BLOG
Empty article - Subtitle
4. Flere afgrænsninger af læringsbegrebet
Da der er faldet en del kommentarer, som vedrører figuren K-219 går jeg tilbage og argumenterer lidt mere detaljeret for de distinktioner, som ligger til grund - undtaget det jeg allerede har lagt frem i tidligere oplæg.
Ad 1: Modning af psykologiske grundfunktioner: Denne modning er efter min forståelse primært men ikke fuldstændigt en biogenetisk bestemt proces.
Ad 2: Udviklingsprocesser har jeg karakteriseret i oplæg 3.
Ad 3: Dette at arbejde under almindelige arbejdsmarkedsforhold indebærer visse muligheder for læring, men egl. alene hvis lederen eller medarbejderen har mulighed for at bremse arbejdet, skabe en afgrænsning, fred og ro og dermed skaber et beskyttet læringsrum for nogle minutter eller længere tid. I den tid arbejder de ikke eller med stærkt nedsat intensitet. Man glemmer ofte at arbejde er så opmærksomhedskrævende at der ikke er overskydende energi til læring.
Ad 4: Socialt samvær hygge og trivsel. Det kan synes hårdt at jeg udgrænser så højt værdsatte samværsformer fra læring fordi det i meget brede kredse i folkeskolen er en doktrin, at børn skal trives, hygge sig og være glade for at kunne lære. Det er imidlertid aldrig blevet videnskabeligt bevist og historiens vidnesbyrd gør det yderst usandsynligt. Danmark fejrede triumfer som "læringsland" allerede i 1800-tallet, hvor mentaliteten var barsk og en række former for afstraffelse blev praktiseret i folkeskolen og børnene ikke desto mindre lærte meget. Og fri mig for påstande om at jeg vil genindføre fysisk afstraffelse i folkeskolen.
Ad 5: Leg, underholdning og tidsfordriv: Det er sjovt at lege, men at lege vil sige at man med lyst udforsker brugsværdierne i noget man allerede kan. Det er ikke tilstrækkeligt at "lege noget igennem" for at sikre solide langtidskundskaber. Efter min vurdering er det at give børnene "stene for brød" (:-)) hvis man bilder dem ind at læring er nødt til at være en leg, være morsom, underholdende osv.
Ad 6: Eksperimenteren. Det er spændende at eksperimentere - jeg har set en del eksperimenter i folkeskoleundervisning i kemi, fysik, naturfag.. Det bliver imidlertid kun til læring hvis den faglige pointe uddrages af eksperimentet - og ikke kun i klassens plenum: Nej, som sikker langtidsviden hos eleven.
Ad 7: Ekskursioner og studierejser. Om der reelt læres noget om fagkundskaber på studierejser? Det tror jeg ikke. Hvorfor? Fordi læring tager tid - grundig læring tager rigtig lang tid. Den tid er ikke tilstede i arbejdsprocesser og den er ikke tilstede på studierejser og ekskursioner. Eleverne kan imidlertid skrive noter, de kan få undervisningsmaterialer af deres lærere, de kan tages fotos og videoer og lydoptagelser og efter hjemkomsten kan dette materiale sammen med deres (tilfældige) erindringer danne grundlag for læring: Altså hvis processen rent faktisk gennemføres med den nødvendige grundighed. Dette er ikke et argument imod studierejser og ekskursioner, som kan have mange andre værdifulde sider såsom det sociale samvær osv. osv.
Ad 8: Forskning. Læring og forskning er to forskellige processer. Læring er tilegnelse af noget, som allerede vides i kulturen. Det vides ikke mindst fordi kernefagene i folkeskolen alle er forskningsbaserede. Forskning er opdagelse af ny viden. Denne viden går ind i læreruddannelser og undervisningsmaterialer og - forhåbentlig noget af det - videre til eleverne. At forveksle forskerens videnskabelse med elevernes læreprocesser er en almindelig fejltagelse i vor tids læringstænkning i Danmark.
Ad 8: Intuition og kreativitet: Hvis der skal komme noget seriøst - brugbart, reelt nyt, ud af disse to processer forudsætter det omfattende kundskaber og kompetencer. Det man imidlertid kan gøre i skolen er at give eleverne erfaringer med selve den kreative og intuitive proces. Men det har kun læringsmæssig værdi hvis eleverne uddrager klare og væsentlige essenser - og kan huske dem, se nedenstående om erfaring - punkt 10.
Ad 9: Nysgerrighed: Nysgerrighed er værdifuldt på mange måder. Jeg er selv særdeles nysgerrig mht. hvordan det er muligt at konstruere et meningsfuldt og præcist læringsbegreb. Men nysgerrighed er ikke i sig selv ensbetydende med læring. Hvis læring i skolen gøres afhængig af nysgerrighed vil alle de elever blive sorteret fra, som ikke kan se det interessante ved det faglige stof, som "de voksne" har bestemt at de skal lære.
Ad 10: Erfaringsforløb uden pointer: Oplevelser og erfaringer kan være utroligt spændende og medrivende. Men de garanterer ikke i sig selv læring af fagkundskaber med mindre eleven sammen med læreren og andre elever præcist uddestillerer erfaringens eller oplevelsens faglige indhold - og lærer det grundigt.
Ad 11: Dialog, samtale osv. er værdifulde kontaktformer. Om de fører til læring - ja det afhænger helt af, om der organiseres læring som del af samtalen. At dømme ud fra det folk siger - foregår der i enormt omfang samtaler uden læring.
Ad 12: Undervisning er ikke elevlæring, som tidligere begrundet.
Jeg afslutter med den indledende tekst i figuren: Kun sådanne psykologiske processer er ”vellykket læring”, hvor en person tilegner sig en i kulturen eksisterende faglighed hhv. kompetence således, at den efter læringen er under viljens herredømme og kan mobiliseres når personen vil bruge den – til fortsat læring eller til praktisk arbejde. Efter vellykket læring kan personen noget nyt. Ellers er der ikke sket læring. Læring er bevidst at tilegne sig noget – en faglighed, en kompetence – som andre (f.eks. Læreren og fagfolk) allerede mestrer. Læring er en psykologisk proces og funktion, som er forskellig fra en række andre psykologiske procestyper. Begrebet ”læring” er i de senere årtier i stigende grad gået i opløsning og er blevet en ”flydende betegner”, et udtryk, som tager mening efter omgivelserne. Så: Hvilke fænomener er ikke læring?
mvh. Sten
Vedhæftet findes samtlige indlæg, kommentarer og svar på kommentarer frem til nu og her.
Da jeg forudser at det næste der sker er, at mine analyser slås i hartkorn med "Den sorte Skole" vedhæftes en lille analyse af denne skole, som aldrig blev bredt empirisk dokumenteret, begrebet er i sig selv en flydende betegner.
Navnet på mine figurer indeholder fire led: "K" for kursusbilag. Et løbenummer fra den rækkefølge jeg oprindeligt udviklede figuren i. Et ultrakort filnavn. Og en version som er den dato jeg senest har revideret og forbedret figuren.
