Idræt som det nye prøvefag?

Baggrund
I de sidste to skoleår 2010/11 og 2011/12 har Pia Paustian og jeg fra Det Nationale Videncenter for Kost, Motion og Sundhed i daglig tale kaldet KOSMOS samarbejdet med 7 skoler fra hele landet om at udvikle og afprøve tre forskellige prøvemodeller i et forsøg på at komme med et samlet bud på, hvordan en afgangsprøve i idræt skal se ud samt hvilke effekter det har på den daglige idrætsundervisning, at endemålet er en prøve.

Det hele startede tilbage i 2009, hvor daværende undervisningsminister Bertel Harder invitere skoler til at være med i en forsøgsordning om en styrkelse af de praktisk musiske fag. Idræt var som praktisk musisk fag og skolens tredje største fag ikke udvalgt til at være en del af denne forsøgsordning. KOSMOS ville gerne tilgodese en styrkelse af idrætsfaget og valgte derfor at gå egne veje og igangsætte et udviklingsarbejde parallelt med forsøgsordningen i UVM, hvor det undersøges om idrætsfaget styrkes ved indførelse af afgangsprøve.

Hvorfor er udviklingsarbejdet ”Prøve i idræt” overhovedet aktuelt?
Idrætsfaget står overfor nogle udfordringer – særligt tematikker som fravær og polarisering blev fremhævet i SPIF-rapporten (Status på IdrætsFaget) fra 2011 som nogle af fagets store udfordringer. Idrætslærerne ønsker, at højne fagets status og særligt i udskolingen giver idrætslærerne udtryk for, at elevernes fravær hænger sammen med fagets manglende status. Elevernes forklaring om deres fravær er eks., at idræt ikke er et prøvefag, og at det er lettere at pjække i idræt end i andre fag.
Ovenstående argumenter fra både idrætslærere og elever er for KOSMOS meget velkendte problematikker, og det indikerer for os, at vi er nødt imødekomme idrætsfagets udfordringer med nye udviklingstiltag for i sidste ende at kunne komme med et kvalificeret bud på, hvad virker og hvad virker ikke.

Som led i vores udviklingsarbejde ”Prøve i idræt” har vi sammen med idrætslærerne og eleverne jagtet svar på følgende spørgsmål:
•Hvordan skal en prøve i idræt udformes (indhold og form)?
•Hvilke vurderingskriterier skal ligge til grund for prøveafviklingen?
•Hvilken indflydelse får en afsluttende prøve på idrætsundervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse og evaluering?
•Hvilken indflydelse får en afsluttende prøve på fagets status?
•Kan en prøve i idræt være med til at motivere eleverne i deres deltagelse og læring i faget idræt?

Efter to års jagt på ovenstående spørgsmål er vi nu i gang med at indsamle, analysere og redegøre for udviklingsarbejdets samlede resultater, hvilket betyder, at vi kun kan løfte lidt af sløret for, hvad resultaterne viser.

Idrætslærerne er ikke i tvivl efter at have afprøvet det at lave ”Prøve i idræt” – prøver i idræt har en effekt på fagets status. De udtaler alle stor begejstring for, at idrætsfaget afsluttes på en kvalificeret måde, hvor elevernes præstation vurderes ud fra fagets slutmål.

Elevernes udtalelser er også overvejende positive i forhold til at gøre idræt til et prøvefag. Elever udtrykker, at det har været en spændende måde at arbejde med idræt på både før prøvedagen og på selve prøvedagen. Mange elever siger også, at det at de har skullet til prøve i idræt, har gjort, at de er kommet til idrætsundervisningen.

I KOSMOS kan vi også konkludere, at vores udviklingsarbejde ”Prøve i idræt” har været en succes for de deltagende skolers idrætslærere og elever. I forbindelse med prøvedagene i maj og juni gjorde vi os mange observationer i forhold til de meget forskellige prøveafviklinger og det sammenholdt med mange evalueringer fra lærere og elever er det nu vores opgave at redegøre for og komme med svar på de spørgsmål, som vi har jagtet. Det er vores klare fornemmelse, at vi er godt på vej til at komme med et bud på, hvordan en prøve i idræt skal se ud både i forhold til indhold, form og vurderingskriterierne. Og da vi har sat os for at lave verdens bedste prøve i idræt kræver det efter vores overbevisning, at vi tager det, der virker fra hver af de tre prøvemodeller for på den baggrund, at udarbejde et samlet bud på verdens bedste idrætprøve til de danske skoleelever.