BLOG

Empty article - Subtitle

Evaluering i naturfag - er vi klar?

Nu er vi snart ved at nå til vejs ende med vores sidste undervisningsfag på læreruddannelsen. Vi glæder os enormt meget til at stille os på den anden side af katederet – men er vi egentlig klar? Er vi klar til at varetage den store opgave, der ligger i at evaluere på vores kommende elever? Og hvordan er det egentlig lige, at vi gør det bedst?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På læreruddannelsen bliver vi undervist (uforståeligt) lidt i, hvordan man fører elever til eksamen. Og dette gælder i alle fag. Vi er uddannet i både dansk, idræt, historie og til sommer (forhåbentlig!) biologi, og fælles for alle disse fag er, at vi skal kunne føre vores kommende elever op til en afgangsprøve. Så hvordan gør vi dette bedst muligt, når vi ikke bliver introduceret for, hvordan man sidder på denne side af ”det grønne bord”?

Igennem vores uddannelse har vi selvfølgelig læst stolpe op og stolpe ned om evaluering – og herunder flere forskellige måder at evaluere på. Vi har også lært, at der findes flere forskellige evalueringsformer, bl.a.: formativ evaluering og summativ evaluering.

I naturfagsundervisningen, ja faktisk i alle undervisningsfag, viser det sig, at det er den formative evaluering, som er med til at rykke eleverne mest ift. deres læringsudbytte. Den formative evaluering er altså vigtig at have med sig, så man sikrer sig, at eleverne udnytter deres læringspotentiale. Samtidig er den formative evaluering også med til at give os, som lærere, et indblik i, hvor eleverne fagligt befinder sig, og hvorvidt de er klar til at tage det næste læringsskridt. Denne evalueringsform er altså med til at give eleverne det bedste læringsgrundlag, så de føler sig klædt ordentligt på til deres afgangseksamen, som består af en udpræget summativ evaluering. Den summative evaluering måler altså den læring, der allerede har fundet sted – og det viser sig, at det faktisk er denne evalueringsform, der er hyppigst anvendt i folkeskolens udskolingsklasser. Ligesom så mange andre ting i livet, så har vi lært, at der både er en forside og en bagside ved evaluering. Dét, der er vigtigst at huske på er, at det ikke er vigtigt om man er for eller imod evaluering, men at man husker på, hvem der testes og ikke mindst; hvordan man tester.

Når vi møder ind på vores kommende arbejdspladser efter sommerferien, som helt nyudklækkede lærere, så ved vi godt, at vi får mange ting at se til, og at teorien ikke altid kan praktiseres. Vi håber dog, at vi kan trække på de teorier, vi har læst om samt på de erfaringer, som vi har gjort os gennem vores forskellige praktikker, så vi kan evaluere vores elever på bedst mulig måde. Derudover så håber vi også, at vi får nogle dygtige og åbne kolleger, som vil tage os i hånden og guide os ift. afgangsprøverne, så vi giver eleverne den bedst mulige oplevelse – for det er jo i virkeligheden dét, det hele handler om.

- Frederikke og Mia