BLOG
Empty article - Subtitle
License2Share lærer unge at håndtere deres digitale fodspor
“I har givet os nogle hjælpemidler til hvordan vi beskytter os bedre, og det er jeg meget taknemmelig for”, dreng 10. klasse
Med sociale medier er vi alle blevet offentlige mennesker, og med det har vi fået et ansvar, vi skal lære at håndtere, for alt, hvad vi foretager os på nettet er mere eller mindre offentligt. Data fra vores profiler kan shoppes hos de data-brokers, der igen har købt data, informationer om dig og mig os allesammen fra de store globale tjenester som Facebook, Twitter, Google og alle de andre.
De elever vi har mødt i vores foredragsrække på landes skoler er stærkt optagede af, hvordan de kan opnå mere kontrol over deres data og det udtrykkes bedst med dette udsagn fra en dreng fra 10. klasse
“.. I har givet os nogle hjælpemidler til hvordan vi beskytter os bedre, og det er jeg meget taknemmelig for…”
Vi har to pakker med; den ene handler om, hvordan man kan forblive privat. Den anden handler om det modsatte; nemlig hvordan man kan plante data, der er til gavn for en selv. For i en fremtid, hvor alle med adgang til den rette teknologi kan foretage den perfekte analyse og domfældelse over en persons digitale identitet/ CV, bliver det den, der præsenterer sig selv bedst, der får de bedste tilbud og muligheder.
Uanset om du søger uddannelsessted eller job, så forvent, at der er nogle, der søger på dit navn på nettet og tager stilling til det, de finder.
Definer hvad der er privat - og pas på det
Første ting, man skal gøre, i det digitale selvforsvar og opbygningen af sin digitale identitet er at definere hvad der er privat for en.
Opbyg din digitale identitet, der altid repræsenterer dig bedst muligt Næste trin er at opbygge den digitale persona, som altid er til stede på nettet og klar til at tage imod på dine vegne. Med denne blog-serie vil vi præsentere nogle af de metoder og værktøjer, som vi præsenterer for eleverne og vi har udvalgt dem, hvor vi har oplevet den største opmærksomhed og interesse fra eleverne.
Cases: Vi kommer med rigtige historier fra det virkelige liv og særligt dem, der handler om, hvordan forskellige kulturer ser helt forskelligt på, hvad der er god stil og hvad der er uacceptabelt.
Værktøjer: Blokeringer annoncer og cookies; vi fortæller om hvordan de virker og hvilke, man kan stole på
Søgninger i andres facebookprofiler; Søgeværktøjet graph.tips bruges af journalister, af myndigheder, af privatdetektiver og kan hente alle de informationer frem som en profil ikke har fået løst af for. Også dem, man ikke er venner med.
Google-CV; Du kan hjælpe søgemaskinerne med at fortælle om dig på den måde, du gerne vil præsenteres og få placeret informationer på første side på google.
Vores budskab er ikke, at de unge skal lade være, men at de skal være smarte - for deres egen skyld.
Følg med i bloggen her - den kommer en gang om måneden, så får du nye tips. Du kan også downloade hæftet her gratis med værktøjer. License2share.dk. Det er finansieret af Lærerstandens Brandforsikring