BLOG
Empty article - Subtitle
Tilskud til digitale læremidler
Ministeriet har valgt nogle specifikke kriterier de digitale læremidler skal opfylde for at skolerne kan få tilskud til indkøb. Hvilke kriterier er der tale om og hvordan fungerer de i praksis?
227 digitale læremidler. Så mange tilskudsberettigede undervisnings-materialer er er der i skrivende stund på materialeplatformen. De 227 læremidler opfylder altså alle ministeriets tildelingskriterier. Hvad indebærer det egentlig, at de er registrerede som berettigede til tilskud, og hvordan får man på skolerne et overblik over relevante muligheder for indkøb af læremidlerne.
Den første betingelse for at få tilskud til køb af et digitalt læremiddel er, at det skal være online-baseret, interaktivt og være produceret til anvendelse i læringsøjemed i grundskolen.
Online defineres ved, at læremidlet skal kunne afvikles via Internettet eller downloades og afvikles lokalt, hvilket forhåbentlig ikke burde give problemer noget sted i landet! Det er straks mere til diskussion, hvad det interaktive element indebærer. I vejledningen fra ministeriet hedder det, at læremidlet for at være interaktivt skal opfylde følgende:
Brugeren skal være mulig input-kilde for læremidlet.
Brugerens input skal påvirke læremidlets udtryks- og indholdsside.
Disse lidt kryptiske formuleringer er på materialeplatformen uddybet i en pdf med udsagnet: Interaktivitet er elevens mulighed for at interagere med et digitalt læremiddel og derved påvirke dets udtryks- og indholdsside. Den interaktive dimension skal understøtte elevens aktive læreproces og tilegnelse af faglig viden og færdigheder og kan beskrives i tre centrale interaktivitetsformer:
Dialogisk interaktivitet består fx i, at eleven kan give et svar på et spørgsmål og modtage feedback fra læremidlet. Når eleven kan modtage feedback fra læremidlet, er det fx fordi læremidlet har integreret test- eller quizspørgsmål programmeret med rigtig/forkert svarmulighed.
Kontrollerende interaktivitet består fx i, at eleven bestemmer læsevej og navigation i et læringsforløb. Når eleven selv skal bestemme læsevej og navigation, er det fx fordi læremidlet har moduliseret et fagligt indhold og tilbyder eleven menuer til at navigere i og aktualisere bestemte dele af materialet.
Manipulerende interaktivitet består fx i, at eleven kan kombinere, justere eller ændre et fagligt indhold. Når eleven kan kombinere, justere eller ændre et fagligt indhold, er det fx fordi, læremidlet muliggør ‘drag and drop’-aktiviteter, tillader, at der kan sættes parametre for en simulation eller åbner for, at materiale direkte kan bearbejdes.
Umiddelbart lyder det som relevante beskrivelser af elevinteraktivitet. Men ser man lidt nærmere på nogle af de godkendte læremidler, synes jeg, at en del er blevet godkendt ud fra blot at indeholde nogle enkelte spørgsmål til indholdet eller en lille indbygget test af stoffet. Spørgsmålet er derfor om kravet om, at læremidlet i sig selv skal indeholde det interaktive er befordrende for elevernes aktivitet. Man kunne jo også forestille sig, at læremidlet lagde op til nogle spændende elevaktiviteter uden for læremidlet, fx ved hjælp af mere åbne værktøjsprogrammer - som ikke er tilskudsberettigede. Man kan frygte at udviklingen går i retning af, at alle læremidler får indbygget en quiz eller test for at opnå tilskud, hvorimod mere åbne opgaver, som peger ud af selve læremidlet ikke prioriteres i samme grad.
Læremidlet skal også være produceret med henblik på at blive anvendt som læremiddel i grundskolen. Her ser dog ud til at være tolket bredt, da fx AppWriter er godkendt som læremiddel. På den anden side indeholder listen over, hvad der ikke kan opnås tilskud til computerspil, der ikke er udviklet direkte til undervisningsbrug. Det ser således ud til, at man har villet styrke (dansk?) udviklede læremidler, der udnytter det digitale element, uden at gå mere i kødet på, hvad disse læremidler helt konkret kan lære eleverne og på hvilken måde eleverne skal arbejde (interaktivt?) med læremidlerne.
Næste kriterium angår hvilke fag, der kan søges til. Det gælder dansk, engelsk, matematik og naturfaglige fag. Det kan undre at fag som historie, samfundsfag og kristendom ikke er med, mon der ligger en bevidst politik bagved det? Og hvad med de kreative fag, hvorfor er de ikke lukket ind i varmen? Jeg mindes et program, som en it-vejleder præsenterede tilbage i midten af 80'erne på den årlige it-konference var et, som han kaldte det, kryds-stings program til håndarbejde. Det viste sig at være et program, der kunne omforme tegninger til korsstingsmønstre! Men den slags er altså ikke med i denne omgang.
Næste betingelse er at læremidlet skal være registreret på Materialeplatformen. Udover at angive at læremidlet findes online, er der nu kommet et felt til interaktivitet. Der er som nævnt 227 læremidler, der har kategorierne online og interaktiv og som har fået et hak i afkrydsningen tilskudsberettiget. Helt generelt er det forlagenes egne beskrivelse af det enkelte materiale med fag og målgruppe, der registreres på materialeplatformen, hvilket giver meget forskellige indholdsnoter og som indimellem giver en flere siders lang oplistning af hvilke faglige trinmål læremiddel dækker. Jeg tvivler dog på, at en sådan oplistning kan bruges til noget fornuftigt ved valg at læremidler ude i praksis.
Den sidste betingelse for at få tilskud er medvirken til evaluering af effekten af de digitale læremidler. Her giver ministeriet kun en kort orientering, så det bliver interessant at følge, hvordan evalueringen af ordningen er tænkt.
Den første betingelse for at få tilskud til køb af et digitalt læremiddel er, at det skal være online-baseret, interaktivt og være produceret til anvendelse i læringsøjemed i grundskolen.
Online defineres ved, at læremidlet skal kunne afvikles via Internettet eller downloades og afvikles lokalt, hvilket forhåbentlig ikke burde give problemer noget sted i landet! Det er straks mere til diskussion, hvad det interaktive element indebærer. I vejledningen fra ministeriet hedder det, at læremidlet for at være interaktivt skal opfylde følgende:
Brugeren skal være mulig input-kilde for læremidlet.
Brugerens input skal påvirke læremidlets udtryks- og indholdsside.
Disse lidt kryptiske formuleringer er på materialeplatformen uddybet i en pdf med udsagnet: Interaktivitet er elevens mulighed for at interagere med et digitalt læremiddel og derved påvirke dets udtryks- og indholdsside. Den interaktive dimension skal understøtte elevens aktive læreproces og tilegnelse af faglig viden og færdigheder og kan beskrives i tre centrale interaktivitetsformer:
Dialogisk interaktivitet består fx i, at eleven kan give et svar på et spørgsmål og modtage feedback fra læremidlet. Når eleven kan modtage feedback fra læremidlet, er det fx fordi læremidlet har integreret test- eller quizspørgsmål programmeret med rigtig/forkert svarmulighed.
Kontrollerende interaktivitet består fx i, at eleven bestemmer læsevej og navigation i et læringsforløb. Når eleven selv skal bestemme læsevej og navigation, er det fx fordi læremidlet har moduliseret et fagligt indhold og tilbyder eleven menuer til at navigere i og aktualisere bestemte dele af materialet.
Manipulerende interaktivitet består fx i, at eleven kan kombinere, justere eller ændre et fagligt indhold. Når eleven kan kombinere, justere eller ændre et fagligt indhold, er det fx fordi, læremidlet muliggør ‘drag and drop’-aktiviteter, tillader, at der kan sættes parametre for en simulation eller åbner for, at materiale direkte kan bearbejdes.
Umiddelbart lyder det som relevante beskrivelser af elevinteraktivitet. Men ser man lidt nærmere på nogle af de godkendte læremidler, synes jeg, at en del er blevet godkendt ud fra blot at indeholde nogle enkelte spørgsmål til indholdet eller en lille indbygget test af stoffet. Spørgsmålet er derfor om kravet om, at læremidlet i sig selv skal indeholde det interaktive er befordrende for elevernes aktivitet. Man kunne jo også forestille sig, at læremidlet lagde op til nogle spændende elevaktiviteter uden for læremidlet, fx ved hjælp af mere åbne værktøjsprogrammer - som ikke er tilskudsberettigede. Man kan frygte at udviklingen går i retning af, at alle læremidler får indbygget en quiz eller test for at opnå tilskud, hvorimod mere åbne opgaver, som peger ud af selve læremidlet ikke prioriteres i samme grad.
Læremidlet skal også være produceret med henblik på at blive anvendt som læremiddel i grundskolen. Her ser dog ud til at være tolket bredt, da fx AppWriter er godkendt som læremiddel. På den anden side indeholder listen over, hvad der ikke kan opnås tilskud til computerspil, der ikke er udviklet direkte til undervisningsbrug. Det ser således ud til, at man har villet styrke (dansk?) udviklede læremidler, der udnytter det digitale element, uden at gå mere i kødet på, hvad disse læremidler helt konkret kan lære eleverne og på hvilken måde eleverne skal arbejde (interaktivt?) med læremidlerne.
Næste kriterium angår hvilke fag, der kan søges til. Det gælder dansk, engelsk, matematik og naturfaglige fag. Det kan undre at fag som historie, samfundsfag og kristendom ikke er med, mon der ligger en bevidst politik bagved det? Og hvad med de kreative fag, hvorfor er de ikke lukket ind i varmen? Jeg mindes et program, som en it-vejleder præsenterede tilbage i midten af 80'erne på den årlige it-konference var et, som han kaldte det, kryds-stings program til håndarbejde. Det viste sig at være et program, der kunne omforme tegninger til korsstingsmønstre! Men den slags er altså ikke med i denne omgang.
Næste betingelse er at læremidlet skal være registreret på Materialeplatformen. Udover at angive at læremidlet findes online, er der nu kommet et felt til interaktivitet. Der er som nævnt 227 læremidler, der har kategorierne online og interaktiv og som har fået et hak i afkrydsningen tilskudsberettiget. Helt generelt er det forlagenes egne beskrivelse af det enkelte materiale med fag og målgruppe, der registreres på materialeplatformen, hvilket giver meget forskellige indholdsnoter og som indimellem giver en flere siders lang oplistning af hvilke faglige trinmål læremiddel dækker. Jeg tvivler dog på, at en sådan oplistning kan bruges til noget fornuftigt ved valg at læremidler ude i praksis.
Den sidste betingelse for at få tilskud er medvirken til evaluering af effekten af de digitale læremidler. Her giver ministeriet kun en kort orientering, så det bliver interessant at følge, hvordan evalueringen af ordningen er tænkt.
