BLOG

Empty article - Subtitle

Flersprogethed som ressource?

Hos mange skaber betegnelsen to- eller flersproget associationer med at være ressourcesvag eller manglende integration. Desværre. Flersprogethed er at have brug for flere sprog i sin hverdag. Sprog er nemlig en gave, som alle har med sig uanset baggrund. Den gode undervisning skal handle om sprog og sproglig udvikling.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I min klasse er der kun flersprogede elever. Jeg underviser primært flygtningebørn, og når de starter hos mig taler de ofte allerede 2-3 andre sprog end dansk. Det er en ressource, jo flere sprog du mestrer jo hurtigere tilegner du dig et nyt sprog.

Officielt definerer Undervisningsministeriet tosprogede børn som, "børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog."

Der er brug for et opgør i det danske uddannelsessystem, disse børn bør benævnes som flersprogede elever, for det er de. Lektor ved Professionshøjskolen UCL, Birgit Orluf taler endda om at man kan ophæve modersmål og andetsprog og i stedet tale om et sprogligt repetoire.

De ”tosprogede” elever mangler ikke noget, men vi mangler som skole at spørge hvad de kommer med. Og her kan en Sprogkortlægning være anvendelig. Når du som folkeskolelærer har flersprogede elever, er det vigtigt at være nysgerrig på hvilken sproglig baggrund eleven har.

Der findes tests til at afdække hvor langt eleven er i sin tilegnelse af dansk, jeg mener dog at en Sprogkortlægning også er et fint supplement til dette. Sprogkortlægningen har nemlig fokus på sprog og ikke kun på dansk. At afdække hvilke sprog eleven har, er meningsfuld når man som lærer gerne vil vide, hvor man skal møde eleven. Vedlagt er Hallands sprogkortlægning. Hun gik i min modtagelsesklasse. Hun er nu startet i en almenklasse.

Vi lavede denne sprogkortlægning efter hun havde været ca. 1 år i Danmark. Hun navigerer fint mellem hendes tre sprog og er bevidst om dette hvornår og hvordan hun skifter mellem hendes tre sprog. Hun sms’er endda på dansk med en anden veninde fra modtagelsesklassen!

Hvorfor opfordrer jeg til at lave en sprogkortlægning? Fordi det er vigtigt, at vi som lærere er bevidste om at flersprogethed er en ressource. Når flersprogede mennesker taler, trækker de nemlig på alle deres sproglige ressourcer og bringer al deres viden om sprog, grammatik, gestik og kontekst i spil. Bring derfor klassens sproglige ressourcer i spil - synliggør alle klassens sprog, giv talelektier for så hjemmet inddrages og lad eleverne bruge deres modersmål, når det giver mening. (Jeg har fået tilladelse til at offentliggøre Hallands sprogkortlægning.)