BLOG

Empty article - Subtitle

Skal ”Store-Nørd” på skemaet i Ny Nordisk skole?

Kreative og bogligt svage elever lider under, at sløjd som valgfag stort set er afskaffet i udskolingen. Skal jeg komme med en personlig vision for et håndværk-, design- og teknikfag i udskolingen, så skal man tage udgangspunkt i sløjd og kombinere det med fysik, Lego og IT. Jeg vil her komme med nogle konkrete bud på, hvilket indhold et sådan fag kunne have.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Valgfag står skarpt i min erindring, når jeg tænker tilbage på min skoletid i midt 90’erne. Her kunne hver elev ud fra interesser og talenter vælge mellem forskellige fag. Elektronik/mekanik har givet mig nogle af de bedste kompetencer senere i livet.
Derfor var det også med rædsel, at jeg, da jeg startede som lærer i 2006, fandt ud af, at valgfag i udskolingen var blevet afskaffet. Fransk var nu det eneste valgfag, og man havde en udskoling, der var blottet for kreativitet. Eleverne har op til 35 lektioner om ugen, og kun to idrætstimer bryder en uge med boglige fag. Man oplever i den grad, hvordan kreative og bogligt svage elever lider under dette.
Til mit held er jeg blevet ansat på en skole med en meget visionær og kompetent ledelse, som fra starten har været med på de visioner og ideer, jeg havde for et kreativt fag i udskolingen. Derfor har jeg nu i to år kunnet tilbyde eleverne et frirum fra den normale undervisning og give dem mulighed for at kunne føre deres kreative ideer ud i livet og dyrke innovationen.
Undersøgelser har vist, at danske elever generelt er mindre kreative, når de forlader folkeskolen, end da de startede. Jeg gør alt i min magt for at bryde dette mønster. Men det er hårdt arbejde, især når vi lever i en tid, hvor man forsøger at udvande de kreative fag ved at sammenlægge to fag som sløjd og håndarbejde, som kun har meget lidt til fælles. Hvis man ser på de erfaringer, man har fra andre lande som f.eks Holland, hvor man har en fuld sammenlægning af de kreative fag, så er det jo alt andet end imponerende. Den undervisning og de produkter jeg har set eleverne lave, svarer i niveau til det man kan forvente en dansk indskolingsklasse lave i billedkunst med limpistol, ispinde og tændstikker”. Derfor mener jeg, at de to fag skal fortsætte som selvstændige fag, men med hver deres individuelle udvikling. Min vision har altid været, at man både havde et mellemtrins sløjdfag, men også fik indført et fag i udskolingen, som jeg indtil nu har kaldt Håndværk, design og teknik.
Jeg gjort mig en masse erfaringer i de ca. to år jeg har haft valgfagsløjd, samt de mange kreative workshops jeg har afholdt gennem tiden. Workshopsene har i øvrigt altid haft massiv søgning blandt eleverne, hvilket bekræfter mig i, at eleverne meget gerne vil arbejde med innovation og kreativitet. De elever, som plejer at søge mine valgfag eller workshops, er en blanding af bogligt svage drenge, samt de fagligt stærkeste drenge i matematik og fysik-kemi, altså potentielt kommende DTU-studerende.
I valgfagsløjd har jeg ikke haft et planlagt forløb, men lavet en workshop, hvor eleverne har skullet realisere deres drømme og ideer. De har haft ideer om at lave alt fra gokarts, blider, lamper i drejet træ, skater rails, finger skateboard ramper m.m. Især skicykler har været populære. Jeg endte med at blive så inspireret af mine elevers ide, at jeg selv kom til at lave en. Det har været vigtigt for mig, at eleverne har haft den bevidsthed, at næsten alt ville kunne laves, hvis de bare havde viljen til det, og skolen havde midlerne.
Men skal jeg komme med en personlig vision for et håndværk-, design- og teknikfag i udskolingen, så mener jeg, at man skal tage udgangspunkt i sløjd og kombinere det med fysik, Lego og IT. Jeg vil her komme med nogle konkrete bud på, hvilket indhold et sådan fag f.eks. kunne have.

Konkurrence forløb
Jeg har tidligere lavet et forløb som hed ”I brødrene Wrights fodspor”. Her har vi gennemgået alle de udfordringer brødrene Wright havde og alle de faktorer, som spiller ind i forhold til flyvning. Det kunne også sagtens være et forløb med både køretøjer, blider etc. Så lagde jeg en masse materialer frem, i dette tilfælde i form af motorer, propeller, balsatræ, skumplade etc. og lod så elever konstruere et fly, som skulle kunne lette ved egen kraft. Det viste sig for eleverne slet ikke så nemt, og lykkedes kun i ganske få tilfælde. Som Wisti Pedersen har været inde på i sin blog, så er det oplagt at få konkurrence elementet ind over forløb som disse, og generelt alle de forløb, hvor det er muligt, da det er med til at øge motivationsfaktoren.
Produktforbedringer og udvikling
Her kunne man give eleverne en opgave, at de skal forbedre et produkt som findes i forvejen. Man kunne f.eks. udlevere en sko, nogle blæsere, køleprofiler, peltier-elementer, batterier, og så bede dem om at komme med en konstruktiv løsning på, hvordan man aktivt kan forbedre temperaturen i et par sko, eller en cykelhjelm eller for den sags skyld indbygge en airbag på en cykel. Kun opfindsomheden sætter grænser.

Design
Man kan, som jeg har gjort, bygge sin egen vindtunnel. Med en række regler, der sikrer, at man undgår nemme eller snyde-løsninger, skulle mine elever designe og konstruere det mest aerodynamiske køretøj, de kunne. Derved fik vi også en grøn tankegang med i disse forløb, da brændstoføkonomi jo hænger sammen med et køretøjs aerodynamik. Man kunne også vælge emnet ”design en cool computerstol” eller ”lav en futuristisk stue lampe”. En god ide er at tage udgangspunkt i det, som interesserer drengene. Det kunne f.eks. være forløbet ”gejl din spillemaskine”. Langt de fleste drenge har en spillecomputer eller konsol og bruger meget tid på den. Forløbet kunne så gå ud på at lave den flotteste designmæssige ændring af den. Det vil også være med til at styrke elevernes nysgerrighed for, hvordan ting er opbygget og fungerer. Jeg lavede for nogle år siden denne udsendelse for DR Troldspejlet omkring casemodding, og hvor simpelt det er at lave noget sjovt ud af sin spillemaskine.
http://www.youtube.com/watch?v=L6tzzB6L60E&feature=g-upl

Lego
Det vil være oplagt at lave forløb med Lego Mindstorm og Powerfunktions, samt det Lego Education, som kan fås med sol og vindenergi. Man kunne f.eks. give eleverne den udfordring, at de skal designe og bygge den næste udgave af Curiosity, som lige er landet på Mars, som skal have en bestemt funktion i forhold til dens opgave. Man kunne også lade eleverne skabe en ny moderne prototype af den danske Ellert fra 80’erne, altså igen en stærk fokusering på det kreative og innovative i form af produktudvikling.

Grafisk design
Jeg er for tiden meget optaget af, hvordan man laver forløb med virtuelt design af produkter i Inventor eller Autocad, som så bliver printet som nye prototyper i de nye 3D printere. Allerede på nuværende tidspunkt kan de designe og printe alt fra sko til mindre reservedele til biler. Disse 3D printere er fremtiden, og man kan ikke finde et fag, hvor det vil være mere oplagt end et udskolingsfag som dette.
Så med et fag som Håndværk, design og teknik er der oceaner af forløb, hvor man kan have fokus på udvikling af det kreative og innovative hos eleverne. Hvor det faglige i høj grad bliver indlært gennem praktisk arbejde og de erfaringer, det giver. Eleverne vil med sikkerhed komme til at elske dette fag, hvilket vil være med til at give succesoplevelser til elever, som måske traditionelt har haft det svært i folkeskolen, fordi vi i højere grad er gået over til en mere traditionel boglig undervisning for at kunne klare os bedre i Pisa-undersøgelserne. Vi vil få en hel ny type af elever ud, som besidder nogle af de relevante kompetencer, dansk erhvervsliv kommer til at efterspørge i fremtiden, og de kompetencer får man ikke ved at lade elever have 29-33 timers stillesiddende ikke-praktisk undervisning om ugen.

Er de grove og hårde materialer et must?
Der er en anden ting som erhvervslivet allerede i dag efterlyser, nemlig elevers møde med  de hårde og grove materialer og dets modstand i arbejdsprocessen. Derfor vil jeg gerne give stafetten videre til Karsten Bjerregaard, Aars Skole som i mange år har ladet sine udskolingselever  arbejde med  tegl, beton og andre grove materialer. Han får hermed stafetten og spørgsmålet:
”Er de grove og hårde materialer et must for udskolingselever i Ny Nordisk skole?”