Teater for asylbørn – praktisk talt

At skabe møder mellem asylbørn og danske børn gennem scenekunstneriske oplevelser

Dette var oplægget, da jeg startede som projektleder på Hodja fra Danmark, som havde kørt et år da jeg kom til. Som baggrund lå en evaluering fra pilotprojektet og med udgangspunkt i det gik jeg selv i gang med at sætte mit præg på projektet. Men først til det praktiske.

Kontakt med asylcentrene

Asylcentrene bliver drevet af Tønder, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerlands kommuner samt Røde Kors.

Der er forskellige indgange – nogle gange skal man gennem den overordnede chef og andre gange direkte med de respektive centre. Overordnet er dog, at man skal væbne sig med tålmodighed når man kommer med sådan et projekt som dette. I takt med at antallet af asylansøgere falder lukker centrene selvfølgelig også, og det sker meget hurtigt lige for tiden. Derfor kan det være svært at tage flere nye projekter ind i en meget omskiftelig hverdag, hvor man ikke en gang ved hvor mange børn der er der i morgen.

Men de som udgangspunkt gerne, og jeg er som regel kommet i kontakt med de ansvarlige for frivilligaktiviteter.

Vilkår for asylansøgerne

Børnene er ikke på centrene i særligt lang tid ad gangen. Enten kommer de hurtigt igennem systemet og får enten tildelt eller afvist en ansøgning om opholdstilladelse, så de kan komme videre og ellers bliver de flyttet rundt mellem centrene. Jeg fik at vide, at jeg godt kunne møde de samme børn op til flere gange rundt på centrene.

Fysiske forhold

Asylcentrene har meget forskellige forhold til at kunne huse andre aktiviteter end beboelse. Nogle har store sale som er åbne for aktiviteter, mens andre kun har gennemgangsrum og mindre lokaler, som bliver brugt af mange forskellige og til mange forskellige formål og målgrupper.

Skolegang

Nogle centre har deres egne skoler mens andre kommer i asylklasser placeret på folkeskoler i området. Der er stor udskiftning i børnegruppen hele tiden og antallet af børn varierer ligeledes.