Lærerstuderende med gummistøvler på

Solen skinnede, og det var med gummistøvlerne på, at vi i sidste uge havde vores første tur i naturen. Sammen med vores biologihold tog vi på en ekskursion i forbindelse med vores arbejde med eksterne læringsmiljøer; et ord, som ikke falder i vores lærers smag, da naturen jo om noget må være det perfekte læringsmiljø i en biologiklasse.

Vores formål med turen var at arbejde med forskellige biologiske undersøgelsesmetoder. Det handlede altså ikke så meget om, hvad vi fandt ud af, men mere om, hvordan vi gjorde det.

For os begge var det en ret spændende indgangsvinkel, da vi, som I ved, er rookies i faget - derfor var det positivt, at vi skulle lære med hvilke redskaber retten skal laves, før vi bevægede os ud i selv at kokkere den.

Tidlig tirsdag morgen stod vi ved Lindved Å, som er et ualmindelig smukt sted. Det er et fantastisk sted at tage hen med sin skoleklasse. Der er let adgang til både sø og vandløb, et lille hus med en udstilling over naturens udvikling på Fyn - primært centreret omkring Odense Å og andre søer og vandløb. Der er sågar også et shelter, hvor børnenes tasker og andet udstyr kan placeres, mens man går på opdagelse i naturen.

Vi blev inddelt i grupper, som fik til opgave at undersøge vandløbets eller søens biotiske faktorer - under så forskellige vilkår (nøglebiotoper) som muligt (skygge, lysning, strøm, bred o.l.).

Med fyldte fotobakker skulle vi derefter samles og forsøge at artsbestemme dyrelivet, hvilket var en større udfordring, end vi lige troede. De fleste af os brugte store plakater som hjælp, andre brugte app’en ”Dyr i sø og vand”, som faktisk er et udmærket redskab til brug i biologiundervisningen. Endeligt arbejdede vi med stationsskemaer i forsøget på at beregne makroindexet og på den måde vurdere den økologiske vandkvalitet på baggrund af forureningen.

Det var en spændende og lærerig oplevelse, og det var fedt endelig at kunne sammenfatte teori med praksis - og på den måde få en bedre forståelse for, hvad vores pensum endelig prøver at lære os.

Mens vi, mere eller mindre voksne mennesker, rendte rundt med gummistøvler, ketchere og fotobakker, var der en klasse fra indskolingen, som med samme redskaber lavede undersøgelser i vandløbet. Det var sjovt at opleve, at vi delte den samme begejstring som dem! Hvis vi hørte, at de jublede over et særligt fund i ketcheren, løb vi over til deres område, og omvendt.

At være på opdagelse i naturen har altså ingen aldersgrænse - og at lave undersøgelser side om side med en folkeskoleklasse gav kun positiv energi til mavefornemmelsen om, at det er det helt rigtige, vi har valgt at beskæftige os med.

- Mia og Frederikke