BLOG
Empty article - Subtitle
Fem år med de bedst præsterende uddannelseslande
For 5. år i træk har Danmark været inviteret med til International Summit on the Teaching Profession. Igen i år var der masser af inspiration at hente – og uddannelsespolitiske holdninger, der bliver udfordret.
Der er dagsordener, som er ens i alle lande. Fx strategier for at styrke den pædagogiske ledelse af skolerne, både ledelsesteamet, og ved at distribuere ledelse til faglige fyrtårne blandt medarbejderne, så pædagogisk ledelse rykker ud i teamsamarbejdet og helt ind i klasselokalerne. Og så er der dagsordener, hvor vi alle bliver udfordret af de tankevækkende sammenligninger mellem forskellige højt præsterende skolesystemer i Verden, som OECD præsenterer som optakt til konferencen.Et eksempel på det sidste er diskussionen om sammenhængen mellem forberedelsestid og dygtige elever. I Singapore har lærerne mere forberedelsestid end danske lærere (der i OECD-sammenhæng ligger over middel i forberedelsestid). Til gengæld underviser de i mega-klasser med op til 40 elever. I Ontario har lærerne omvendt væsentligt mindre forberedelsestid. Her har lærerne 240 minutter om ugen samlet til både forberedelse af undervisning, forældresamarbejde mv. En af pointerne Andreas Scheicher igen som tidligere år fremhævede er, at der tilsyneladende ikke er nogen evidens mellem mængden af forberedelsestid eller klassestørrelsen og evnen til at skabe progression i børnenes læring, hvis man ser på de lande, der ligger helt i top.
Det skal så heller ikke bruges til forsimplede konklusioner om, at man så bare kan proppe masser af elever i klasserne og skrue op for lærernes undervisningstid. Diskussionen skal flyttes et andet sted hen. Opsummerende fra eksperterne, der gav oplæg, handler det om at skabe et stimulerende miljø for lærerne, hvor de udvikler god og meningsfuld undervisning med dygtige faglige kollegaer. At skabe de forudsætninger er noget af det vigtigste, jeg tager med mig fra årets Summit, og her både kan og skal vi også i de uddannelsespolitiske ledelser gøre alt for at være med til at understøtte et sådant fagligt miljø. Skal jeg trække en tråd til folkeskolereformen er det bl.a. derfor – og i øvrigt med inspiration fra lande som Canada og Skotland – at vi har etableret læringskonsulenterne, udviklet vidensdeling på tværs med demonstrationsskoler, efteruddannelse med vægt på bl.a. aktionslæring, faglige vejledere og vidensdeling undervejs i undervisningen og ændrede Fælles Mål med læringsmålstyret undervisning.
Linda Darling Hammond, professor i undervisning fra Stanford University, var en af de inviterede eksperter, der satte ord på, hvad der kendetegner et sådan miljø. Her planlægger og udvikler man undervisning sammen, deler læringsforløb, arbejder med ’sidemands’-coaching/observation lærerne imellem og opmuntrer lærerne til ’teacher leadership’, som dækker både klasserumsledelse, teamledelse og medledelse af skolens udvikling.
I det hele taget var udvikling af decentral kapacitetsopbygning et centralt omdrejningspunkt, fordi det er så effektivt til at udvikle stærke læringsmiljøer. Både for medarbejderne og dermed også for eleverne. Jeg er ikke i tvivl om, at det også er her, vi kan gøre endnu mere i Danmark, og det afspejler også det afsluttende landedokument, som den danske delegation udarbejdede, som vores opsamling på, hvad vi vil arbejde videre med i forlængelse af konferencens diskussioner. Den danske delegations opsamling kan ses (hent PowerPoint nedenfor), og vi samler konkret op på målsætningerne på kommende møder bl.a. med Danske Undervisningsorganisationers Samråd, der havde udpeget de tre delegerede fra de faglige organisationer DLF, GL og Uddannelsesforbundet.
