Skolepolitisk rangliste 2017

Som præsident for National Comittee On Evaluation of Danish Policy of Education (NCOEDPE) er det min opgave at bekendtgøre komiteens skolepolitiske rangliste hvert år i december. Her følger således en sammendrag af komiteens analyse af den politiske performance for året 2017.

Som det ofte bliver refereret i den nationale debat, har vi i en del år oplevet alvorlige problemer med kvaliteten af landets skolepolitik, og man kan med god ret spørge, om vi som borgere egentlig får nok for pengene? Som alle ved, bruger vi rigtig mange resurser på vores parlamentariske system, ministerier og embedsværk, men hvordan ser det ud med udbyttet? Får vi den kvalitet, man kunne forvente?

Komiteen har på baggrund af omfattende studier af det forgangne års skolepolitik udarbejdet en rangliste, der viser, hvordan de enkelte partier præsterer skolepolitisk. I beregningerne er der blevet lagt stor vægt på Christiansborg-politikken, men for fuldstændighedens skyld er udsagn og handlinger fra partiernes baglande også blevet inddraget i det samlede billede (dette gør datagrundlaget – og dermed validiteten – større). Datagrundlaget udgør partipolitiske udmeldinger i publikationer, i Folketinget, i pressen og på møder, og er indsamlet i perioden 1. januar 2017 - 13. december 2017.

De enkelte partier er blevet ranket i kategorier, hvor kategori 1 rummer de bedst præsterende, mens kategori 4 rummer de lavest præsterende. Datagrundlaget tillader ikke en præcis opdeling internt i kategorierne, så man kan ikke objektivt vurdere, hvilket af partierne i fx kategori 3, der performer bedst. Til gengæld er selve kategoriinddelingen af høj validitet.

Formålet med denne ranking er ikke at nedgøre nogen, men alene at hjælpe de både lavt og højt præsterende partier med at blive så dygtige de kan. Kategoriinddelingen er baseret på objektive vurderinger af partiernes evne til at handle og formulere sig skolepolitisk, og som det fremgår, er der ikke taget højde for, om partierne ligger til højre eller venstre for midten. Denne rangliste er således ikke idelogisk farvet, men en præcis måling af den skolepolitiske kvalitet. Altså: Er argumentationen sammenhængende? Hvor høj er kvaliteten heri? Handler partiet konsistent og sagligt? Som det vil fremgå, er der partier, der er meget bevidste om, hvad skolepolitik er, mens andre kun i meget ringe grad kender til området.

Som noget nyt har komiteen i år valgt at indføre betegnelsen ”Socialdemokratiet+”, hvor både moderpartiet selv, samt dets to største supportafdelinger (Skolelederforeningen + Skole og Forældre) indgår. Sidste år kunne partiet i sig selv ikke indplaceres, da det slet ikke havde ytret sig skolepolitisk, og ej heller i år har moderpartiet mærkbart markeret sig med andet end social- og arbejdsmarkedspolitiske indlæg i skoledebatten. Derfor styrker vi datagrundlaget ved at medtage partiets supportafdelinger i beregningerne, hvorved en regulær indplacering bliver mulig.

Således ender vi i 2017 med følgende rangliste:

Kategori 1

Liberal Alliance

Enhedslisten

Alternativet

Kategori 2

Det radikale venstre

Socialistisk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Kategori 3

Venstre

Konservativt Folkeparti

Kategori 4

Socialdemokratiet+

I den fornemme kategori 1 finder vi igen i år LA, Enhedslisten og Alternativet. De har alle formået at formulere forskellige og velargumenterede synspunkter om det at holde skole. Der er stor indbyrdes forskel på kategoriens partier, og det siger sig selv, at de politisk har en lang række uenigheder. Ikke desto mindre må de alle vurderes som højt præsterende. Alternativet, Enhedslisten og LA har alle vedholdende formået at komme med solide argumenter i debatten, hvilket sikrer dem en plads i denne flotte kategori. De tager generelt området alvorligt, og gør sig besværet med både at lytte og tænke. Særligt i år er det, at LA har haft undervisningsministerposten, hvilket naturligt medfører en række begrænsninger i forhold til den argumentatoriske bevægelsesfrihed, men alligevel har partiet formået at holde en topplacering sammen med de to andre partier i kategorien.

I den bestemt respektable kategori 2 finder vi de radikale, SF og DF.  Især de to førstnævnte har virkelig udviklet sig i år, produceret grundige skoleudspil fra hver deres ideologiske position, og ligger faktisk meget tæt på partierne i kategori 1. DF har ikke været lige så aktive, men kan især takke ordfører Alex Ahrendtsen for den trods alt fine placering. Nævnes skal det også, at DF´s formand på hæderlig vis bakkede op om Anette Wilhelmsens afsløring af Thornings-regeringens lockout-skandale.

Kategori 3 rummer to partier; Venstre og Konservativt Folkeparti. Venstre bærer stadig sammen med Socialdemokraterne hovedansvaret for problemerne på skole- og uddannelsesområdet. Dog har partiet – modsat Socialdemokratiet – flere tænksomme folk højt placeret, og agerer derfor lidt mere moderat i den landspolitiske debat. Et eksempel herpå er partiers forståelse for de frie skolers funktion i samfundet, om end partiet ej heller her fuldt ud formår at holde stand imod teknokratismens problematiske logik. De konservative har landspolitisk forsømt skolepolitikken på den mest uansvarlige måde, og opnår kun en placering i kategori 3 takket været dets bagland. Her er der til gengæld en levende skolepolitisk debat – måske den mest kvalificerede i landet overhovedet? –, men den smitter kun sporadisk af på moderpartiet.

I den lidet glorværdige kategori 4 finder vi Socialdemokratiet+, der som nævnt nu også inkluderer Skolelederforeningen og sammenslutningen Skole og forældre. Derfor kan man med en vis ret også betegne partiet som årets højdespringer, da det sidste år slet ikke formåede at komme ind i selve kategoriinddelingen. Når det er sagt, må det også konstateres, at moderpartiet egentlig ikke selv har leveret ret mange skolepolitiske udsagn, men kun kan takke de to supportafdelinger for denne statistiske fremgang. Bemærkelsesværdigt er det også, at Socialdemokratiet+ – trods denne tekniske udvidelse – kun formår at opnå en bundplacering. Dette skyldes især, at supportafdelingerne ligesom moderpartiet hænger fast i rene social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsordener, og kun sporadisk får talt om skolepolitiske spørgsmål. Dog er supportafdelingernes frekvens i forhold til at få talt om skolepolitik højere end moderpartiets, i og med at de trods alt er sat i verden for at debattere netop dette.

Referencer/ videre læsning:

Ranglisten for 2016: https://www.folkeskolen.dk/597681/skolepolitisk-rangliste-2016

Diverse links og delrapporter: http://briandegnmaartensson.dk/bibliografi.html