BLOG

Empty article - Subtitle

Hurra for dagbladet Politiken!

Vi skal sætte pris på ansvarlig og grundig journalistik, og derfor er det på sin plads at rose medier, der ikke falder på halen for hvad som helst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 29/9-2017 var DLF-formand Anders Bondo Christensen og Politikens chefredaktør Christian Jensen i P1-programmet "Mennesker og medier", hvor de diskuterede dagbladet Politikens dækning af sagen om lock out`en i 2013. Det store spørgsmål i debatten var, om mistanken om regeringens og KL`s konventionsstridige overgreb på aftalesystemet måske burde have været behandlet mere indgående af store medier som Politiken. En vigtig diskussion, da man bestemt må sige, at mediernes overordnede udlægning af forløbet hele vejen igennem ret flot har matchet regeringens og KL`s syn på tingene!

Nå, men det var et fint program, der kom godt rundt om emnet. Både Bondo og Jensen fik lov til at begrunde og uddybe deres synspunkter, og Kurt Strand, der var vært, stillede mange gode spørgsmål til dem begge. Der er naturligvis meget, der kan debatteres videre, men en ting står i hvert fald helt klart: Man kan ikke blive andet end imponeret af Politikens høje journalistiske niveau. De løber under ingen omstændigheder med en halv historie! Nej, de vil have fakta på bordet! Beviser! Det er simpelthen så flot i en tid, hvor medierne ellers ofte bringer mange tivivlsomme påstande til torvs. Men sådan er Politiken altså ikke. Se bare:

1) Politikens chefredaktør ser helt nøgternt og behørigt afmålt på det forhold, at der længe har været et lækket centralt dokument i omløb, hvor det sort på hvidt står, at regeringen før lock outen og lovindgrebet ville finansiere skolereformen med midler fra de (dengang i 2013) kommende "overenskomstforhandlinger". Men er det et bevis, blot fordi det rent faktisk gik netop sådan? Næ, dokumentet kunne jo være en forfalskning, eller også er det måske bare helt tilfældigt, at de to forløb (det beskrevne og det faktiske) var identiske! Sådan skal en seriøs journalist da tænke, hvis man vil undgå at drage forhastede konklusioner! Eminent!

2) At den daværende statsminister Helle Thorning Schmidt for noget tid siden i et interview sagde, at regeringen faktisk havde besluttet lock out´en i forvejen, kan ikke stå til troende, da udtalelsen senere forlangtes erstattet med en anden, der dog ikke gav logisk mening. Måske var den pågældende statsminister bare ikke ved sine fulde fem i den periode? Det er muligt, og det må man jo tage højde for, hvis man er en seriøs og ansvarlig avis. Super!

3) At en anden central minister fra den daværende regering nu efterfølgende - og til citat - uden omsvøb indrømmer, at der var tale om aftalt spil fra regeringen og KL, betragtes af avisen blot som en påstand blandt mange andre. Selvfølgelig kan man skrive lidt om den som en sådan, men hvorfor skulle det nødvendigvis være sandt? Kunne det ikke også være en mulighed, at Annette Wilhelmsen af rent selvhad løgnagtigt havde lyst til at udstille sig selv som en, der i en central og historisk afgørende konflikt lod være med at råbe vagt i gevær mens tid var? Jo, det er da en teoretisk mulighed, som en seriøs avis naturligvis må tage højde for!

4) DF´s leder Kristian Thulesen Dahl har også til citat fortalt, at han af den daværende statsminister blev spurgt om støtte til den dengang planlagte lock out - længe før den fandt sted. Men hvad? Måske husker han forkert? Den slags efterrationaliseringer kan umuligt betragtes som et bevis! Har han det måske på film eller en lydfil? Og hvem siger, at ikke også Thulesen Dahl - som Wilhelmsen - bare har lyst til at udstille sig selv som en, der svigtede det danske arbejdsmarkedssystem og demokratiske praksis i en afgørende stund? Måske har han også et eller andet kompleks, der leder ham til at lyve om fortiden? Det kan man ikke vide, og den slags må en avis altså tage højde for, før den fælder dom over tingenes gang.

5) At flere arbejdsmarkedsforskere samstemmende har sagt, at hele forløbet omkring lock out`en var dybt mistænkeligt, kan man altså heller ikke tage for gode varer. For hvor tit har forskere ikke taget fejl i dette og hint?

6) At ALT andet i sagen - fx logik, faktiske forhold og øvrige udtalelser i forløbet - også peger i retning af, at der - som det nu er blevet indrømmet af centrale aktører - var tale om aftalt spil på konventionssstridig vis, kan altså teoretisk være en ren tilfældighed - eller måske en ond konspiration fra fx Putin eller Nordkorea, der af ideologiske grunde vil have den konkurrerende Corydonisme til at tage sig dårligt ud? Jeg siger ikke, at det er sådan, men det er da en mulighed! Netop derfor er det så godt, at store medier som Politiken ikke falder på halen over alle mulige løse "indicier", som chefredaktør Christian Jensen konsekvent kalder ovenstående forhold. Her bør Berlingske i øvrigt også roses, da de på flot kritisk vis betegner Wilhelmsens indrømmelser som en "påstand", og i øvrigt tager klart afstand fra DLF og lærerne, der jo i 2013 burde have set "skriften på væggen".

Jeg synes, at alle bør holde Politiken. Med det høje journalistiske niveau, må alt, hvad de skriver, være uomtvisteligt sandt. Hvordan de får avisen ud hver eneste dag, forstår jeg ikke, men det er godt nok imponerende.

Lyt selv til  "Mennesker og medier" den 29/9-2017: http://www.dr.dk/CMS/ArkivP1/default2.drxml?*ur=menneskerogmedier/podcast/20100105103848.htmtrace=rt3