Synlige mål med brug af it?

På Youtube kan man finde klippet ”Cute cats try to catch a mouse from an IPad”[1]. Jeg bruger ind imellem det klip i min undervisning på efter- og videreuddannelsesforløb, hvor jeg stiller følgende spørgsmål til de studerende:

1. Hvad er målet med aktiviteterne?

2. Hvad er formålet med aktiviteterne?

3. Hvad lærer kattene?

4. Lærer kattene at fange mus ’in real life’?

Spørgsmålene skaber oftest en del diskussioner om læring og digitale teknologier – og inviterer til en kritisk refleksion over, hvad målet og formålet er med den teknologi, vi fører ind i vores klasselokaler.

Kritiske diskussioner og refleksioner som måske mangler, når der træffes beslutninger om skolers og kommuners enorme investeringer i hardware (bærbare, ipads, chromebooks, interaktive tavler, trådløst netværk, printere, 3D printere, laser-cuttere etc.) og software (digitale bøger og fagportaler, samarbejdsværktøjer, læringsplatforme, produktionsredskaber, apps etc.). Hvad ønsker de konkret at opnå med deres investeringer? Ikke brandingmæssigt for at kunne levere ’en moderne og tidsvarende undervisning’, men læringsmæssigt i elevhøjde?

Men henvisning til en nyligt offentliggjort undersøgelse fra UCL så jeg på Folkeskolen.dk (09.02.2017)[2], at ”der generelt er for mange kommaøvelser og træningsopgaver i folkeskolen – frem for opgaver, der træner eleverne i selv at producere viden.” Undersøgelsen tager udgangspunkt i 460 opgaver i fagene dansk, matematik og naturfag, og viser en klar overvægt at udfyldningsopgaver, eksplicit procedurefølge og forklaring (undtagen naturfag) og en lavere andel af opgaver inden for kreativ produktion og kritisk stillingtagen. Med andre ord – mange opgaver med lavere tæknings ordens og færre med højere tænknings ordens.

I selve rapporten[3] ser jeg, at der er anvendt it i halvdelen af opgaverne, hvor 39 % omhandler produktion, mens anvendelsesformer som søgning, analyse, konstruktion, beregning eller kommunikation bruges meget lidt eller næsten ikke. Matematikfaget har en påfaldende brug af didaktisk repetitive læremidler som fx digitaliserede udfyldningsopgaver.

Jeg har brug for at vi vender tilbage til dialogen om mål og formål med vores undervisning. John Hattie siger i ’Synlig Læring for lærere’[4], at formålet med undervisningen er mere end præstationer. Han siger, at formålet er udvikling af kritisk vurderingsfærdighed og elever med udfordrende tænkemåder og dispositioner, som bliver til aktive, kompetente og kritiske borgere i vores komplekse verden (Folkeskolens formålparagraf og 21. århundredes kompetencer). Jeg plejer at sige, at skolen ikke skal gøre eleverne klar til eksamen, men klar til dagen efter eksamen.

Derfor ærgrer det mig, at vi investerer så massivt i teknologier, for primært at anvende disse som smidigt distributionsredskab, alternativ til blyanten eller kopiarket. Hvis KL lavede en cost-benefit-analyse, ville den næppe anbefale fortsatte investeringer på det grundlag. Læringspotentialet i digitale teknologier rækker langt ud over produktion og simple Q/A-opgaver. Nuvel – produktionen kan være en visualisering af elevens viden og forståelse i et fag – men kan også være udtryk for simpel replicering. Det ved vi først, når vi inddrager dialog og refleksion som pædagogiske redskaber for dyb læring. Vi er nødt til at sætte overliggeren højere og designe læringsmiljøer og læringsaktiviteter, hvor eleverne anvender de digitale redskaber til at gøre deres stemme gældende, være i dialog og sammen med andre være kritisk undersøgende, analyserende, konstruerende, diskuterende og evaluerende.

Jeg ville ønske, at vi havde mere fokus på begrebet genuin læring, som markerer et klarere skel mellem informationstilegnelse og læring – eller mellem læringsvirksomhed (som det, vi gør og gør noget med) og læringsindhold (som den mening, der opstår gennem det, vi gør). ”All genuine learning is un-learning of bullshit”[5]. Måske er der for meget bullshit i vores nuværende brug af digitale læremidler i undervisningen.

Jeg må opfordre til en genovervejelse over, om det reelt er muligt for lærerne at fremme udviklingen af det 21. århundredes kompetencer, hvis de samtidig er forpligtede på 3385[6] bindende fælles forenklede færdighed-, videns- og kompetencemål. Måske medfører dette uopnåelige normkrav, stik i mod intensionen, for meget fokus på informationstilegnelse og for lidt fokus på meningsskabende læring.

Men jeg må derudover også opfordre til, at skoler og kommuner sammen med lærerne diskuterer og finder fælles forståelse for, hvad skolernes brug af it i undervisningen skal fremme rent læringsmæssigt for eleverne, og hjælper hinanden med at opnå det.

[1]https://www.youtube.com/watch?v=TaLYj_3fwNE

[2]https://www.folkeskolen.dk/602309/forskere-traeningsopgaver-fylder-for-meget-i-skolen#602618

[3]http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2015/06/2605_rapport_kvantitativanalyse_enk.pdf

[4] Hattie, John: Synlig læring for lærere (2010)

[5] Colaizzi, P. F: Learning and Existence (1978)

[6]https://www.folkeskolen.dk/588638/ellen-trane-vil-reducere-de-bindende-maal-til-en-tredjedel