Samtale med Anne Lise Marstrand Jørgensen del 3

   Og nu er det så Dronningen af Saba, som de færreste sikkert kender som mere end et navn, og hvor kildematerialet er mindre og ikke så tilgængeligt – hvordan kan det være, at du har valgt hende?

   Det startede egentlig ved et tilfælde. I forbindelse med research til noget helt andet, faldt jeg over et billede af hende i en bog.

   Min farfar havde rejst i Etiopien, og fået en god ven der. Efter Haile Selassies fald i midten af halvfjerdserne, hvor der er uro i landet, ringer min farfars ven til ham og spørger, om han vil holde et vågent øje med hans søn, idet denne kommer til Danmark for at studere. Min farfar indvilliger i at se til, at den unge mand opfører sig i ordentligt. Muhammed, som er den unge mands navn, bliver en ven af familien, og jeg, som er barn på dette tidspunkt, synes, at han er fantastisk. Blandt de gaver, han har med fra sin familie til min, er et billede af dronningen af Saba – og det gik jeg og kiggede på i hele min barndom. Jeg vidste, at det var dronningen af Saba og intet andet…

   Pludselig, mange år efter, dukker så dette billede op i den bog, sammen med hele den fortælling om hende, som findes i den etiopiske kongebog. Jeg læser om hende og bliver fascineret af, at hun har i nogle traditioner blot er en statist, mens hun i den etiopiske har en vigtig position som moderfigur. I forbindelse med læsningen blev jeg klar over, at jeg ville skrive om denne dybt interessante person.

    Det var et projekt med enorme udfordringer, hvilket jeg fra starten var klar over, at det ville blive – en person der levede for 3000 år siden i en region som er så langt væk fra vores, geografisk og kulturelt. Det virkede faktisk umuligt, men det havde bidt sig fast, og jeg følte simpelthen, at jeg var nødt til at gøre det.

   Bare det at lave research i Etiopien må have budt på vanskeligheder?

   Det var i dén grad op ad bakke – at finde kilder, at rejse; folk fortalte mig, at man ikke kunne rejse i Etiopien med børn, men jeg havde ikke lyst til at rejse så langt væk uden dem…

   Tog du dem så med?

   Ja, på et tidspunkt vendte det hele moradset, og der kom lidt medvind, som blev til mere. Jeg fik en kontakt hér, som var ekspert i pollenanalyse, hvilket kan lyde tørt, men som kan fortælle om vegetationen i området; han kendte så én dér, der er ekspert i forhold om Afrikas horn, og sådan gik det slag i slag… Til en fest mødte jeg en kvinde, som viste sig at have Etiopiske rødder, og hun kendte nogen som kendte nogen. Pludselig blev det, at komme til Etiopien, tilgængeligt gennem disse bekendtskaber. Men det var et enormt arbejde.

   Du må have været mere frit stillet end i dine andre fortællinger, som tager udgangspunkt i noget historisk.

   Ja, det er klart. Kilderne er begrænsede – man ved nogle få ting og der er arkæologiske spor; alt imellem disse brikker, er op til fortællingen. Man kan heller ikke få adgang til alle mulige kilder – fx skulle pagtens ark befinde sig i en kirke i Axum, men ingen må komme derind bortset fra den munk, der har ansvaret for den.

   Men alt andet lige er krydsfeltet mellem historie og myte fantastisk, det er en eksplosion af muligheder. Solid research og så alle muligheder for at skabe selv, er utrolig spændende. Der, hvor det bliver rigtig interessant for mig er, når man i det historiske får mulighed for at udforske mennesker – som jo var mennesker med alt hvad det indebærer. Der er så mange ting, der er universelle for mennesker, uanset den periode og det sted, de lever. De kan skrives frem med baggrund i kilderne, der mødes med den digteriske frihed.

   Jeg siger mange tak til Anne Lise for at stille op til en snak, som i øvrigt gave stof til adskillige flere sider end dem, jeg har offentliggjort her. Men ak, man kan aldrig få det hele med, så denne tredje del afrunder forløbet. Jeg håber, det har været spændende at læse – det har i dén grad været spændende at skrive.

Dronningen af Saba og Kong Salomon udkommer på Gyldendal d. 10. 10. 2015