BLOG
Empty article - Subtitle
Helten fra Frederiksberg
Om at gøre sin pligt.
Niels Christophersen, der er skoleleder på Skolen på Duevej på Frederiksberg, er en helt. Faktisk er han en af dem, der kan vise sig at blive statens og nationens redning i en tid med ensretning og afdemokratisering i konkurrencestatens navn. Under overskriften ”Nyt fra ledelsen” skriver Niels Christophersen følgende på skolens hjemmeside:
”Vi er kommet i gang med skolereformen, og vi må sande, at vi har nogle skemamæssige udfordringer, da vi fra starten ikke har ensartet strukturen teamene imellem. Det vanskeliggør fx booking af lokaler og vikardækning. Dette problem arbejder vi på, og vi regner med, at en ensartet struktur er klar i uge 44. Det har desværre taget meget af medarbejdernes tid, og det var ikke meningen.
Vi har fokus på indholdet af den understøttende undervisning og bevægelse for at løfte kvaliteten af indholdet i disse timer.
Det er dejligt at se al den bevægelse, der finder sted i løbet af dagen i gården og på trapper, og mange af bevægelsesaktiviteterne indgår som et naturligt element i den fag-faglige undervisning. Glade børn er ikke stille børn, så vi skal til at vænne os til, at der en konstant støj fra gården og boldbanerne igennem hele dagen.
Der er et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, som vi har valgt skal mødes en gang om ugen for bl.a. at få styr på den understøttende undervisning.
Det er jo paradoksalt, at man politisk har valgt, at pædagoger skal undervise, når man har lærere, som ved, hvad det drejer sig om. Det kan kun handle om, at det er billigere! Men helt billigt bliver det ikke, for nu skal vi til at efteruddanne pædagogerne i klasseledelse. De er bragt i en uvant situation, hvor børnene ikke altid kommer og deltager af lyst. Det kan være en udfordring for nogle pædagoger. Heldigvis har de alle gåpåmod, og nogle har det også som fisk i vandet.
Det skal ingen hemmelighed være, at man har ’presset citronen’ for meget i forhold til lærernes undervisningstid og deraf lærerens oplevelse af mangel på ordentlig forberedelsestid. Lov 409 om lærernes arbejdstid har haft den stik modsatte effekt af den ønskede: Man har villet straffe de dovne, og i stedet har man straffet alle de ambitiøse, flittige og arbejdsomme lærere, som med de nye rammer bliver ”tvunget” til at arbejde mindre.
Jeg håber, at der er nogle politikere, som har modet til at sige, at Lov 409 er ’en ommer’, før det er for sent. ”
Hvorfor er han en helt? Jo, det handler i første omgang ikke om, hvorvidt han har ret eller ej, men om, at han tør sige det, der ikke må siges i vores mere og mere leanede og topstyrede systemer. Kommunerne og regeringen taler ganske vist om ytringsfrihed, men sanktionerer konsekvent dem, der ytrer sig. Tag fx sagen om Erik Schmidt fra Odense Kommune. Niels Christophersen er ligeglad og gør sin pligt overfor for børn, forældre og lokalsamfund – han siger det, han som fagmand ser! Herefter kan alle så forholde sig til det, være enige eller uenige. Vigtigst er det, at vi i samtalen kan blive klogere alle sammen. Hvis magthaverne højere oppe i systemet undertrykker den slags ytringer, siger det sig selv, at vi som samfund kun kan blive dummere. Niels Christophersen er en helt, fordi han giver os alle sammen mulighed for at bliver klogere – og dermed mere frie. Egentlig gør Niels Christophersen bare sin pligt som skoleleder, men set i lyset af de sanktioner, der har ramt andre offentligt ansatte, der har gjort det, må og skal vi sætte pris på hans indsats.
Hvad bør Frederiksberg Kommune gøre i den forbindelse? Jo, det er da klart: Man bør da fremhæve Niels Christophersen som det gode eksempel på, hvordan man er opmærksom på det fagområde, man beskæftiger sig med, tager ansvar og viser omhu for opgaven. Et klart eksempel til efterfølgelse! Næste gang, der skal forhandles løn, bør kommunen naturligvis også kvittere med et løntrin eller to. Sidstnævnte skyldes ikke, at man nødvendigvis skal have ekstra løn for blot at passe sit arbejde, men pga. den omsiggribende ensretning er der mange, der ikke tør sige, hvad de ser. Når arbejdsgiveren (i dette tilfælde kommunen) i en eller anden sammenhæng får brug for at vide noget om praksis, er man derfor nødt til at hyre dyre eksterne konsulenter og den slags. Alternativt (og det sker også tit) gør man bare et eller andet tilfældigt, der så efterfølgende går i vasken. Det er i en sådan situation selvfølgelig langt billigere at tildele et par løntrin til de ansatte, der af sig selv bidrager til at kvalificere kommunens udvikling ved at sige, hvad de ser i praksis.
Altså er Frederiksberg Kommune heldige at have en leder som Niels Christophersen ansat, og man må forvente, at de på en eller anden måde takker ham for hans indsats.
Referencer:
Niels Christophersens spalte: http://www.duevej.skoleintra.dk/Infoweb/VisSide.asp?Overskrift=Inspekt%F8rens+spalte&Sti=%2FInfoweb%2Findhold%2FInspekt%F8rens+spalte%2FNyt+fra+ledelsen+-+efter%E5ret+2014.htm
Folkeskolens og Scharlings Researchs undersøgelse, der viser, at mange ikke tør ytre sig: http://www.folkeskolen.dk/551018/kun-hver-fjerde-laerer-toer-ytre-sig-offentligt
Skolelederforeningen om lydighed og motivation: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/04/04/04143022.htm
Niels Egelund opfordrer til underdanighed: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4956638.ece
