Den evige sang om de såkaldt "private" skoler

For tiden er medierne igen fyldt med historier om flugten fra folkeskolen. Det er forståeligt, da andelen af børn, der indskrives på frie grundskoler har været støt stigende siden indførelsen af skolereformen.

Beklageligt er det til gengæld, at debatten forplumres af en række sejlivede misforståelser, aktuelt især fremført af Socialdemokratiet. Partiets ordfører mener, at folkeskolen kan gøres mere attraktiv, hvis man reducerer det offentlige tilskud til ”fri- og privatskolerne” – i betydningen alle frie grundskoler. Som noget nyt foreslår hun, at tilskuddet dog skal reguleres således, at reduktionen især rammer frie grundskoler i de større byer, hvor der normalt også er folkeskoler i nærheden. Denne nuance er umiddelbart fornuftig, da der på landet er mange frie grundskoler, der løser en vigtig opgave for lokalsamfundet ved at udbyde skolegang. Imidlertid er der et mere grundlæggende problem med argumentationen, ikke bare aktuelt hos Socialdemokratiet, men helt generelt også blandt de store medier og andre debattører..

For det første har det aldrig været sådan, at det offentlige tilskud til "privatskolerne" bliver ”taget” fra folkeskolen. Tilskuddet udgør principielt blot en del af de penge, kommunen ellers skulle have brugt på at undervise en elev, der i stedet bliver indskrevet på en fri grundskole. Resten af udgiften til undervisningen betaler forældrene selv for.

For det andet er det problematisk, at det af mange debattører ofte insinueres, at ”privatskolerne” er asociale og elitære. Virkeligheden er, at de civilt organiserede grundskoler rent politisk først og fremmest er til for samfundets og kulturens skyld. De har i dette lys til opgave at sikre, at Danmark ikke stivner kulturelt, og har jf. loven herom pligt til at bidrage til et levende folkestyre og udbredt åndsfrihed. Borgernes ret til selv at forestå undervisning af deres egne børn (fx ved at oprette en fri grundskole) er direkte nedfældet i Grundloven for at sikre, at et fremtidigt statsapparat ikke tilraner sig den totale kontrol med borgernes tankeverden. Det er altså samfundets DNA, vi her har med at gøre! En fri skole er således ikke skabt for at gøre livet behageligt for eliten, men for at sikre Danmarks beståen som et frit og demokratisk land – på linje med uafhængige domstole, ytringsfrihed og trosfrihed. Langt de fleste frie skoler er blevet til i simple kår, og er for en stor del resultatet af frivilligt arbejde og dybt engagerede ildsjæle.

For det tredje er det utilstedeligt, at mange ”privatskole”-kritikere ønsker at etablere en myte om, at de civile grundskoler ikke tager et socialt ansvar. Virkeligheden er, at de frie skoleformer selv gør en masse for at inkludere børn, der er af den ene eller den anden grund har det svært, og et af de største efteruddannelses-temaer i sektoren er i skrivende stund netop specialpædagogik. Oftest betales disse ekstraindsatser reelt af forældrene selv, da mange kommuner i praksis ikke ønsker at ligestille de offentlige og de frie skoler på dette punkt.

For det fjerde er det kollektivt fordummende, at folkevalgte landspolitikere og medier bliver ved med at rode rundt i betegnelserne. I Danmark har vi en lang række civile skoleformer, der varetager grundskoleundervisning, bl.a. friskoler, lilleskoler, privatskoler og efterskoler. Ingen af dem styres af stenrige ”privatskole”-bagmænd, der høster en stor profit på det offentliges regning. Tværtimod er der for alle skoleformers vedkommende tale om en civil varetagelse af et fælles ansvar på samme måde som velgørende organisationer ofte supplerer den offentlige sektor inden for eksempelvis sociale spørgsmål, kultur, folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse.

Når alt dette er sagt, kan man sagtens debattere om der er enkelte frie grundskoler, der pædagogisk set er for elitære eller selektive i deres praksis. Ligeledes kan man også drøfte, om der er nogle, der modsat er lige lovligt rummelige eller inkluderende. Naturligvis er det især de direkte involverede elever og forældre, der må tage disse debatter, men vi andre – herunder Socialdemokratiet og diverse medier – har bestemt også ret til at blande os, da de civile grundskoler jo i sagens natur varetager en vigtig opgave for fællesskabet. Blot bør vi huske, at vi altså diskuterer varetagelsen af en Grundlovsgivet ret og pligt, og derfor må vi med passende alvor forsøge at forstå substansen og meningen med det debatterede. Hermed anbefalet.