BLOG
Empty article - Subtitle
Kompetencerne og den sabeltandede tigerkat
Kompetencemål kan bidrage til en kritisk opmærksomhed på, om indholdet i uddannelserne er relevant
Sten Larsen glemmer en vigtig pointe i sin kritik af kompetencemålene i bloggen ”Min Master’s Voice” den 2.12.: I bedste fald kan kompetencemålene fås os til at gennemtænke, om der er det rette indhold i vores uddannelser. Er indholdet relevant i forhold til de udfordringer, vi gerne vil hjælpe de uddannelsessøgende til at blive i stand til at tackle? Det er en problemstilling, der er relevant også for læreruddannelsen.
I 1939 skrev den amerikanske uddannelsesforsker Harold R. W. Benjamin under pseudonymet J. Abner Peddiwel en morsom fortælling, som blev berømt i samtid og eftertid, om den sabeltandede tigerkat i læreplanen. I en fjern fortid, forestiller han sig, fik man den ide, at en systematisk og målrettet oplæring kunne gøre børn og unge bedre egnet til at klare de udfordringer, de mødte som voksne. En af de centrale udfordringer var at holde den sabeltandede tigerkat på afstand, og det kunne man gøre bl.a. ved at placere store bål på strategisk rigtige steder i forhold til bopladsen. Med tiden ændrede klimaet sig, og den sabeltandede tigerkat uddøde. Reformivrige kræfter spurgte derfor, om man ikke skulle udskifte indholdet i uddannelsen og droppe den sabeltandede tigerkat. Viden om, hvordan man holdt den væk, kunne jo alligevel ikke bruges til noget. Men det blev mødt med skarpe protester. ’Vi underviser ikke i at skræmme tigerkatte, for at man skal lære at skræmme tigerkatte. Vi underviser i det, fordi det er en nobel aktivitet, som udvikler vigtige generelle karaktertræk som bl.a. mod’. Den aktuelle trussel var bjørne, men en så lavpraktisk aktivitet som at bekæmpe dem, kunne slet ikke på samme måde fremme en almen karakterdannelse.
Hvis den reformivrige kritiker af den sabeltandede tigerkat i læreplanen havde kendt til kompetencemål, havde han måske haft held til at formulere en mere slagkraftig kritik.
God jul!
