BLOG

Empty article - Subtitle

Privatøkonomi – ved dit barn nok?

En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at hele 2 ud af 3 danskere mener, at børn ikke lærer nok om privatøkonomi i skolen. Spørgsmålet er dog, om det udelukkende er skolernes ansvar, og om hvorvidt forældrene også spiller en rolle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er privatøkonomi – og hvorfor er det vigtigt for børnene?

Grundlæggende dækker ordet privatøkonomi over den enkeltes private økonomi, hvilket er selvsigende. Det indebærer både udgifter og indtægter, men også gæld og opsparing. Det, man kalder for en sund privatøkonomi, er ganske enkelt en økonomi, hvor indtægterne er større end udgifter, og aktiverne er store nok til at dække passiverne.

ÅOP, budget og renters rente – kender dit barn til disse privatøkonomiske begreber? Der har igennem længere tid været debat om, hvorvidt der skal være et større fokus på privatøkonomi i undervisningen, men også om hvilken rolle forældrene spiller. For børnenes vedkommende er det helt centralt at forstå førnævnte begreber for senere at kunne danne sig et overblik samt træffe de rette beslutninger ved for eksempel lån af penge. I tilfælde af at børnene ikke formår at lære disse begreber, risikerer de at træffe ufordelagtige beslutninger og i værste fald ende i gæld.

Heldigvis har vi siden 2015 set et fald i antallet af personer, som er registreret med betalingsanmærkninger i RKI-registeret. En RKI-registrering kommer som oftest af uvidenhed om privatøkonomi og er grundet dårlige vilkår for at træffe de rette økonomiske valg. I forlængelse af dette er RKI-registrerede sager blandt unge mellem 18-20 år faldet med 0,75 procentpoint. Denne positive udvikling ser man selvfølgelig gerne fortsætter, men spørgsmålet er hvordan? Nogle mener, at man skal se på folkeskolen som et middel til at styrke børnenes viden om de privatøkonomiske vilkår, hvorimod andre mener, at forældrene også spiller en væsentlig rolle for at påvirke barnet i en positiv retning.

Hvilke initiativer hjælper med forståelsen for privatøkonomi?

Skolerne i Danmark har ifølge de såkaldte ”Fælles Mål” for både matematik og samfundsfag også pligt til at lære eleverne om privatøkonomi og de forskellige begreber herunder. Derudover findes der endda undervisningsmateriale målrettet til netop dette emne. Yderligere blev Pengeuge-initiativet også iværksat i 2014 som en slags temauge, der netop har fokus på privatøkonomien, hvilket i øvrigt kører endnu. Men hvordan kan forældre bidrage til en positiv indvirkning på børnene og deres forståelse for privatøkonomi?

Familier inddrager sjældent deres børn i privatøkonomien derhjemme, skønt det kan bruges som et stærkt redskab til at hjælpe med at øge børnenes forståelse samt give dem et større og mere håndgribeligt indblik i privatøkonomien. Det er dog vigtigt at bringe samtalen ned på et niveau, hvor barnet har en mulighed for at følge med. Herved får barnet, i modsætning til undervisningen, et mere virkelighedsnært billede af, hvordan en families privatøkonomi fungerer. Med henblik på dette kunne barnet eventuelt inddrages i budgetlægningen, og på den måde kan forældrene give forståelsen af begrebet “en sund økonomi” videre. Desuden er det også vigtigt at lære barnet om tålmodighed i forbindelse med økonomi og lade dem få et indblik i, hvordan pengene kan vokse over tid ved hjælp af renters rente. På baggrund af dette kan barnet bedre få en fornemmelse af vigtigheden ved at spare op – i stedet for blot at adoptere forbrugskulturen.

Online ser man yderligere platforme såsom Samlino.dk, som for eksempel sammenligner bank, forsikring, tele samt internet og generelt skriver vejledende indhold vedrørende emnet privatøkonomi. Herpå kan unge hente inspiration til deres privatøkonomi og sammenligne forskellige finansielle ydelser for derved nemmere at skelne de gode lån fra de dårlige. På den måde kan de unge låne penge på et mere informationsrigt grundlag – hvis det overhovedet skulle blive nødvendigt. Herved bliver markedet også mere gennemsigtigt og overskueligt.

Hvem har ansvaret?

Dette er det store spørgsmål – som der måske ikke findes et rigtigt svar på. Måske er det endda en blanding af både hjemmet og skolen, der er den bedste løsning. Teorien fra skolen kunne evt. danne grundlag for yderligere snakken i hjemmet. På den måde får man benyttet teorien til at kunne snakke om, hvordan familiens privatøkonomi fungerer i praksis. Ansvaret har man dermed i fællesskab, hvorigennem man skal forsøge at klæde de unge på og give dem en masse værktøjer til at gennemskue de forskellige privatøkonomiske problemstillinger.