BLOG
Empty article - Subtitle
Hér sidder jeg så - jeg kan jo ikke andet...
En skriverkarl krydser sit spor, tager syltekrukken frem af gemmerne og forsøger at kæmpe sig tilbage på det litterære hovedspor... Læs med og se, hvordan det går med det.
Så gik der tid med det, og det, samt dét der for slet ikke at nævne det, og lidt af det hele faktisk... For en løsgænger som undertegnede er travlhed af det gode, så selvom jeg ville frydes over at kunne se tilbage på kaskader af velvredne indlæg, dryppet som malurtmarinerede honningperler med rund hånd sommer og efterår igennem, så kan jeg ikke bringe mig selv til at være trist over de forgangne måneders dvaletilstand.
Siden en gang i juni, hvor jeg skrev mit hidtil sidste indlæg, har jeg haft masser at lave med en mængde spændende sager, nydt svensk kulde i august, nærlæst Morten Papes Planen igen, bevæget mig forbi fyrreårsmærket, gravet grantræer op i min datters børnehave, oversat en manual til en flyradio som en tjeneste til min mekaniker - er der nogen, man skal holde sig gode venner med, er det ham, der skal sikre at din bils bremser virker, og fået afvist et artikeloplæg.
Det sidste er både en stor irritation og en stor glæde for mig. En stor glæde fordi jeg faktisk ikke har nogen anelse om, hvordan jeg skulle nå at skrive femten sider om Hans Scherfigs brug af handel og udveksling af ydelser som gennemgående kapitalismekritik i Frydenholm - en stor irritation fordi jeg virkelig havde set frem til at gøre det alligevel.
Nu sidder der muligvis en og anden læser og frygter, at jeg i stedet har tænkt mig at belemre denne blogs trofaste læserskare med denne artikel, når nu de gode folk i K&K´s redaktion har frabedt sig den - men ånd blot lettet op, en sådan tålmod og tolerance forventer jeg ikke efter fire måneders hiatus. Jeg foretrækker at genstarte dansen med en lettere melodi, uden dog at slippe den Scherfigske vinkel. Frem for kapitalismekritik, klassekamp og andre skarpkantede emner, skal det imidlertid handle om erotik.
Elskoven er stedsegrøn, og selvom især foråret med dets grøde og nærmest frivole udspring og knopskydning, forbindes med kroppens poesi, så er efteråret sanseligt som intet andet og rummer dybder, man ikke finder andetsteds. Der er lyst og mørkt, luende træer og længsel og rigelig grund til at lade tankerne falde på erotik.
Hans Scherfig skrev om mennesker og liv - på mange forskellige måder, men helt grundlæggende var dét hans motiv. Jeg mener at huske, at jeg en gang så ham citeret for påstanden om, at han ikke var i stand til at skrive en erotisk scene, hvorfor han lod være. Jeg forstår ham godt, for det er en svær kunst. Altid lurer faren for at ordene kammer over og bliver pinlige - og en pinlig sexscene er vel noget af det mest infame, man kan møde på skrift.
Men han skrev erotisk, så smukt og fint, med en elegance der tåler sammenligning med Haiku, at følgende passage til stadighed tager mig med storm. Læs den mange gange. Læg mærke til det hele - og læs den så igen og læg mærke til alt det, du ikke har tænkt over endnu:
Det var ikke til at forstå, at det var den samme Johanne, som havde stået i gartner Holms lille butik og pyntet kranse og kors og puttet blomkål i kasser og vejet gulerødder af. Hun var flink til at binde kranse og stikke georginer på ståltråd, og dengang blev hun somme tider sendt ud i skoven med en spånkurv for at samle mos til kors og puder. Og den hellige Holm og hans kone kunne jo ikke vide, at hun mødtes med Oscar derude. Det var sket en sommeraften ved et skovdige med blødt græs og gule kaprifolier og de små bregner, som kaldes engelsød. Og nu lå der en lille tyk dreng i barnevognen og så veltilfreds og levedygtig ud. (Frydenholm, s. 36-37)
