BLOG
Empty article - Subtitle
Socialdemokratiet i skolepolitisk krise
Om et parti, der godt kunne trænge til et kompetenceløft.
Under stor ståhej annoncerede den socialdemokratiske skoleordfører Annette Lind i det spæde efterår, at hun ville kalde undervisningsministeren i samråd omhandlende en række breve, hvor ministeren stilfærdigt opfordrede skolens aktører til at arbejde efter lovens ånd og bogstav, ihukommende de seneste ændringer. Ikke overraskende har kritikken haglet ned over Lind fra både nær og fjern. Nu har ordføreren så trukket samrådsspørgmålet tilbage, hvilket nok var et klogt træk, absurditeten af det taget i betragtning.
Alligevel er ordføreren ikke færdig med at udstilie sig selv og Socialdemokratiet efter denne kapitulation. Adspurgt til årsagen til tilbagetrækningen af samrådet udtaler hun til fagbladet Folkeskolen:
"Jeg har sådan set bare lavet spørgsmålene om, så det drejer sig om økonomien, fordi jeg synes, at det er meget bekymrende, at vi har en minister, som satser så meget på fri- og privatskolerne, at folkeskolen virkelig bliver udsultet".
Her går det galt igen. Når man – ansporet af det læringsrevolutionære miljø i KL og BKF – med bål og brand kalder en minister i samråd om et principielt spørgsmål om statens styrelse, er det ikke bare en ”ændring” helt at droppe den dagsorden til fordel for noget helt andet, nemlig økonomi. Det er en tilbagetrækning, efterfulgt af et helt nyt spørgsmål. At påstå andet er en krænkelse af den demokratiske samtaleform. Og enhver logik.
Nå, men nu vil Annette Lind og Socialdemokraterne gerne diskutere økonomi, og det er selvfølgelig helt fint. Få dage efter Linds kapitulation, kunne man så på Politikens netavis Skoleliv læse, hvad den nye dagsorden mere præcist handler om. Her udtalte formand Mette Frederiksen bl.a.:
”Vi har en regering, der skærer på folkeskolen og fører flere penge over i privatskolerne, og det, synes vi, er skævt. Derfor foreslår vi at stoppe overbetalingen af privatskolerne og bruge pengene direkte på folkeskolen.”
Det er sympatisk at ville tilføre den trængte folkeskole flere midler, men alligevel går det argumentatorisk helt galt igen for Socialdemokratiet. Som alle - åbenbart undtagen Mette Frederiksen - ved, er de frie skoler delvist brugerbetalte, hvorved det offentlige slipper ret billigt ift opfyldelsen af undervisningspligten (sammenlignet med en situation, hvor de frie skoler ikke fandtes). Det er ganske misvisende at tale om ”overbetaling”, når sagen er, at man som udgangspunkt underbetaler. I andre lande er de respektive udgaver af "koblingsprocenten" på 100. I Danmark er den pt kun på 75. Til gengæld har de danske friskoler så generelt mindre statslig indholdsregulering. Og almindeligvis en meget høj kvalitet.
Vi lever på mange måder i en sær tid. Socialdemokraterne vil øge uligheden, så kun de bedst lønnede reelt kan bruge deres Grundlovssikrede ret til frit at vælge skoleform. Liberal Alliance slår modsat et slag for et mere lige samfund ved at kæmpe for en mere fair fordeling af skolemidlerne.
Tilbage står dog, at Socialdemokratiet skolepolitisk er i en dyb, dyb krise. Både intellektuelt og ideologisk. Det er faktisk lige før, at man dårligt kan tillade sig at kritisere partiet, da dets ageren i sig selv er så pinlig og præget af himmelråbende uvidenhed. Ingen kan være tjent hermed, hverken partiet selv eller andre. Mit råd vil derfor være, at Socialdemokratiet samler nogle af partiets mere tænksomme folk - fx Mathias Tesfaye og lokalpolitikere som Simon Pihl Sørensen -, og lader dem komme med et bud på en gennemtænkt socialdemokratisk skolepolitik. Den nuværende situation er ikke til at holde ud.
Litteratur
Interview med Annette Lind: https://www.folkeskolen.dk/614969/s-traekker-samraad-om-ministerbreve-tilbage#615003
Om Mette Frederiksens udmeldinger: http://skoleliv.dk/nyheder/art6107439/S-vil-tage-millioner-fra-privatskoler
Om de frie skole: https://www.friskoler.dk/nyheder/artikel/titel/ingen-forskelle-paa-friskole-og-folkeskoleelevers-sociale-baggrund/
