Skab ligeværd mellem praktiske og teoretiske fag NU

Med den nye folkeskolereform skulle foråret komme for de praktiske fag. Men Leo Komischke-Konnerup er i sidste stafetindlæg stærkt bekymret for, at de praktiske fag fortsat vil være sekundære i forhold til de mere boglige fag, også efter reformen. Han sender mig og Danmarks Sløjdlærerforening stafetspørgsmålet: ”Hvordan kan alle skolefag bidrage til, at børn og unges får mulighed for at blive frie mennesker og ansvarlige borgere i et stadig mere humanistisk og demokratisk samfund?”

Mit svar bliver lige til og pragmatisk. Ligeværd mellem alle skolefag er forudsætning for, at alle fag kan bidrage i den almene dannelse. Respekt og højstatus har fag, som også optræder obligatorisk i udskolingen med afsluttende prøve, naturligvis i ordentlige rammer med uddannede og højt kvalificerede linjefagslærere. De forhold har alle timeplacerede fag i de sidste år fået, på nær de praktisk-musiske fag og natur/teknik. Sidstnævnte får dog det meste af fagligheden tilgodeset i udskolingens naturfag, men det praktisk-tekniske halter. Alle de praktisk-musiske fag bør derfor blive timesat i udskolingen efter kommende reform og få status som prøvefag. Det sidste kan gøres på forskellig vis på mange niveauer. Den bedst realiserbare er at genindføre krav om et praktisk-musisk produkt i 9. klasses projektopgave med mulighed for en selvstændig bedømmelse af dette. Derudover bør der udvikles en ny praktisk, innovativ prøve, der via et konkret produkt/proces kan vurdere elevernes færdigheder i håndværk, innovation og entreprenørskab koblet med omsætning af teoretisk viden fra andre fag.

#Fil 5

Der er brug for et nyt håndværk/teknikfag

Regeringens reformudspil er i forhold til de praktiske fag spændende, men i realiteten ikke funktionel og visionær nok. Hvis praktisk håndværk ønskes i udskolingen, skal rammerne være helt klare med fast lektionstal øremærket et bestemt fag og ikke grupperes i valgfag, men være obligatorisk og frem for alt med klare fælles almendannende mål og visionært sigte. Når reformudspillet ønsker håndarbejde og sløjd nedlagt til fordel for et nyt blandingsfag ”Håndværk og design”, er der tale om en fornyelse, men ikke noget reelt løft af de praktiske fag, som den moderne sløjd og nutidige håndarbejde ikke selv ville kunne give under ordenlige rammer og i fælles frivillig synergi.

DS havde i den lange udviklingsperiode af ministeriets forsøgsfag: ”Håndværk og design” håbet på, at det også gav et obligatorisk håndværksfag i udskolingen, enten i form af obligatorisk udskolingssløjd i forlængelse af det nye fag, eller at det nye fag blev udviklet til et udskolingsfag, med både fokus på det grove og forfinede i faget – bløde og hårde materialer og designprocesser og det umiddelbare håndværk - i en to-lærerløsning. Det lægger reformen ikke op til.

Derfor har Danmarks Sløjdlærerforening sendt Børne- og Uddannelsesudvalget skitseforslaget ”Ny Nordisk Sloejd” se www.sloejd.dk og anbefalet, at der i forlængelse af reformudspillets nye fag ’Håndværk og Design’ ligeledes udvikles og implementeres et nyt obligatorisk, praktisk-teknisk og innovativt udskolingsfag ’Håndværk/Teknik’.

#Fil 1

Forslaget tager udgangspunkt i det politiske ønske om håndværk og design og forholder sig samtidig til en forpligtelse overfor sløjdtanken: Vi skal være nyskabende, innovative og fastholde fokus på håndens skabende og dannende værk. Faget forsøger samtidigt som det praktiske initiativtagende enzym at bidrage til specifikke praktiske løsninger i udskolingen uden at miste eget ståsted som almen dannende skolefag. Hvis der reelt ønskes et løft af folkeskolens praktiske fag på bekostning af solide nordiske fag som sløjd og håndarbejde, bør dette ske i en visionær ånd med konkrete løsninger til folkeskolens og samfundets uddannelsesudfordringer.

Børne- og Uddannelsesministeriet finder forslaget om håndværk/teknik spændende og interessant, men fastholder at indholdet sagtens kan rummes i reformudspillets ene fag. Det kan det ikke i praksis, hverken i folkeskolen eller på læreruddannelsen – og slet ikke uden at gå ud over kvaliteten af undervisningen!

Et fag kan ikke rumme hele paletten fra sløjd og håndarbejde

Med de triste erfaringer fra det kvindedominerede materiel design, hvor sammenblanding af for mange fagligheder på for kort tid skabte engagerede, men dobbelt-halvfagkompetente linjefagslærere med stor frustration over manglen på faglig fordybelse især i de hårde materialer, kan det ikke anbefales at sammentænke Håndværk og Designs og håndværk/tekniks indhold i kun ét fag! Med to praktiske fag på læreruddannelsen med hvert sin appeal kan den skæve kønsfordeling genoprettes, og der vil igen blive uddannet nok og kvalificerede undervisere. Håndværk/teknik vil også  kunne tiltrække studerende fra HTX og håndværkere med HF.

#Fil 2

Obligatorisk praktisk-teknisk fag i udskolingen!

Fokus på praktisk undervisning i udskolingen, kan blive reformens vigtigste tiltag og med sikkerhed et reelt løft af den praktiske dimension! Ved at indføre det almendannende nye innovative praktisk-tekniske håndværk/teknik-fag i udskolingen, vil det sikre:

•  Praktisk læring i udskolingen
•  Tekniske og innovative ”store-NØRD”- eksperimenter og aktiviteter
• Brobygning til de praktiske og naturvidenskabelige uddannelser
• Praktisk orienteret tværfaglighed i fx matematik og naturfag
• Fordybelse i praktiske og innovative projekter
• Større praktisk islæt i projektopgaven i 9. klasse
• Mulighed for prøvetagning i det håndværksmæssige og praktiske iværksætteri
• En ny praktisk-teknisk eksperimentel og innovativ lærertype med håndværksmæssige kompetencer og tværfagligt kendskab til naturfagene

Modsat ministeriets fag håndværk og design med et akademisk idégrundlag er håndværk/teknik i Ny nordisk skoles ånd - baseret på velfungerende praktisk brobygning, elevers hårde og grove byggerier, og store-NØRD projekter - mange beskrevne her på sløjdstafetten. Så Håndværk/teknik fungerer allerede i dag, i valgfagssløjd og i ”innovationsuger” på skoler med visionær ledelse, som har prioriteret den moderne sløjd, innovation og tværfaglig praktisk læring i udskolingen trods krisetid.

#Fil 3

I dagene fra den 24. -26. januar blev der på Skills i Aarhus indsamlet næsten 1000 underskrifter fra personer, som støtter forslaget. Der foregår fortsat en underskriftsindsamling på nettet.

Når nu Håndværk/teknik støttes direkte af erhvervslivets organisationer, faglige organisationer, videnscentre m. fl. og har fine mål om bidrag til løsning af skole- og samfundsproblemer, er der så ikke en fare for at faget fra start reduceres til et sekundært redskab for andres mål og dermed mister eget ståsted? Nej, faget har sin egen almendannende karakter, hvor problemløsning og arbejdsproces på samme tid danner både et produkt og den, der skaber produktet. Den type erkendelsesproces, der sker i den tavse viden mellem hånd og hånd, finder vi kun i håndværksfagene.  Det gælder ikke kun fagets selvstændige virke, men også når faget optræder som initiativtager i tværfaglige innovative forløb, praktiske brobygningsprojekter, og storenørd-aktiviteter.

#Fil 4

Dersom sammenlægning af sløjd og håndarbejde i denne reform ikke skulle blive en realitet, anbefaler Danmarks Sløjdlærerforening, at sløjd i denne reform, bliver obligatorisk i udskolingen, og at der arbejdes videre med indholdet af Håndværk/teknik.

Hvordan kan NTS-centret hjælpe?

Når nu unge elsker at se ”Store Nørd” på tv, hvorfor må de ikke selv ”nørde” i skolen?

Lige nu arbejder NTS-centrene (Natur, teknik og sundhed) på at lave Store-Nørd skolematerialer til down-load fra nettet, men hvordan kan eleverne selv komme til at svejse en maskine?

Derfor vil jeg gerne sende stafetten videre til:

Tommy Byskov Lund, Regionalleder for  NTS-center Midtjylland med stafetspørgsmålet:

Hvordan vil NTS-centret kunne bidrage, hvis det blev et politisk ønske at udvikle udskolingsfaget Håndværk/teknik med fokus også på praktisk innovation og storenørd-aktiviteter?

Med håb om praktisk-tekniske udskolingstiltag i den færdige reform.

#Fil 6