Alle har større potentiale, end man tror

Det har (igen) været en tætpakket og meget spændende dag. Ør i hovedet af indtryk, aircondition og jetlag er jeg ved at være grydeklar, men først vil jeg lige dele nogle af dagens væsentligste pointer med jer. Det bliver fra mødet med Ben Levin, som er én af arkitekterne bag skoleudviklingen i Ontario.

Jeg må blankt erkende, at ham er jeg lidt vild med. Også selvom Venstre-politikerne driller mig med, at Levin - som resten af Ontario-folkene - går ind for offentliggørelse af testresultater. Levin brænder for at forbedre skolerne for elevernes skyld, og man kan ikke lade være med at blive smittet af hans tro på, at alle har et større potentiale, end man tror.

Hans pointe er, at vi skal hæve forventningerne til hver enkelt elev. Vi vil alle sammen gerne gøre mere af det, vi tror, vi kan få succes med. Omvendt holder vi op med det, der giver os nederlag. Derfor skal vi sørge for, at alle elever oplever, at de får succes.

Ifølge Levin kan successen i Ontario koges ned til disse kloge punkter:
- Man har formået at holde det samme fokus gennem mange år (mål om udvikling af god undervisningspraksis, literacy/numeracy og gennenmført ungdomsuddannelse)
- Tæt samarbejde og bred enighed om målene
- Capacity building: Offentliggørelse eller konkurrence driver ikke skolerne fremad, tværtimod handler det om at have en positiv tilgang til at gøre folk dygtigere til deres arbejde. Man skal tro på, at alle elever, lærere og forældre kan blive bedre - og ingen skoler må kunne gemme sig fra at arbejde med udvikling
- Udvikling sker gennem ejerskab frem for regulering

Og sidst men ikke mindst: Vi må aldrig undervurdere undervisning som en teknisk færdighed. Lærerens personlige kompetencer spiller en rolle, men det at være lærer er en professionel profession, hvor man kan tale om, hvad der er god praksis.