BLOG

Empty article - Subtitle

Hvordan kan man få de modvillige elever med?

- Når tværfaglige undervisningsforløb kan bygge bro mellem fag og elevernes følelser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At udvikle undervisningsforløb er en af mine passioner.

Få ideen, afstemme forløbet til elevgruppen og vælge et æstetisk udtryk, kan vække en fryd som mange engagerede personer sandsynligvis kender, når de får lov til at udfolde sig.

“Hvorfor skal vi lære det her?”, har lærere hørt eller fornemmet ofte, trods en god relation til eleverne og naturlig autoritet i rigelige mængder.

Ser vi på de populære undervisningsforløb, der florerer i lærerkredse, kunne en skabelon til opbygning af gode tværfaglige undervisningsforløb være:

  • et emne
  • en æstetisk dimension
  • noget ‘hands on’
  • en legende tilgang
  • opfølgning

Her er et eksempel:

For nogle år siden fik jeg en ide til et lille tværfagligt undervisningsforløb efter en sommerferie. Målet var, at eleverne skulle få mulighed for at fortælle om oplevelser fra sommerferien, skrive korte tekster og lære lidt landefakta.

Jeg skaffede en aflagt amagerhylde, karton, farver, ler, ståltråd og små dimser.

Eleverne skulle lave et postkort om et sted, hvor de havde været i deres ferie, skrive og sende det til et familiemedlem eller en ven. Det måtte godt være fra deres egen by.

De skulle også selv lave en lille souvenir. Det var frivilligt, om man ville tage nogle rigtige souvenirs med.

Da vi nåede til præsentationen, havde en elev uventet medbragt sit navnearmbånd fra sygehuset som souvenir. Det udløste en kædereaktion, og der blev efterfølgende talt og talt og talt.

Forløbet fik på den måde også åbnet op for elevernes opsparede bekymringer og oplevelser i forbindelse med sygdom, hospitalsindlæggelser og død.

Min oplevelse af situationen var, at det havde været vigtigt for den elevgruppe.