BLOG
Empty article - Subtitle
Er Pernille Rosenkrantz-Theil tilhænger af konkurrencestaten?
Bliver de næste fire år med socialdemokratisk undervisningsminister, ligeså dyster som sidst?
Nedenstående er et undrende indlæg. Jeg stiller utrolig mange spørgsmål ved Pernille Rosenkrantz-Theil (PRT) som undervisningsminister og hvilken vej den danske folkeskole skal bevæge sig. Jeg håber I, gode læsere, vil kommentere med jeres bud, og at teksten kan skabe en indignation eller måske en glæde, ved den (måske) nye retning.
Human Kapital anno PRT?
PRT skrev i 2018 en bog omhandlende investeringer i mennesker og særligt i børn. Det var bl.a. under præmissen af OECDs tanker om ’human kapital’. Denne tanke om at investere tidligt i barnets liv for at bekæmpe social ulighed, er på den ene side en kæmpe indsats for det danske velfærdssystem, men på den anden side en markedside der kæmper imod tanken om fællesskabet.
Er det socialdemokratisk politik at benytte neo-liberalismens tanker om øget velstand? Neo-liberalismen begyndte efter murens fald og er i bund og grund en tanke, hvor mennesket er reduceret til ’tal’. Dette skal forstås på den måde, at vi skal investere i mennesker for at de kan give et afkast; med andre ord, ”new public management” – alt kan laves om til regneark. Kan den danske velfærdsstat, i en globaliseret tid, kun overleve ved at blive til en konkurrencestat?
Er børnene sat i verden for at blive ’borgere’ som skal bidrage til en øget BNP, hvormed den socialdemokratiske velfærdsstat skal overleve? Eller skal den skabe kreative, innovative nysgerrige mennesker?
Børnenes parti
Hvad vil det sige at være ”børnenes parti/statsminister”? Og er det egentlig PRTs job at sikre, at børnene skal påvirkes i den ”rigtige” retning? Skal det være en top-down tanke eller en reformpædagogisk tanke der kommer ”nede fra” og arbejder sig op i samfundet?
Som vælger og far bliver jeg oprigtigt forvirret over, hvad der skal ske nu.
Jeg er glad for afskaffelsen af nationale tests i indskolingen. Tak for det, det er for mig at se en retning væk fra stress og angst. Dog frygter jeg resten af det socialdemokratiske børne projekt. Helt konkret frygter jeg, at socialdemokratiet kun har et mål for vores børn:
- at de skal hæve BNP, sådan at velfærdsstatsprojektet kan bestå.
Selvom man nu har fjernet de nationale tests, så vil human kapital tanken lede til en øget økonomisering af børn og deres barndom. Jeg mener, at human kapital betyder en øget konkurrence mod fællesskabets tanker, der vil føre til interne kampe i klasseværelset om hvem der har mest human kapital; hvem har de bedste forudsætninger for livslang læring, bedste forudsætninger for fremtidige studier og til sidst fremtidige jobs?
Dannelse eller kaos...?
Har børn og unge i den danske velfærds-/konkurrencestat muligheder for at tage frie valg? Er det muligt for børn og unge at tage et forkert skridt?
Man har ingen mulighed for fordybelse eller dannelse i uddannelsessystemet, man bliver pacet igennem. Så er PRTs rolle ikke at skabe nye forbedringer for børn? At fortsætte Tommy Ahlers arbejde (jeg er bekendt med, at han ikke var undervisningsminister) om at ”dele dine fejl” og være stolte af dem, fordi de gør dig kun til et bedre og klogere menneske.
Hvilke forbedringer vil blive skabt under PRT? Vil det være neo-liberalismen forklædt af en ’rød paraply’ med mere human kapital? Eller bliver det en reformering af konkurrencestaten som vi kender den i dag?
