BLOG
Empty article - Subtitle
Opgør med lalleglade Hjemkundskab
Efterårsferien gav plads til refleksion over min lærerpraksis og mit fag - Hjemkundskab. Skal der "hygge" på skoleskemaet?
Så gik den efterårsferie, og der blev plads til at reflektere lidt over mit nye lærerliv. På den korte tid jeg nu har været i gang, synes jeg at have oplevet en hel del. Gode dage og mindre gode dage, og alt jeg kan konkludere på nuværende tidspunkt er, at man først lærer at køre bilen, når kørekortet er taget...
Men en ting som jeg særligt har bidt mærke i, er den fornemmelse jeg har af, at hjemkundskab af mange - børn som voksne - opfattes som et lallefag. Det er et fag, hvor vi skal hygge os. Ak, sådan er de fordomme, jeg støder på her i den virkelige verden, og det ærgrer mig, at faget kan opfattes som 'faglighedsløst'. I det kan der ligge en lille sandhed, for hjemkundskab har jo ikke bare én rigtig faglighed, men flere... Naturvidenskab, samfundsvidenskab, håndværk osv.
Det jeg opfatter, som det spændende ved hjemkundskab er muligheden for at koble teori og praksis. Det at kunne eksperimentere ud fra en viden for derefter at gøre det helt konkret, har jeg engang læst noget om “er vejen til erkendelse”....
Og det sjove er, at denne form for læring møder jeg ingen modstand overfor i undervisningen. Eleverne kan faktisk ret godt lide at lære noget i hjemkundskab - også ud over at lære at lave mad.
Det passer mig godt, for jeg vil ikke, at vi bare skal hygge os! Fint og dejligt er det, at der er god stemning, men børn skal da lære noget i alle skolens fag. Så det satser jeg på, og jeg kan så finde mig selv i gang med at opfriske min faglighed med hovedet godt begravet i mine gamle bøger.
Men det er rart, for elevernes ansigter ser helt fantastiske ud, når man siger et ord, de aldrig har hørt før, og jeg kan både forklare og vise det. Eller når de opdager, at de kan bruge deres viden fra natur og teknik, og på den måde får aha - oplevelser.
Afslutningsvist en lille anekdote:
Ved den første undervisningsgang med mit ene hjemkundskabshold spørger jeg til, hvad eleverne forventer af faget. En elev (hvis far er kok) svarer: "At komme hjem og kunne noget, som min far ikke kan."
Se her er der et åbent sind og en forhåbning om et rimeligt ambitionsniveau.
Hurra! Lad os sammen bryde fordommene og komme i gang.
