BLOG

Empty article - Subtitle

Min Master’s Voice

Undervisningsminister Antorini og hendes såkaldte "Mastergruppe" har for længst sat forenklingen af Fælles Mål i gang. Alle faghæfter fornys nu i et rasende tempo. Igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu blir der igen strammet op i fagenes målsætninger i skolen. Ligesom i den ny læreruddannelse – og i øvrigt på præcis samme måde. Det er de såkaldte kompetencemål, det handler om: Hvert fag, hvert modul, har en stribe kompetencemål, som hver især har en stribe vidensmål, og til hvert vidensmål er der knyttet et bestemt færdighedsmål. I grundskolen kommer der tillige ’opmærksomhedspunkter’, som en del af målstyringen.

Det er de selvsamme politikere, der er på banen. I løbet af 00’erne fik de antallet af mål til at eksplodere i skolen med slut- og trinmål en masse. Strammet til flere gange. Stærkt centralistisk tænkt og gennemført.  Nu skal målene forenkles, for de virker ikke, efter sigende. Nej, det tror da pokker. Detailstyring fra statens side via batterier af mål vil kun kunne realiseres ad én vej, nemlig med vedvarende og endeløse rækker af måltætte test. Og det rationale gælder også i fremtiden. Det er slet ikke staten, der skal sætte detailmål for gedigen undervisning, men dén diskussion er overhovedet ikke på dagsordenen.

Selve tænkningen med Østergaards & Antorinis opreklamerede kompetencemål er heller ikke ny. Det er faktisk kompetencemål, vi har i forvejen, både i læreruddannelsen og i grundskolen. Men den diskussion er heller ikke på dagsordenen. Nu får kompetencemålstænkningen bare et ekstra vrid på skruen, så selv OECD’s opfattelse af kompetencer bliver overhalet inden om.

Forenkling af målene, hedder det. Andre kalder det allerede en forsimpling af målene. Dels fordi vi selvfølgelig ikke kan fange alle fagligheder og sammenhænge ind med en simpel hvis-så-tænkning. Dels fordi vi selvfølgelig ikke kan omsætte al mulig faglig kvalitet i forhold til ungerne til kvantitet. Kvalitet-kvantitet. Men faglighedsforståelser er i øvrigt heller ikke på dagsordenen. Måske går ’forenklingen’ på et lavere antal mål fra ministeriets side? Måske. Tæl hellere selv efter, når de nye Faghæfter kommer til næste år med nye kompetencemål, vidensmål, færdighedsmål og opmærksomhedspunkter.

Tjek eventuelt også, hvordan fokus i Faghæfterne er skiftet fra lærerens undervisning til elevens læring, som det hedder. Hvad der præcist menes med det, fortaber sig lidt. For ikke at sige lidt meget. Faktisk er det fuldstændig tåget – hvis det da ikke er det rene vrøvl.

Når alle mål og alle kvaliteter i al undervisning i skolen er sat på kompetence-formel som noget kvantificerbart, så vil det være muligt at tjekke elevernes faktiske læring meget tæt – med test og på anden vis. Det er filosofien. Nu kan vi for alvor dokumentere, om eleverne lærer noget eller ej. Om de rykker på udvalgt viden og udvalgte færdigheder. Faktisk kan jeg vel sætte det lidt i system, opbygge en rimelig kontrollerbar systematik, lave noget ordentlig afkrydsning på et tidspunkt?

Foxterrieren, Nipper, havde i flere år stor glæde af at lytte til His Master’s Voice i en primitiv men dengang banebrydende mekanisk lydgengivelse, som blev forstærket i en overdimensioneret højtalertragt. Den lille historie blev tidligt i 1900-tallet omsat til et logo, som i vanvittigt mange år, var trademark for et amerikansk pladeselskab. Nipper logrede ved sin Masters mekaniske stemme.

Jeg hører Min Master’s Voice og ser hendes Mastergruppes arbejde. Men end ikke den største højtalertragt får mig imidlertid til at logre over projekt Fælles Mål.