Sociale Medier - hvad er hot, og hvad er not

Takt og tone på de sociale medier

Det blev faktisk til nogle lange og spændende samtaler med dem, som endte op med, at jeg sad tilbage med et stort smil på læberne. Samtidig ærgrede det mig, at jeg i undervisningen havde revet håret af mig selv og tænkt “ungdommen er i forfald”. For hold op, hvor er de skarpe og reflekterende over deres brug af sociale medier.

Den ting, jeg især er imponeret over, er deres fingerspitzengefühl for takt og tone på de forskellige platforme, de bruger. De reflekterer over indholdet de poster, formen hvormed de gør det, målgrupperne og sprogbruget, alt efter hvor de kommunikerer.  Sågar har de fornemmelse for, hvad der motiverer dem ved de forskellige sociale medier. Om så det handler om followers, om likes, om direkte respons eller om kreativ udfoldelse er de bevidste om, hvad der får dem til at bruge al den tid på de sociale medier.

Med en forståelse for at morgendagen sikkert er anderledes, nævnte de fire sociale medier, der efter deres mening, er de mest populære for deres målgruppe pt.

Snapchat- ”Jeg poster beskeder til venner, altså er jeg”.

Snapchat er den nye spiller på markedet. Konceptet er små kommentarer og billeder, der deles med udvalgte venner, og som så slettes efter få sekunder. Snapchat er klart den app, de har det mest ambivalente forhold til. De bruger den, men er ikke fortrolig med den. De er usikre på, hvem de skal være venner med, hvilket behov Snapchat skal dække og hvad god praksis er på dette sociale medie. Alle har haft uheldige episoder, men har trods det ikke droppet den.

En ting, de bruger Snapchat til, er at sende hurtige mere eller mindre ligegyldige hverdagsbilleder til venner. Det handler om, at sende småfrustrationer og sjove oplevelser fra hverdagen, som venner efterfølgende besvarer med déres ofte meningsløse opdagelser fra hverdagen. I bund og grund handler det om umiddelbar bekræftelse af, man eksisterer, og at der er andre, der gider at se og besvare ens små beskeder. Det, at beskederne bliver slettet efter 3-10 sekunder, giver efter deres mening ikke meget mening. For som de sagde: “hvis man ønsker at gemme billedet/beskeden, kan man bare tage et screendump”.

Instagram ”Jeg udtrykker mig kreativt, altså er jeg”

Instagram fungerer ved at man poster billeder/videoer, der deles online.  I app´en er der indbygget filtre, så billeder fremstår på en speciel måde.

Langt hen ad vejen handler det om iscenesættelse, men måden og færdighederne, der her skal anvendes, er interessante. Eleverne er her bevidste om, at det kræver fornemmelse for det gode motiv, komposition, redigering og andre visuelle kompetencer, som er afgørende for, om folk “liker” og begynder at følge dem.

Det er den kreative udfoldelse, en slags skabertrang, der bliver italesat. Med Instagram er de bevidste om, at det kræver viden og indsigt for at være skarp med mediet.

Facebook ”Min verden er stor, altså er jeg”.

Facebook har mistet det "hippe". Facebook er nu for dem mere et værktøj, end et sted man udfolder sig. I ny og næ kan man godt poste noget, men, som de pointerer, er det ofte bare hurtige sjove ting som f.eks. “wines”, der er små 6 sekunders videoklip og billeder med tilhørende kort tekst. 

Det altoverskyggende ved deres brug af Facebook er den lette adgang til forskellige grupper. Selvfølgelig med en forventning om at beskederne når frem til modtagerne. Et anden aspekt de er opmærksomme på, er bevidstheden om, at det ikke kun er den nærmeste cirkel af venner, der er i netværket, men også den brede familien. Det faktum brokkede de sig ikke over - de accepterer det umiddelbart.

Twitter ”Jeg tænker, altså er jeg”

Twitter er der forskellige meninger om. Det er ikke et redskab, der bliver brugt så meget af mine tidligere elever. Den elev, jeg talte med, der bruger Twitter, har en lukket profil, hvor hun twitter små lommefilosofiske forundringer, hun har i hverdagen. For hende er Twitter en moderne dagbog, som kan gemme mere eller mindre geniale opdagelser. For de andre er Twitter meget de kendtes værktøj til at komme ud med galde. Generelt synes der at være underlig ærefrygt forbundet med dette værktøj, som om at man enten skal være noget, eller være ekstra skarp til at udtrykke sig for at bruge Twitter.

#Fil 2

The big picture

Generelt for de tidligere elever, jeg har været i kontakt med, handler det om socialt bytteforhold: Man giver noget af sig selv for at få noget tilbage. Nærværet er til stede på alle platforme, men i forskellige udformninger.

Det, der overrasker mig mest, er elevernes forståelse for takten og tonen på de forskellige platforme. De er f.eks. meget klare i spyttet om, at religion og politik ikke hører sig til som update på Facebook, eller at “selfies” kun må postes med en ironisk undertone.

Hvordan de har fået denne bevidsthed og forfinede syn på de sociale medier, kan jeg desværre ikke sige noget om, men det, der kendetegner dem alle, er, at de har været frontiers på de sociale medier, de har dummet sig, og de har lært af det.

Hvorvidt den nye generation af sociale mediebrugere kan udvikle lige så vellykket, er jeg mere i tvivl om. Mine elever i 6. klasse, som netop har oprettet sig på Facebook, indtræder i en verden, hvor der er dannet normer og værdier, og hvor der hersker en tavs defineret måde, hvormed man skal opføre sig på.

Med det in mente ser jeg en stort ansvar i skolen for at tage dette felt alvorligt og hjælpe de unge med at få en forståelse for kommunikation og konduite, når de befinder sig i de sociale arenaer på internettet. Vi kan ikke længere bruge undskyldningen, at dette er ny teknologi, som vi ikke kender til. Vi skal kende det, og vi skal sikre at de unge forstår at anvende det som gode sociale mediebrugere.