Case om prioriteringer i praksis

Viktor, 4. klasse

Baggrund:
Viktor er 11 år og går i 4. klasse. Han kommer fra svære sociale kår, og er desuden generet af overvægt. Lærerne ved, at hans far drikker en del, og at hans mor er førtidspensioneret pga. rygsmerter og depressioner. Begge dele går Viktor på, og der er ofte problemer og konflikter hjemme. Viktor har igennem længere tid også haft det svært i skolen, og oplever mange konflikter både med børn og voksne. Viktor har derfor selv en oplevelse af, at alle de forskellige problemer er helt uoverskuelige. Han har desuden, ifølge lærerteamet, en tendens til at forsøge at unddrage sig sin del af ansvaret for konflikterne.

Viktor har imidlertid en god relation til klassens musiklærer, Michael, der synes at have opnået Viktors fortrolighed. I Michaels timer fungerer Viktor godt, og de kan tale fornuftigt sammen om Viktors problemer i skolen og i hjemmet. Viktor har bl.a. fortalt, at især mor får det endnu værre, når hun hører dårligt nyt fra skolen. Derfor vil Viktor gøre alt for at undgå, at det sker. Oven på en længere periode med meget ”ulovligt” fravær er det faktisk lykkedes at få Viktor til at møde kontinuerligt i skole igen efter flere samtaler med hjemmet. Aftalen er, at Michael har ekstra kontakt til Viktor i den kommende tid, og der er blevet tildelt Michael nogle timer til denne opgave. Viktor er glad for at have fast kontakt til Michael, som er den eneste, der – ifølge Viktor – er til at tale med på skolen. Indtil videre er det gået fint.

Teamets mål er at udnytte momentet til at få Viktor godt i gang med skolen. Hvis det lykkes at få ham til at tilegne sig skolens kultur og omgangsform, kan man måske få skabt en sund modvægt til det hjemlige miljø. Det er teamets overbevisning, at Viktor nu skal lære at indgå konstruktivt og tillidsfuldt i konfliktløsning, samt påbegynde opbygningen af nogle gode arbejdsvaner i forhold til det faglige.

Situation:
Klassen har engelsk, og der er gruppearbejde. Viktor er blevet uvenner med de andre medlemmer i sin gruppe, og der er et voldsomt skænderi i gang. Viktor står op og råber højlydt ad de andre. Engelsklærer Inge kommer til og intervenerer bestemt med ordene: ”Viktor, kan du så sætte dig ned!”. Viktor bliver vred og udbryder: ”Hvorfor er det kun mig, der får skylden - det er sgu da de andre, der er nogle fucking idioter”. Herefter løber han ned ad gangen. Inge råber efter Viktor, at han skal komme tilbage med det samme, så de kan få talt om situationen, men Viktor råber blot; ”fuck dig”, og løber videre. Derfor går Inge hastigt efter Viktor. Kort efter møder Viktor musiklærer Michael på gangen. Denne stopper Viktor og spørger, hvad der er galt. Viktor svarer grådkvalt, at det altid er ham, der får skylden. De andre mobbede ham med hans overvægt, og han vil ikke finde sig i det mere. I det samme indhenter Inge Viktor og griber resolut fat i hans arm: ”Så kommer du med her! Den opførsel vil jeg simpelthen ikke finde mig i! Din mor og far kommer til at høre om det her, det kan jeg godt love dig. Her stopper festen!”. På vej ned til kontoret forklarer Inge - i en mere omsorgsfuld tone - den nu helt opgivende og passive Viktor, at hun faktisk forsøger at hjælpe ham til at kunne klare sig i det sociale fællesskab, en skole er: "Det er jo for din skyld, at jeg sætter grænser for dig. Det må du forstå." Viktor ser dog ikke ud til at høre efter mere. Han kigger bare ned i gulvet, mens de går.

Mulige spørgsmål:
Hvad skal Michael gøre her?
Hvad skal Inge gøre her?
Og hvilke muligheder har Viktor nu?
Hvilke prioriteringer skal vi som professionelle have i situationen?
Hvad er det vigtige her?

Litt:
Mårtensson, Brian Degn (2011): ”Cases i arbejdet med pædagogisk udvikling”. Kbh: Hans Reitzels Forlag

http://www.folkeskolen.dk/515091/den-paedagogiske-refleksion

http://www.briandegnmaartensson.dk/