt i forløbet tages hånd om dem.

Det er okay at insistere

Jo nemmere det er for fagpersonerne at udtrykke deres bekymring for forældrene: Jo nemmere er det for forældrene at lytte og åbne op for et samarbejde. Det kan være nødvendigt for skolen ikke bare at række hånden ud, men i stedet mere insisterende hive fat i forældrene:

”Vi ved godt, det er svært for jer lige nu, men vi kan i skolen se, hvor påvirket Sofie er, når hun fortæller om jeres uvenskab – som hun omtaler det. Vi vil gerne se, om vi sammen med jer kan finde ud af noget, så Sofie kan få det bedre.”

Vi skal blande os

Så ja: Vi bør altid lade forældre vide, at vi er opmærksomme og tilgængelige i forbindelse med familiens brud.

Men hvordan kan vi håndtere det, hvis forældrene bliver vrede over at blive konfronteret med, at skolen bekymrer sig for eleven? Skal eleven være med i samtalen – eller hvordan skal forudgående aftaler mellem lærer og elev være om, hvordan bekymringen formidles til forældrene? Og hvad er resultatet af vores ”indblanding”?

Alt dette vender jeg tilbage til i senere blogindlæg. Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer fra skoleverdenen her på bloggen :-)