BLOG
Empty article - Subtitle
Giv dem dog en hammer!
De praktiske fag er desværre blevet folkeskolens prügelknabe til stor skade for mange skoletrætte elever, især drenge. Det er særligt beklageligt, når man ønsker at øge procentdelen af unge, der skal have en uddannelse og i en tid, hvor så mange elever fra specialklasserne skal inkluderes i de såkaldte normale klasser. Gennem de sidste årtier gik vi på Bavnebakkeskolen imod strømmen og satsede på de praktiske fag med meget positive resultater.
Der er især to emner, der mangler i regeringens forslag til ny folkeskolelov, hvis den negative udvikling for folkeskolen skal vendes. Det ene er styrkelse af disciplinen, der for mig er et plusord og betyder ro og orden i timerne, men det tør skolefolket ikke sige højt, og jeg har ikke hørt undervisningsministeren nævne ordet, for det forbindes fejlagtigt med begrebet ”den sorte skole”. Det andet er de praktiske fag, som ikke bliver nævnt med ét ord i forslaget.
Jeg har altid haft det valgsprog, at ”skolen skal være boglig, endda meget boglig, men ikke for alle – derfor skal skolen indrettes efter elevernes forskellighed”. Det kan man især gøre ved at styrke de praktiske fag, og med mine 29 år som skoleinspektør taler jeg med erfaring.
Moderne sløjdlokaler gør en forskel
Det har de sidste mange år undret mig, at man i de fleste folkeskoler lægger mindre og mindre vægt på de praktiske fag, men det hører bl.a. sammen med feminiseringen af folkeskolen, der i sig selv er et stort problem, især for mange drenge.
På Bavnebakkeskolen i Støvring gik vi den modsatte vej. Vi oprettede Danmarks første erhvervsklasse i folkeskolen for skoletrætte elever i overbygningen, og 90 % af dem har efterfølgende fået en uddannelse eller et fast arbejde! Vi etablerede et moderne sløjdlokale og et metalværksted, bl.a. med metaldrejebænke og svejsekabine, og i 2005 byggede vi det første smedehus i en folkeskole med esser og ambolte.
Samtidig oprettede vi mange forskellige valgfag og en værkstedsgruppe for elever fra mellemtrinet. Målet var, at så mange elever som muligt kunne finde noget, de interesserede sig for og var gode til, så de fik nogle sejre og dermed selvtillid. Ellers ville der komme en reaktion i form af uro, ballade og pjækkeri, så undervisningen blev ødelagt for alle andre. Dvs., at disse elever kom til at fungere bedre i de boglige fag.
Forskningen bekræfter fagenes betydning
Da der i Danmark aldrig tidligere er forsket i de praktiske fags betydning, foreslog jeg professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, at han skulle lave et forskningsprojekt om de praktiske fags betydning ud fra følgende påstande: 1. De praktiske fag er brobyggere til erhvervsuddannelserne, jf. vore resultater med erhvervsklassen. 2. De praktiske fag giver eleverne selvtillid, specielt de elever, der har lidt nederlag i de boglige fag. 3. De praktiske fag virker som brobygger til og øjenåbner over for de boglige fag. Vi troede det, men ville gerne have det videnskabeligt undersøgt.
Per Fibæk Laursen var straks interesseret, og i 2008 gik han i gang, og i det følgende år blev han en kendt skikkelse på skolen. I 2010 udkom projektbeskrivelsen i form af bogen ”Hånd og hoved i skolen – værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever”.
Per Fibæk Laursens konklusion på forskningsprojektet støtter fuldt ud vore tanker og ideer om de praktiske fags betydning. Undervisningsministeren og alle skolefolk burde læse denne bog.
De praktiske fag kan hjælpe de skoletrætte
Gennem årene har vi fået mange elever fra andre skoler og fra fire - fem nabokommuner, og det var ofte elever, der var skoletrætte eller var blevet mobbet. En af eleverne, der kom fra en nabokommune på grund af dårlig opførsel, kom engang ind til mig for at sige personligt farvel. Han havde lige afsluttet 9. klasse og skulle i lære som lastbilmekaniker.
I de fire år, hvor han havde været på Bavnebakkeskolen, havde han haft værkstedsfag som valgfag, deltaget i værkstedsgruppen og hjulpet til ved byggeriet af Smedehuset. Jeg vil altid huske, hvad han sagde til mig: ”Farvel Arne. Jeg har altid været skoletræt, men jeg har været glad for at gå på Bavnebakkeskolen”. De få ord gjorde mig rigtig glad, for det var helt sikker de praktiske fag, der havde båret ham helskindet gennem skoleforløbet.
Det nytter ikke noget at give de skoletrætte elever flere timer eller flere bøger – giv dem dog i stedet en hammer.
Jeg vil gerne give stafetten videre til lærer på Try Efterskole, Terkel Simoni Nielsen med spørgsmålet: Hvordan vil du og I råbe politikerne op, så sløjd og de andre praktiske fag kan blive styrket?
Arne Sloth Kristoffersen
Tidligere skoleinspektør
arnesk.dk
Magnoliavej 41
9000 Aalborg
98183595
