BLOG
Empty article - Subtitle
Ud og kæmp for faget!
Så lykkedes det mig at få mit første blogindlæg skrevet. Det er helt nyt for mig, lige såvel som, at jeg er nyuddannet lærer, nyansat på en folkeskole med en masse nye ansigter, og ikke mindst en række nye udfordringer.
Mine overvejelser i forbindelse med denne blog, er at berette om mine oplevelser som ny lærer i hjemkundskab. Hvilke udfordringer vil jeg støde på, og ikke mindst vil jeg formå at gennemfører en undervisning, der lever op til mine egen forventninger om min egen kunnen?
Jeg vil meget gerne have konstruktive kommentarer evt. erfaringer, for dem kan jeg for tiden, efter godt en måneds ansættelse, ikke få for mange af.
Mit ambitionsniveau på mit fags vegne er højt, jeg brænder for hjemkundskab, med alle fagets muligheder for dannelse til livet og varetagelse af dette. Så jeg håber, at denne blog vil sætte spot på fagets muligheder og potentialer, og hvorfor det netop er så vigtigt at tage faget alvorligt.
Jeg er nok blevet en smule "hjernevasket" i min tid som hjemkundskabsstuderende på seminariet. Min underviser var, og er stadig, en passioneret ildsjæl, og det har haft sin effekt på mig. Med en langstilket hvid rose i hånden og med ordene "ud og kæmp for faget" fik jeg afsluttet min hjemkundskabseksamen på Læreruddannelsen Zahle.
Så her er jeg altså klar til kamp.
Tiden, teorien og tankerne.
Jeg underviser i hjemkundskab syv lektioner om ugen. To lektioner to gange om ugen med 6. klasse og tre lektioner med 7. klasse. For 6. klasses vedkommende er det første gang, at de har faget, så der er meget, der skal nås. En stemme i mit hovedet bliver ved med at hviske "der skal være tid til teori".
I min første undervisningsgang med 6. klasse forsøgte jeg at få presset så meget teori ind, som jeg kunne nå på halvanden time. Jeg taler hurtigt til eleverne og det hele var ret stressfuldt. De skulle jo både nå at lære køkkenet at kende, køkkenregler, lidt basis hygiejne samt at lave en lille ret. Vi nåede det ikke, vi gik over tid, hvilket kun kunne lade sig gøre, da timerne ligger sidst på dagen, men jeg var ikke stolt af det. Jeg beklagede over for eleverne, som heldigvis var meget forstående og ikke havde noget imod, at vi gik godt 20 minutter over tid. Heldigvis nåede eleverne at sætte sig sammen ved fællesbordet og smage på hinandens frugtsalat. De var stolte af deres resultater og særligt af deres råcreme med ægte vanilje, synes det var ekstra lækkert.
Jeg har efterfølgende tænkt og spekuleret i, hvordan jeg kan få mere tid, skal jeg lave ren madlavning og droppe teorien? Aldrig! Så må det blive en vekslen mellem teori og praksis. Kan jeg tage og droppe en undervisningsgang hver 3. gang for, at jeg så kan tilbyde dem tre lektioner i træk? Er det ikke synd for den anden del af klassen, som jeg ikke kan tilbyde dette? Hmm… overvejelserne er mange.
Noget lettere er det heldigvis med 7. klasse og deres tre lektioner. Her kan jeg ånde lettet op, for den ekstra lektion gør, at jeg føler min undervisning bliver langt mere sammenhængende, ved at nå at koble teori og praksis.
Ja, jeg er vist rigtig kommet ud i "den virkelige verden", og så kan alle ens høje ambitioner få trænge kår, hvis ikke skolen er indstillet på at prioritere faget, bare lidt, højere end gennemsnittet.
Velkommen til folkeskolen. Nu skal der tænkes kreativt.
