BLOG

Empty article - Subtitle

Chunks som benzin på sprogtilegnelsens motor!

"Det er pinligt at lave fejl!" er et typisk elevudsagn, og en logisk konsekvens deraf er, at eleverne er særdeles tilbageholdende med at kommunikere mundtligt på tysk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunikation er målet i tyskundervisningen

I Forenklede fælles mål i tysk er nøgleordet KOMMUNIKATION, både mundtlig og skriftlig kommunikation placeret i en ’tysksproget kulturel ramme’. Eleverne skal lære tysk, fordi de skal lære at kommunikere med tysksprogede og derigennem få adgang til en større verden og udvide deres horisont.

Hvis kommunikationen lykkes, så er man på rette vej – på trods af at sproget måske ikke er korrekt, på trods af at man laver fejl! Da der er tale om et nyt sprog med ukendte ord og ukendte grammatiske strukturer, ja så er det en proces at udvikle sproget; det kan naturligvis ikke være korrekt fra starten.

En chunks–baseret tilgang

En genvej til at udvikle et mere korrekt og flydende sprog er at arbejde systematiks med chunks, som vi har gjort det i A.P. Møller-projektet om tidligere sprogstart. At arbejde chunks-baseret vil sige at arbejde med at imitere og automatisere flerordsfraser, hvilket svarer til den måde vi lærer vores modersmål på. Hvis vi i tyskundervisningen tilbyder eleverne allerede eksisterende fraser, som de skal gentage (mange gange) skaber vi mulighed for aktiv sprogbrug i en tryg ramme. Fx: Ich heiße… Wie heißt du?, Ich spiele Klavier/Fussball/Tennis – Was spielst du?,

Chunks er ”benzin på motoren”

En af praksisanbefalingerne i Tidligere sprogstart lyder, at vi skal sørge for at give eleverne succesoplevelser, hvilket netop er muligt med chunks. Med chunks kan eleverne kommunikere på tysk fra første time, da de fungerer som et solidt stillads for elevernes sproglige produktion. Chunks er benzin på den sproglige udviklings motor; chunks sætter - billedligt talt - hurtigt eleverne i stand til at køre, og chunks kan få eleverne til at køre langt med det tyske sprog!