BLOG
Empty article - Subtitle
Krisetid er fortælletid
Historien rummer mange eksempler på, at store samfundskriser kalder på aktiviteter, som fremmer fællesskab og nærvær mellem mennesker i form af historiefortælling, fællessang, højtlæsning, naturvandring og samtale. Mange lærere og pædagoger har ideer og gode erfaringer med denne type aktiviteter, hvor vi dyrker nærvær og samvær mellem børn og voksne. Efter min opfattelse, har de derfor et særligt ansvar for at inspirere forældre og bedsteforældre til at dyrke den slags aktiviteter i familierne. Det gælder i særlig grad i disse krisetider, hvor mange børn er ramt af den samme angst og usikkerhed som deres forældre.
Fællesskab og nærvær med afstand
Den aktuelle krise har været speciel, fordi vi stærkt mod vores naturlige behov, har skullet holde afstand til andre mennesker. Alligevel har der takket være de nye sociale medier og internettet været udvist en utrolig fantasi og kreativitet i forhold til, at dyrke nærvær og samvær samtidig med, at vi har vist stor vilje til at opfylde kravene om afstand til andre mennesker. Fællessangen har været absolut dominerende i offentligheden under Corona krisen, fordi vi har en levende kultur omkring fællessang og fordi netop denne tradition har vundet mange nye udøvere gennem de seneste år.
Mundtlig historiefortælling under krisen
Den mundtlige fortælling i dens mange forskellige former og facetter har også kunnet mærke en kraftig opblomstring. Det kan skyldes, at mange familier trods travlhed i dagligdagen, har oplevet mange flere stille stunder i den nærmeste familie, hvor der var plads til historiefortælling, højtlæsning og samtaler. Det har formentlig også sin sammenhæng med den store betydning, som de sociale medier og internettet, har fået for hjemsendte børn og deres forældre i de forløbne 14 dage. Opretholdelse af social kontakt med pårørende, venner og kollega, fjernundervisning og social kontakt mellem lærere, elever og studerende samt forældre arbejde fra hjemmet, har været en påtrængende nødvendighed og et krav fra samfundet.
Historiefortælling i de nye medier
Jeg har fulgt og studeret den fortællende kommunikationsform i de sociale medier gennem mange år. I det lys har det i de forløbne 14 dage været iøjnefaldende, at der er kommet meget længere og meget mere fortællende opslag på Facebook og at videofortælling og amatørpodcast m.m. er blevet almindeligt og udbredt i alle generationer. Simpelthen fordi den direkte personlige kontakt og dermed fornemmelse for hinandens situation, erfaringer og følelser har været helt eller delvist afbrudt i det normale samvær. Den professionelle mundtlige historiefortælling har også oplevet en uventet stor interesse og har opnået høje besøgstal på de relativt får internetsider, som udbyder den genre. Samtidig har podcast og lydbøger haft en eksplosiv vækst, simpelthen fordi vante kulturelle medier har været lukket ned.
Fortællende samvær i familierne
Der går formentlig endnu en rum tid inden, vi igen nærmer os normale tilstande i forhold til kulturtilbud og socialt samkvem mellem mennesker uden for den nærmeste familie og arbejdskollegaer. Derfor er der stadig brug for fokus på alternative måder og former, at dyrke samvær og nærvær på, samtidig med at vi holder fysisk afstand. Der er derfor også god grund til at dele vore erfaringer og oplevelser med disse former for aktiviteter og tilbud med forældre og bedsteforældre. Særligt med en yngre generation af forældre, som måske har "glemt" disse samværsformer i begejstring over de nye medier muligheder og udfordringer.
En usædvanlig påskeuge
Nu hvor vi går ind i påskeugen, som traditionelt plejer at være en rigtig familiebegivenhed, er der grund til at pege på de mange ældre og udsatte familiemedlemmer, som nu for de flestes vedkommende har været isolerede fra resten af familien i mere end 14 dage. Mange af dem vil komme til at opleve en påske med stor tomhed og ensomhed, fordi familien ikke kommer på besøg og fordi højskoler, rejsemål og kulturtilbud, som mange af dem ofte har glæde af, er lukket ned. Her kan børnebørn og oldebørns evner og færdigheder i forhold til de sociale medier og på internettet i det hele taget, nemt gøre stor gavn, hvis de anspores til at skrive breve, mails, lyd eller video samtaler. Det kan give børnene glæde og oplevelser og det kan gøre stor gavn for de ældre og udsatte familiemedlemmer. Internetsiden for mundtlig fortællekunst https://storybox.dk/udfordring-til-hjemsendte/ har fremstillet ideer til, hvordan fortælling og brevskriveri, kan fremme dette vigtige og udviklende samvær på afstand mellem generationerne.
Den nær families stille stunder
Fortælling og højtlæsning hører også til i børnefamilierne stille stunder, hvor man samles i en fastlagt hyggestund og åbner op for den vigtige samtale. Mange børn savner nærvær og samvær i denne trængte krisetid, hvor medierne har været oversvømmet af den ene angstpåkaldende historie og advarsel efter den anden. I min barndom hed den slags nærvær og samvær i familien, fortælletime. skumring eller mørkning. Mange familier, særligt på landet måske, samledes i dagligstuerne imens lyset svandt og mørket var på vej – I min barndom i Jylland sagde man ”Skumringstimen er den tid på dagen, hvor det er for mørkt til at se og gøre noget med sine hænder og for lyst til at spilde penge på at tænde lys” Og så sad vi bare der og ventede på at det blev mørkt nok til at tænde lyset. Imens kunne vi let lokke bedstemor til at fortælle historier og synge med os. I dag kan familierne selv vælge deres stille stunder med fortælling og samtaler, når det passer ind i deres dagsrytme, men behovet og formålet er det samme.
Hør min historie om mørkningen, som er udgivet på siden Storybox.dk og min videoblog "Historier i Skumringstimen"
