BLOG

Empty article - Subtitle

En frit tilgængelig onlinepublikation til lærerstuderende og lærere

Projektet ”Tidligere sprogstart – Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed” er afsluttet, og projektets afsluttende publikation ligger nu på projektets hjemmeside.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Projektet ”Tidligere sprogstart – Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed” er nu afsluttet. Takket været en generøs bevilling fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal var et grundprincip i projektet at alt materiale, der udvikles, skulle være frit tilgængeligt til gavn for alle sproglærere og lærerstuderende. 

Alt materiale ligger nu på projektets hjemmeside https://tidligeresprogstart.ku.dk, og her finder du også projektets afsluttende publikation på https://tidligeresprogstart.ku.dk/publikationer/ (se også nedenfor).

Publikationen henvender sig til lærerstuderende, lærere og alle andre, der interesserer sig for sprogundervisning i den tidlige sprogstart og flersprogethedsdidaktik. Den tager udgangspunkt i centrale praksisanbefalinger, og publikationens forfattere forsøger at besvare bl.a. følgende spørgsmål: 

  • Hvordan kan vi arbejde systematisk med ordforrådstilegnelse/chunks?
  • Hvordan kan vi bruge målsproget i begynderdidaktikken så meget som muligt? 
  • Hvordan kan vi skabe meningsfulde sprogbrugssituationer i begynderdidaktikken?
  • Hvordan kan der bygges bro mellem de sprog, der undervises i på skolerne? 
  • Hvordan kan elevernes modersmål inddrages i den tidlige sprogstart? 
  • Hvordan kan vi arbejde med digitale læremidler?

Vi håber, at bogens kapitler vil være til glæde for læserne og give anledning til produktive sprogpædagogiske diskussioner og tiltag!