BLOG
Empty article - Subtitle
Inddragelse af lærerstuderende i forskning og udvikling
Læreruddannelsen skal inddrage studerende i forsknings- og udviklingsprojekter, men bidrager det til, at de bliver bedre lærere?
Inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter (FoU) Har været en central målsætning gennem de seneste år, og ved de fleste læreruddannelsessteder kan der findes gode eksempler på, hvordan studerende er blevet inddraget i forskellige FoU-aktiviteter. Men det er ikke foregået systematisk og i stor skala.
Første spørgsmål må dog være, om det er en god ide? Bidrager det til, at de studerende efterfølgende bliver bedre lærere, og kan de studerendes involvering i FoU bidrage til skolernes løbende udvikling?
Noget tyder på, at svar til begge spørgsmål kunne være ja. Forsøg med inddragelse af studerende peger på, at det har en række potentialer i forhold til både uddannelse og aftagermiljøer. Lærerstuderende skal i henhold til uddannelsen tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, der rummer dataindsamling, analyse, kritisk refleksion over og formidling af resultater fra egen og andres FoU. Disse forudsætninger skal styrke de studerendes faglige grundlag for at træffe relevante og professionelle valg i forhold til deres uddannelse, senere deres professionelle arbejde og videre uddannelse. De studerendes deltagelse i FoU kan desuden yde et væsentligt bidrag til den fortsatte udvikling af såvel uddannelse som professioner. Deltagelsen kan rejse spørgsmål og pege på nye videnbehov, der kan bidrage til udvikling rettet ud i professionerne og ind i uddannelserne – ofte i et komplekst samspil.
Studerendes deltagelse i FoU kan antage forskellige former. Overordnet kan de konkrete former placeres på et kontinuum, der spænder fra forskningsinformerede studerende med en lav grad af deltagelse til forskningsdeltagende studerende med en høj grad af deltagelse. Lav grad af deltagelse kan indbefatte præsentation af FoU som led i studieforløb. Høj grad er studerende, der deltager aktivt og direkte i FoU i alle projektets faser: Design, dataindsamling, bearbejdning af data og formidling af resultater. Dette projekt bevæger sig langs kontinuummet og sigter mod såvel høj som lav grad af inddragelse.
Inddragelse af studerende kan også have et specifikt læringsperspektiv. Læreruddannelsesforskningen peger på, at udviklingsrum, der inddrager alle forhold i forbindelse med professionel praksis, fremmer studerendes læring. I teaching labs eller udviklingsprojekter i partnerskabsskoler kan studerende trænes i alle sider af lærerfagligheden. Den professionelle lærers kernekompetence består i at kunne træffe beslutninger på et vidensgrundlag i en unik, kompleks praksis. De skal trænes i at forholde sig analytisk til praktiske problemstillinger i skolens praksis gennem anvendelse af et bredt repertoire af undervisningsmetoder, så de kan undervise differentieret og udvikle frugtbare læringsmiljøer. Gennem kvalificerede og systematiske indsamlinger af øves de i at analysere, evaluere og udvikle professionel praksis fremadrettet (Linda Daling-Hammond, Powerful Teacher Education 2006 & Andreas Rasch-Christensen, Hvad er teori, og hvad er praksis i læreruddannelsen 2011). Deltagelse i udviklingsprojekter og værkssteder som teaching labs på uddannelser karakteriseres som et tredje læringsrum mellem uddannelse og praktiksted. Et læringsrum hvor de studerende oplever et tættere samspil mellem teori og praksis på et videnbaseet grundlag (Per Fibæk Laursen m.fl., Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne 2013).
Andre erfaringer Fra Finland peger på, at man skal være påpasselig med grundlæggende at fundere FoU-aktiviteter på studerendes egne projekter. Projekterne taber i forskningshøjde og kvalitet, og de kommer heller ikke alle studerendes læring til gavn (EVA, Professionshøjskoler og Erhvervsakademier satser på partnerskaber 2012). I Norge har man gode resultater i forhold til at inddrage studerende som forskningsassistenter i forskellige skoleforskningsprojekter (Fx Lars Anders Kulbrandstad, Norsk Pedagogikk 4/2007 s 357). Det har bl.a. vist sig at kvalificere studerende til videre uddannelse, men det peger ikke entydigt på, at de bliver bedre lærere.
Følgelig bliver det interessant at vi i de nystartede demonstrationsskoleprojekter, der vedrører udvikling af skolens digitale læringsmiljøer, skal undersøge, hvordan inddragelse af studerende kvalificeres til gavn for skolerne og de studerende selv. Her inddrages studerende i stor skala gennem deres studieforløb, bachelorprojekter m.v., og nogle studerende inddrages i alle forskningsprojektets faser fra gennemførelse til formidling. De forskellige inddragelsesformer skal følges og evalueres systematisk med henblik på at identificere de rette former for forskellige typer af studerende. Slutteligt skal de jo belyse, om de derved rustes bedre til skolens udfordringer.
